Tysklandsarbejdere

Sådan kunne en annonce se ud, når der blev søgt efter tysklandsarbejdere. 

Over 100.000 danskere endte med at tage over grænsen for at arbejde.

Hverveannonce fra Svendborg Avis den 19. marts 1942. Fotokilde: Svendborg Forsorgsmuseum.

Bekendtgørelse fra Borgmester Werner

Den nedenstående bekendtgørelse blev den 24. august 1943 bragt i Fyens Stiftstidende.

Bekendtgørelsen indeholder resultatet af de forhandlinger, der er blevet ført mellem tyskerne og de danske myndigheder.

Fotokilde: Fyens Stiftstidende.

Bomber over Fyn

Notits fra forsiden af Fyns Tidende den 22. december 1940, der beretter om bombenedslag på Fyn.

Fyns Tidende den 22. december 1940

Opslag fra Odense

Fra Lars Larsen, som har forfattet flere bøger om danskere i tysk tjeneste og står bag hjemmesiden Frikorpsdanmark.dk, der har jeg modtaget de nedenstående opslag og en enkelt avisspiseseddel. Alle med fynsk relevans.

Bekendtgørelse fra Odense i forbindelse med befrielsen. Fotokilde: Lars Larsen

Opråb relateret til den proteststrejke og siden generalstrejke, der fulgte i kølvandet på tyskernes arrestation af politiet i Odense. Fotokilde: Lars Larsen

Spiseseddel fra Fyns Social-Demokrat fra besættelsens sidste dage. Fotokilde: Lars Larsen

Bekendtgørelse om passérsedler. Fotokilde: Lars Larsen

Avisnotitser

I efteråret 1945 var der fuld gang i retssagerne og den juridiske oprydning efter krigen. De fire nedenstående notitser fra november 1945, der alle er SS-relaterede, er alle meget typiske for nyhedsdækningen.

Fyens Stiftstidende, 22. november 1945

Fyens Stiftstidende, 21. november 1945

Fyens Stiftstidende, 17. november 1945

Fyens Stiftstidende, 5. november 1945

Prøjservej

Fyens Stiftstidende den 15. september 1945

Efter besættelsen havde beboerne på Prøjservej i Dalum Sogn set sig trætte på vejnavnet og bedt om at det blev ændret, da navnet var blevet dem "ubehageligt og forhadt".

 

Sagen blev taget op i Odense Byraad og det blev vedtaget, at vejen i hele sin længde ændrede navn til Bjørnemosevej.

Fyens Stiftstidende den 15. september 1945

Nedskydningen af Lawrence McMillan

Avisudklip. Sandsynligvis Fyens Tidende. Billedkilde: www.veterans.gc.ca

Det sidste fly allierede fly, der blev skudt ned af tyskerne i dansk luftrum var en Spitfire, der den 9. maj 1945 klokken cirka 17 blev skudt ned over Langelandsbæltet - ca. 1 sømil fra Spodsbjerg.

Den nedskudte Spitfire blev fløjet af den canadiske flight lieutenant Lawrence McMillan fra R.C.A.F. Sammen med en anden canadisk flight lieutenant, P.G. Wigle, der ligeledes fløj Spitfire, var de lettet på en rekognosceringsopgave over de danske farvande. Det kan læses i den rapport P.G. Wigle efterfølgende afgav, hvad der skete.

Lawrence McMillan. Billedkilde: www.veterans.gc.ca

I Langelandsbæltet får de to Spitfires øje på fire skibe, der sejler under naziflag og er på vej sydpå. De tre af skibene har sortklædte tropper ombord. De to fly dykker ned og flyver langs skibene i lav højde. Først til bagbord side, siden til styrbord side og tæt nok på til at P.G. Wigle kan aflæse navnet på det ene skib – ”Ubena”.

