Sider

28/05/2025

Politirapport fra Skibhuskvarteret, 20. august 1943

Den nedenstående politirapport stammer fra den 20. august 1943, hvor der, som andre steder i byen, også var uroligheder i Skibhuskvarteret.

Teksten er brudt op i mindre bidder for at gøre den lettere at læse. Det har ikke været muligt for mig at afkode overbetjentens fornavn.

I Dag Kl. ca. 21 da undertegnede sammen med Halvdelingen 0 2’ 1’ befandt sig paa Skibhusvej, blev vi tilkaldt til Damhusvej, idet det blev meddelt, at der blev skudt af tyske Politisoldater.

Halvdelingen kørte straks til Stedet, Hjørnet af Billesgade og Damhusvej, ankommen hertil havde Tyskerne anholdt en ung Mand og var i færd med at sparke Døren ind til en Ejendom paa Damhusvej.

Paa min Forespørgsel om, hvad der var passeret, oplyste Føreren, at der var blevet raabt efter dem og at den unge mand antagelig kendte dem, der havde raabt. Paa Anledning overfor undertegnede nægtede den unge Mand paa det bestemteste at kende noget som helst til de Personer, der skulle have raabt.

Dette blev meddelt Føreren af Soldaterne, der nu ikke var ganske sikker i sin Paastand, hvorfor han for sit Vedkommende ikke ønskede videre foretaget overfor den unge Mand, der derefter dimitteredes fra Politiautomobilen, hvor han midlertidig var blevet anbragt.

Der blev ikke af Tyskerne foretaget yderligere anholdelser i Sagen eller nærmere Undersøgelse i den Ejendom, hvortil de havde sparket itu, men Føreren gjorde opmærksom paa, at der ved fremtidige Tilraab fra Publikum vilde blive skudt uden Varsel.

Banearbejder Bøtcher Damhusvej Nr. 10 St. tv. erklærede overfor undertegnede, at der var blevet skudt i Gaden kort forinden Politiets Ankomst.

??? Kjeldsen
O.B.
Politirapport fra 20. august 1943.