Ellen Cathrine Thomsens kalender

Den nedenstående kalender har tilhørt Ellen Cathrine Thomsen, der i juli 1945 blev gift med Karl Willy Larsen.

Karl blev i januar 1945 indsat i Frøslevlejren for ”almen illegal aktivitet”, som det hedder i modstandsdatabasen.

Læs mere om Karl her.

Kalenderen giver et indblik i forløbet omkring hans indsættelse, overførsel til Dachau, kommunikation m.m. Det hele er indskrevet i kalenderen i noget, der næsten kan beskrives som kort telegramform.

Fyn under besættelsen har afskrevet det forskellige efter bedste evne. Der er indsat ???, hvor teksten ikke har kunnet aflæses. Der er endvidere tilføjet tegnsætning for at gøre teksterne lettere at læse. Stavefejlen i "Hippo" er beholdt.

Affotograferingen blev tilsendt Fyn under besættelsen, af Anne-Katrine Bondo, der er barnebarn på hendes mors side til parret. Og gengives her med hendes tilladelse.

Den Rasmus, der bliver omtalt i kalenderen, kan være metalsliber Rasmus Viggo Larsen, St. Knudsgade 56. Han er den eneste Rasmus, der optræder på den liste over sårede, som bringes i Fyens Stiftstidende den 6. maj 1945. Her står der endvidere, at han har skudsår i venstre lår og er meget medtaget.

Forside af kalenderen.

17. januar
Willy ført til Frøslev.

30. januar
Faaet brev fra Willy. Er i Frøslev ??? har det godt.

15. februar
Willy ført fra Frøslev til Dachau ved München

16. marts
Er gaaet en måned siden Willy kom til Tyskland og har ikke hørt fra ham endnu.

17. marts
Brev fra Røde Kors med gode nyheder.

23. april
Faaet brev fra Willy i ??? og er meget lykkelig. Han har ??? og vand i ???, men ikke noget farligt.

24. april
Sendt brev til Willy i dag. Haaber han snart kommer hjem.

25. april
Gjort orden i skuffer og skabe.

26. april
Ville besøge Ditte og Gunner, men de er i Nordenhuse.

Willys far faaet brev fra Willy.

27. april
Gjort hovedrent i stuen.

Willy kørt gennem byen på vej til Sverige.

Rasmus kom med pakke fra ham.

28. april
Gjort hovedrent i soveværelset og køkken.

Vasket Haar.

29. april
???

30. april
Har fået brev fra Willy fra Korsør.

2. maj
Hitler død.

4. maj
Tyskerne kapitulerer.

5. maj
Fred i Danmark fra kl. 8 morgen.

Er gaaet i byen med Peter og ??? for at fejre det.

Hippo skyder om eftermiddagene. 11 frihedskæmpere dræbt. Rasmus såret.

6. maj
De første Englændere kommer gennem byen.

Vasket Storvask.

7. maj
Fred i Europa. Tyskerne forlader Odense. Skal Gaa hjem. En hel masse englændere kørte gennem.

8.  maj
Får fri kl. 10-11 for at se højtideligheden på Flakhaven over de faldne soldater. Mange mennesker deroppe.

9. maj
Faaet telegram fra Willy. Han rejser fra København torsdag morgen.

10. maj
I teatret med Ruth og se Fuglekræmmeren.

Stryge vasken.

Willy kommer hjem igen.

11. maj
Harald.

Faaet brevkort fra Willy.

12. maj
Sonja og Mads skal giftes.

Dom over schalburgmand

Den nedenstående notits blev bragt i Fyens Stiftstidende den 14. maj 1946.

Fyens Stiftstidende den 14. maj 1946. Fotokilde: Fyens Stiftstidende.

