Det nedenstående billede er taget om eftermiddagen i Kerteminde den 7. maj 1945, hvor der var uro i byen. Som skiltene antyder, så var der lagt op til, at der skulle klippes "tyskerpiger".
Det er ikke meget information, der findes om hændelsen, men den er kort beskrevet i Kerteminde værn af J.C. Bille Brahe.
"...Der havde faktisk været meget stærk Uro i byen d. 07., hvor det trak alvorligt op til Selvtægt overfor "Tyskerpigerne". Kun en hurtig Internering af nogle af dem forhindrede grove udskejelser." 
|
Kerteminde den 7. maj 1945. Fotokilde: Slægt- og Lokalhistorisk Forening Samsø
|
Kilder: Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Kerteminde værn.