Kort efter eksploderer McMillans Spitfire. Da P.G. Wigle kigger bagud kan han se skud fra maskingeværer, der slår ned i vandet. Han hæver sit fly til sikker højde, men kan ikke få øje på nogle rester fra McMillans maskine. Efterfølgende sejler politiet fra Rudkøbing også ud i en motorbåd, for at undersøge stedet, men finder ikke andet end en olieplet på havoverfladen.

P.G. Wigles rapport. Billedkilde: www.veterans.gc.ca

Befrielsen havde på tidspunkt for nedskydningen været en realitet i flere dage. Tyskernes samlede overgivelse blev dog først underskrevet den 7. maj og trådte i kraft den 8. maj. Hvorfor McMillans Spitfire blev skudt ned melder historien ikke noget om. Måske de tyske skibe har følt sig truet af flyene, der kom tæt på? Måske har man ombord ikke været bevidst om den endelige overgivelse? Det er dog gætværk.

Ubena. Billedkilde: https://www.clydemaritime.co.uk

Et lille efterskrift. Det har været muligt at finde oplysninger om skibet ”Ubena”, der var med i konvojen. Skibet havde oprindeligt sejlet som fragt- og passagerskib ved Afrika, men var ved krigens begyndelse blevet taget i brug som depotskib for ubåde. 

Dets rolle ændrede sig i februar 1945, hvor det blev taget i brug som hospitalsskib. Her hjalp det mere end 27.000 flygtninge og soldater på flugt fra de fremadrykkende russiske tropper – primært til København. Her afleverer Ubena afleverer skibets sidste flygtningelast den 30. april.

Ubena var den 25. marts 1945 det sidste tyske skib, der forlod Danzig-Neufahrwasser. Her havde det mere end 4.000 personer med ombord. 

Lige efter krigen beslaglagde Englænderne beslaglagde det som krigsskade-erstatning i Travemünde senere i maj 1945, omdøbte det til H.M.S. Ken og tog det i brug som troppetransportskib i december 1945.

Odense, den 3. maj 1945

Det lå i kortene, hvilken vej vinden blæste, da krigen nærmede sig sin afslutning. Hvor langt fra eller tæt på man var fra freden den 3. maj 1945, kunne ingen dog med sikkerhed vide. Alligevel kunne de nedenstående udklip findes i dens dags udgave af Fyens Stiftstidende. 

Her mere end antydes det, at freden er på vej - både i en artikel og i en annonce. Jeg har i aviserne, jeg har set fra dagene op til befrielsen ikke set lignende stykker, der på samme måde omtaler den forestående fred. Men om den tyske censur på dette tidspunkt ikke længere har været i funktion, eller om de har fået lov til at gå igennem, fordi de trods ikke omtaler tysk nederlag - det skal jeg lade være usagt. 

En anden hændelse i Odense 3. maj 1945 mere end antyder, at man antog freden var på vej. Den dag mødtes to repræsentanter for værnemagten - den næstkommanderende og hans adjudant - med to repræsentanter for Fynsledelsen ved Fruens Bøge bag zoologisk have. Mødet skete på tysk foranledning, og begge parter mødte op med bevæbnet følge som beskyttelse. 

'Mødet er blandt andet beskrevet i bogen "Modstandsmanden Tonny fra Odense".

"...På få skridts afstand blev der forhandlet om, hvordan modstandsbevægelsen og den tyske værnemagt skulle opføre sig i tilfælde af kapitulation eller krigshandlinger. Følgende blev aftalt:

Kommandanten ville kalde alle tyske soldater stationeret i Odense og omegn ind på kasernen, og så ville han ellers forholde sig passivt, indtil de allierede kom frem, så han kunne overgive sig til dem. Til gengæld ville modstandsbevægelsen undlade at angribe de tyske soldater eller på anden måde hindre kommandanten i at gennemføre sin aktion."

Meddelelsen om befrielsen kom som bekendt den følgende aften.

Artikel fra Fyens Stiftstidende den 3. maj 1945.

Annonce fra Fyens Stiftstidende den 3. maj 1945.