Afskrift:

For lille til at komme i Frikorps Danmark
Men blev Schalburgmand og idømtes 2 Aars Fængsel

Odense Kriminalret behandlede i Gaar under Medvirken af Domsmand en 23-aarig Mand ved Navn Villy Bornemann Christensen, som var tiltalt for i Juli 1941, da han var anbragt paa et Opdragelseshjem, at have forsøgt at komme ind i Frikorps Danmark. Han blev imidlertid afvist, fordi han var for lille.

Da han var blevet prøveløsladt fra Søbygaard i 1944, meldte han sig til Schalburgkorpset og fik Uddannelse i Ringsted. Efter seks Ugers Forløb blev han opfordret til at underskrive en Erklæring paa, at han vilde gøre Tjeneste eet Aar, men dette nægtede han, og blev derefter hentet af det danske Politi i Anledning af en Hælerisag. Han havde ikke gjort Vagttjeneste eller deltaget i Razziaer.

Dommen over Christiansen lød paa Fængsel i 2 Aar og Tab af almen Tillid for 5 Aar.

Tysk dokument om overflytning af personale

Dette tyske dokument fra slutningen af 1945 dokumenterer overflytningen af tysk personale fra lufthavnen ved Odense til Værløse.

Oversat til dansk står der:

Flyvepladskommando A (o) 104/XI
Odense
23. november 1945

Afskrift

Oversigt over det tekniske personel fra værkstedskommandanturen, der den 23.11.45 blev sendt til Værløse.

Listen rummer 31 navne. Kurt Scheibel, der står øverst på listen, er noteret som "Prüfmeister" – både som rang og seneste anvendelse. En "Prüfmeister" er en værkstedsansvarlig inden for et bestemt arbejdsområde.

De resterende 30 navne har alle militære grader og har senest været anvendt som teknisk personale til fly.

De sidste tyske soldater forlod lufthavnen ved Odense i december.

Fra Bundesarchiv-Militärarchiv. Fotokilde: Jørn Junker.

Fra Bundesarchiv-Militärarchiv. Fotokilde: Jørn Junker.

Fotos af Ejnar Valdemar Madsen

De nedenstående billeder er af medlemmer af 2. deling i 2. kompagni i Odense, muligvis med fruer. Det nederste billede er taget ved Østre Skole, hvor 2. og 3. kompagni var indkvarteret i perioden efter befrielsen.

Billederne stammer fra Ina B. M, Liedtke, hvis far, Ejnar Valdemar Madsen, var en del af gruppen. Ejnar var svejser og bosat på Thuresensgade.

Skulle nogen kende andre på billederne, hører jeg gerne fra jer.

Ejnar Valdemar Madsen står som nummer 2 fra højre. Fotokilde: Ina B. M. Liedtke.

Ejnar Valdemar Madsen står som nummer 1 fra højre. Fotokilde: Ina B. M. Liedtke.

Godtgørelse af tandlægeregning

I denne skrivelse fra rigspolitichefen til politikommandøren for Fyn, der godtgøres 72 kroner til en  tandlægeregning efter reservepolitibetjenten Sven Roland Andersens ophold i koncentrationslejr.

Afskrift af dokumentet kan ses nederst. Dokumentet kan forstørres ved at trykke på det.

Fotokilde: Rigsarkivet.

By/R.

RIGSPOLITICHEFEN

POLITIGAARDEN KØBENHAVN. V.
+ P.A. Kr. 72.-.

Den 8. December 1945.
Stamnr. 13.416.

I et hertil indsendt Andragende har Reservepolitibetjent Stamnr. 13.416 Sven Roland Andersen søgt om at faa godtgjort et Beløb paa Kr. 72.-, som han har haft i Udgift til Tandbehandling, der er foraarsaget af Opholdet i tyske Koncentrationslejre.

Ansøgningen var vedlagt kvitteret Regning fra Tandlægen, og man skal meddele, at Udgiften kan godtgøres, og at Beløbet er afsendt pr. Postanvisning samtidig med denne Skrivelse.

P. R. V.

Til

Politikommandøren for Fyn.

Billeder fra Oldemarkslejren

Disse billeder fra Oldemarkslejren blev for nogle måneder siden afleveret på Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Tyskerne havde under besættelsen en radar- og lyttestation her med tilhørende barakker m.m.

Skiltningen med "R.A.F. control" viser, at billeder er taget efter besættelsen. Englænderne begyndte at demontere raderanlægget m.m. i juli 1945 og var færdige i november 1945. Det øverste foto viser en del af radaranlægget.

Oldemarkslejren. Fotokilde: Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Oldemarkslejren. Fotokilde: Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Oldemarkslejren. Fotokilde: Ærøskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Politibekendtgørelse om samkvem med flygtninge

Den nedenstående politibekendtgørelse blev sendt til samtlige Politikredse paa Fyn og Langeland undtagen Kerteminde den 30. maj 1945 og omhandler samkvem med flygtninge og ophold ved flygtningelejre.

Hvorfor Kerteminde ikke er omfattet, melder historien desværre intet om.

Politibekendtgørelse. Fotokilde: Rigsarkivet.

Afskrift

Melding til samtlige Politikredse paa Fyn og Langeland undtagen Kerteminde.

Følgende Politibekendtgørelse bedes udstedt af Politimestrene i hver Politikreds:

”I Medfør af § 7 i Lov Nr. 21 af 4. Februar 1871 forbydes herved al Samkvem og Forbindelse med internerede tyske Flygtninge, samt Sammenstimlen for Flygtningelejrene, saaledes at Henvendelse til Flygtningelejrene kun kan ske gennem Lejrens Ansvarlige Myndigheder.

Overtrædelse af Forbudet medfører Strafansvar.”

Det tilføjes, at Amtsmanden er underrettet og indforstået med forestaaende.

POLITIKOMMANDØREN FOR FYN m.v., den 30. Maj 1945.

Kjalke.


Sendt til Stiftsamtsmanden i Odense og Svendborg.

Rigspolitichefen.

Varselsskuddet ved Aarslev

Den nedenstående bestemmelse blev udsendt af politikommandøren for Fyn efter en hændelse ved Årslev, hvor en billist, cykelhandler Holm Jensen, der var på vej sydfra til Odense ignorerede frihedskæmpernes varselsskud.

I Fyens Stiftstidende den 5. juli 1945 kan der læses:

"Holm indrømmede i Nat, at han baade havde set Blinksignalerne og hørt Varselsskuddet. Han troede imidlertid, sagde han, at de Blink han saa, var noget ”Pjank”, og han kørte derfor videre. Han hørte Varselsskuddene bag sig, men heller ikke dette tog han nogen Notits af. Han troede ikke, det var alvorligt ment."

Da bilen forsatte efter varselsskuddet åbnede frihedskæmperne ild med automatvåben og bragte bilen til standsning. 

Da de kom hen til bilen fandt de i bilens passagersæde Emilie Andersen dræbt af flere skud. Hendes 4-årige datter, der også befandt sig i bilen, slap uden skrammer, mens bilens chauffør blev indlagt i choktilstand.

Fotokilde: Rigsarkivet.

Afskrift af meddelelsen.

Politikommandøren for Fyn m.v.

Domhuset

Odense, den. 5. juli 1945.

KJ/AC.

I Anledning af en Dags Dato ved Aarslev stedfunden Begivenhed, hvorved en passager i et Automobil blev dræbt af en Frihedskæmper under Færdselskontrol, har jeg haft en Forhandling med Modstandsbevægelgens Fynsledelse, og der opnaaedes under denne Forhandling Enighed om, at Færdselskontrol skulde foretages af Politiet eventuelt under Assistance af Frihedskæmpere, hvilke vil kunne rekvireres hos de paagældende Byledelser; men saaledes at Ansvaret og ledelsen paahviler Politiet.

Jeg skal herefter henstille til d'herrer i det omfang, det er muligt, at foretage Færdselskontrol, dog ikke ved Patrouillekørsel, men ved at oprette Poster paa egnede Steder, naar der kan afses og Mandskab dertil.