Fyens Stiftstidende omkring den 9. april 1940

Forsiden af Fyens Stiftstidende den 9. april 1940.

De fleste vil nok vide, at det er i dag - den 9. april - er årsdag for Tysklands besættelse af Danmark i 1940. I den forbindelse har Fyn under Besættelsen bladret lidt i de gamle aviser og gjort et par nedslag.

Den 8. april er England og Frankrigs mineudlægning ved Norge den absolutte forsidehistorie på Fyens Stiftstidende. Alt omhandler det. Inde i avisen kan det læses, at tyske flådestyrker er gået op igennem Storebælt og Øresund. Avisen omtaler ingensteds en mulig trussel mod Danmark – og dog! For på side 4 bringes en nyhed fra Ritzaus Bureau, der omtaler en plan for nazisternes overtagelse af Europa, der var blevet beslaglagt i Tjekkoslovakiet i 1938. Heraf fremgår det, at det er planlagt, at Danmark skal være indtaget inden udgangen af 1941, mens den resterende del af Skandinavien først skal være indtaget i 1948. Der er intet i teksten, der forholder sig til de planlagte erobringer, det er et rent nyhedstelegram.

Overskriften på artiklen, der omhandler nazisternes planlagte overtagelse af Europa. Fyens Stiftstidende den 8. april 1940.

Den 9. april fylder tre ting forsiden af Fyens Stiftstidende. Dels Kong Christian X’s proklamation til det danske folk, der er underskrevet kongen og Thorvald Stauning. Dels det tyske ”Oprop”, der dog er blevet korrekturlæst og ikke som tyskernes egen udgave fremstår fuld af tvivlsom stavning. Endelig er der en erklæring fra rigsudenrigsminister Von Ribbentrop. Bortset fra et enkelt kort nyhedstelegram om de tyske fremstød inde i avisen, så nævnes besættelsen stort set kun indirekte i forbindelse med omtale af den nu påkrævede mørklægning. Indskudt bemærket, så var Fyens Stiftstidende dengang en aftenavis, derfor har det været muligt at få forsidestoffet med.

Den 10. april udkom Fyens Stiftstidende to gange, da avisen denne dag også kom i en morgenudgave. Morgenudgaven er kun på 4 sider, blottet for reklamer og omhandler stort set kun besættelsen. Der er en del nedtoning af eventuelle praktiske konsekvenser, et tysk angreb på den engelske flåde omtales som ”storstilet” og man fornemmer, at det hele er holdt i en tone, der ikke på nogen måde skal træde tyskerne over tæerne.

På forsiden af morgenavisen kan det læses som overskrift, at ”Tyske tropper besatte i løbet af gaarsdagen de vigtigste militære objekter i Danmark. Endvidere ankom de tyske tropper til en række af landets byer, og under dette gik enkelte menneskeliv tabt”. Under dødsannoncerne i aftenudgaven støder man et disse menneskeliv. Familien til flyverløjtnant Vilhelm Godtfredsen har indrykket en dødsannonce for ham. Vilhelm Godtfredsen blev skudt ned ved Flyvestation Værløse, hvor han og en sekondløjtnant var på vej i luften for at rekognoscere.

Vilhelm Godtfredsens dødsannonce. Fyens Stiftstidende 10. april 1940

I aftenudgaven af Fyens Stiftstidende fra den 10. april fylder den militære del af besættelsen nærmest intet, mens mørklægningen og de praktiske forhold omkring fylder en del.

Det er fascinerende, at dykke i nyhedsdækningen af besættelsen på denne måde. Især med tanke på, hvor lidt dækkende nyhedsdækningen er, og at aviserne på det tidspunkt har været den primære nyhedsformidler.

Fyns Venstreblad 28. januar 1945

Annonce fra Fyns Venstreblad 28. januar 1945. Noget jeg synes er et gennemgående træk ved de tyske hvervekampagner, er at fjenden/bolsjevismen har noget mere fokus end afsenderen. Det er næppe ubevidst.