Ved Kontrol om Natten er det formentlig bedst at anvende rødt lys som stoplys, eventuelt andre klare Kendetegn, til at den paagældende Trafikant skal standse, og at det er Politiet, der ønsker standsningen, f.Eks. ved at ordet ”POLITI” fremtræder med speciel Belysning i lygteglassene.

Til samtlige Politimestre paa Fyn samt Rudkøbing.

Forruden i bilen var vist på forsiden af Fyens Stiftstidende den 5. juli 1945. Fotokilde: Fyens Stiftstidende.

Kilder: Rigsarkivet, Fyens Stiftstidende.

Tyske flygtninge i Årslev

I forbindelse med, at Lokalhistorisk forening for Sdr. Nærå og Årslev sogne fremsendte Fyn under besættelsen to beretninger om tyske flygtninge, der vedhæftede de også et væld af fotos.

Nogle blev brugt som illustrationer til de to beretninger, mens de resterende nu kan ses her.

Fælles for alle billederne er at de er taget af Aage Haastrup, der var en meget aktiv fotograf omkring Årslev.

Hvor muligt, der er der taget en billedtekst fra Arkiv.dk, hvor billederne også kan findes.

Tyske flygtninge ankommer i godsvogne til Årslev station den 3. maj 1945. De bliver indkvarteret i Missionshuset og i forsamlingshuset indtil 29. januar 1946 og 13. februar 1946. De flytter herfra til Aalborg.

Tyske flygtninge ankommer til Årslev forsamlingshus. Til venstre Th. Sehested, Årslev Friskole og V. Volder, vært i Årslev forsamlingshus ser på.

Flygtninge opholder sig ved hovedvejen. Årslev.

Tyske soldater på vej hjem.

Tyske flygtninge i Årslev forsamlingshus.

Tyske soldater holder vagt ved Årslevgården, Bystævnet, Årslev. Der søges efter faldskærmsjægere, derfor holdes der vagt ved cyklerne.

Luftwaffe rejser hjem pinsedag 20. maj 1945.

Sygetransport af tyske flygtninge. Bagerst frihedskæmper Axel Nielsen, Årslev.

Frihedskæmper Frede Nielsen ved Missionshuset, Årslev.

Tyske flygtninge ved Missionshuset, Årslev.

Frihedskæmpere ved Årslev Forsamlinghus.

CB holder opsyn med de tyske flygtninge ved Årslev Forsamlingshus.

Det Civile Beredskab holder opsyn med tyske flygtninge ved Årslev Forsamlingshus.

CB'er ved Årslevgården den 9. januar 1946.

Flygtningene forlader forsamlingshuset. Til venstre ses frihedskæmper Ingolf Pedersen Sdr. Højrup.

Tyske flygtninge før afrejsen fra Årslev Station.

Før afrejsen fra Årslev Station. Til venstre ingeniør Pedersen, Sdr. Højrup. Til højre den tyske lejrleder.

De tyske telefonpæle trækkes op ved Rødstensløkken/Årslevgården den 10. december 1946.

Regler for Behandling af Fanger

På Rigsarkivet findes der en kasse, der indeholder retningslinjer, meddelelser m.m. fra Odense Politi i tiden efter befrielsen.

Blandt retningslinjerne er de viste "Regler for Behandling af Fanger, som er indsat i Arresthuset sigtet for landsskadelig Virksomhed m.m.", der primært fortæller om, hvad fangerne må og ikke må få udefra.

De to sider lå sammen i kassen, men bemærk at de har forskellige datoer.

Side 1. Fotokilde: Rigsarkivet.

Side 1.
Odense Arresthus

Telefon 108 Odense, den 24/5 1945.

Til

Politikommandøren.

Efter Anmodning fremsendes hoslagt et Eksemplar af Regler for Behandling af Fanger, som er indsat i Arresthuset sigtet for landsskadelig Virksomhed m.m.

Arrestforvarer.

Side 2. Fotokilde: Rigsarkivet.

Side 2.
Odense Arresthus

Odense, den 15/7 1945.

Telefon 108

Regler for Behandling af Personer, som er indsat i Arresthuset sigtet for landsskadelig Virksomhed m.m.

1. Ekstraforplejning og andet spiseligt, saasom Bolcher, Frugt o.l. kan hverken købes af eller indbringes til Fangerne.

2. Fangerne maa ryge under Gaardtur, og der kan derfor indleveres til dem: Cigarer, Cigaretter, Tobak og Skraa.

3. En Biblioteksbog udleveres Fangen hver 14. Dag. Indlevering af Bøger, Uge- & Dagblade, Spillekort o.l. er ikke tilladt.

4. Kvindelige Fanger maa faa indleveret mindre Haandarbejder.

5. Rent Tøj kan indleveres til Fangerne een Gang om Ugen. Ligeledes maa Fangerne modtage nødvendige Toiletartikler.

6. 1 Brev paa 20 Linier maa modtages og afsendes hver 10. Dag.

7. Besøgstilladelse meddeles kun, naar det drejer sig om vigtige økonomiske Forhold eller Dødsfald, hæftig Sygdom o.l. i den paagældende Fanges nærmeste Familie.

Mindre Fotografier uden Ramme af Hustru, Børn og Forældre maa indleveres til Fangerne.

Arrestforvarer.

Fotos af Kai Jørgensen

Fyn under besættelsen har fået de to nedenstående billeder tilsendt af Jonas Stærmose. Fællesnævneren på billedet er Kai Jørgensen, der var Jonas morfar. 

Kai Jørgensen var lærling på Wittenborg og var tilknyttet både Walthergruppen og Tonny-grupperne..

Kai Jørgensen er nummer to fra højre. Både sted og de andre på billedet er ukendte. Fotokilde: Jonas Stærmose. 

Kai Jørgensen fotograferet ved Østre Skole i dagene efter befrielsen. Fotokilde: Jonas Stærmose

Eksplosionen på M4046 i Svendborg Havn

Der findes hændelser, der er blevet glemt af tiden.

Måske fordi ofrene ikke var på den vindende side, måske fordi, at der i det kaos, der herskede ved besættelsens og krigens afslutning, var nok af andet at skrive om.

Det er i hvert fald ikke meget, der kan findes om den eksplosion, der skete ombord på det tyske marinefartøj M4046 i Svendborg Havn, torsdag den 24. maj 1945.

Første omtale af ulykken i Svendborg Avis den 24. maj 1945.

M4046 var en tysk trawler, der i 1936 blev bygget under navnet Nordstern af værftet Schichau Seebeck i Bremerhaven. I 1939 blev skibet ”indkaldt” og omdøbt til M1608. M’et fortæller, at skibet har været brugt som minerydder. I artiklerne om eksplosionen omtales den som en forpostbåd, men så ville den have haft et V før nummeret (Vorpost Boot).

Det kan ses, at Nordstern har opereret i Nordsøen fra 1939 og frem til januar 1943, hvor det skiftede område til den franske vestkyst. I den forbindelse skiftede skibet navn til M4046. Opgaven blev nedlagt i august 1944 og der er ingen spor af, hvor skibet har opholdt sig frem til maj 1945, hvor det altså befinder sig i Svendborg Havn.

Klokken 9.25, den 24. maj 1945, sker der en mindre eksplosion i skibets lastrum, hvor der opbevares sprænglegemer. Sprænglegemerne bruges til at sprænge miner med.

Eksplosionen starter en kædereaktion, hvor yderligere sprænglegemer og ammunition sprænger i luften

Eksplosionerne efterlader et kaos ombord på skibet, hvor kvæstede ifølge Svendborg Avis kravler omkring. I avisen spares der ikke på detaljer i beskrivelsen af ofrene - ”De tre lig var slemt lemlæstede, i et tilfælde var hoved og ben helt skilt fra kroppen, og mange af de sårede er helt ukendelige.”

Omtale i Svendborg Avis den 26. maj 1945.

Da Fyens Stiftstidende bringer nyheden fortælles der om fire døde og femogtyve sårede. Dagen efter skriver avisen, at en af de sårede er omkommet, hvilket bringer antallet af dødsofre op på fem. I Svendborg Avis stiger dødstallet fra tre til fire og det fortælles, at der derudover er blevet indlagt elleve hårdt kvæstede tyskere. Forskellen i antallet af kvæstede kan eventuelt forklares med, at ikke alle har været så sårede, at det krævede indlæggelse.

I kirkebogen fra Svendborgs katolske menighed kan det ses, at det endelige dødstal lander på syv. Fem dør på ulykkesdagen, og én dør dagen efter. De seks omkomne begraves den 30. maj på Østre Kirkegård – i dag Fredens Kirkegård. Den sidste tyske marinesoldat dør den 4. juni og begraves samme sted den 8. juni.

Kirkebog fra Sct. Knud, den katolske menighed i Svendborg. Fotokilde: Vivian Pagel Larsen.

Kirkebog fra Sct. Knud, den katolske menighed i Svendborg. Fotokilde: Vivian Pagel Larsen.

Eksplosionerne sker midtskibs og skaber dels et hul op igennem dækket, samtidig med at væggen til et mandskabsrum, hvor flere opholder sig, blæses væk. Der kommer dog ikke hul skroget, så båden forbliver flydende.

Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistoriske Arkiv.

Der sendes ambulancer og redningsmandskab afsted, men før de ankommer er branden slukket af mandskab fra de nærliggende tyske skibe.

En ølbil, der holder på havnen bliver rekvireret og bringer tre sårede til sygehuset før ambulancerne kommer frem. Efterfølgende kører ambulancerne i rutefart, for at bringe de kvæstede, der er blev bragt op fra skibet og lagt på havnen, til sygehuset.

Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistorisk Arkiv.

Ombord på skibet befinder der sig stadig ammunition, så politi og modstandsfolk må holde nysgerrige tilskuere på sikker afstand.

I første omgang tilskrives eksplosionen en ulykke, men efter at kriminalpolitiet har kigget nærmere på skibet, der efterlyses tre tyske marinere for sabotage.

Hvad der har udløst mistanken melder historien intet om.

Efterlysning i Svendborg Avis den 25. maj 1945. 

De tre efterlyste tyskere beskrives således:

• Werner Pysst, omkring 165 cm høj, typisk nøddeknækkeransigt. Paaklædning: mørkeblåt tøj, sejldugssko, uden hat.
• Walther Brandt, Obergefreiter, født 29. april 1920, ca. 171 cm høj, slank, blond, blaa øjne, bredt ansigt. Ar efter blindtarmsoperation. Paaklædning: Blaa beklæder, lysebrun jakke.
• Gerhardt Glada, Obergefreiter, født 13. november 1923, 175 cm høj, kraftig, sort haar, grå øjne, bredt ansigt. Paaklædning: blaa benklæder, blaa jakke, graa frakke.

Der slutter historien for nu, for jeg har intet yderligere kunne finde.

Var det sabotage?

Blev de efterlyste fundet?

Hvor blev de døde begravet?

Alt dét ved jeg ikke.

Måske er det aldrig skrevet nogle steder, måske findes svaret i en gammel avis eller på et arkiv et sted.

Med så mange døde og sårede, der er der ingen tvivl om, at dette har været noget af det voldsomste, der er sket i Svendborg i besættelsesårene. Alligevel er hændelsen gledet ud af historien og den kollektive hukommelse.

Sandsynligvis fordi ofrene var på den forkerte side og deres skæbne ikke var i høj kurs, da ulykken skete.

Det er mit gæt, men jeg ved det ikke.

Kilder: Balticshipping.com, Navypedia.org, Fyens Stiftstidende og Svendborg Avis.