S5, Havørnen i Faaborg

I starten af året dukkede der et fotoalbum op, der indeholdt billeder fra søværnet, taget i perioden 1940-43. Billederne må formodes, at være taget af en af de ombordværende på minestrygeren S5, Havørnen, der kan ses på flere af billederne.

Blandt billederne i albummet er flere taget i og ved Faaborg, hvor Havørnen var udstationeret i starten af 1943. Det er disse billeder, der vises her.

Kort før, at Havørnen skiftede havn til Nyborg, der blev Aage Oscar Schultze chef for skibet. Han valgte den 29. august 1943, at sejle skibet på grund for at besætningen kunne slippe væk. Den historie kan læses flere steder.

Umiddelbart bliver tiden i Faaborg dog kun berørt i den beretning Arne Johansen, der var værnepligtig ombord på Havørnen, har skrevet ned. Der følger her et uddrag, der berører tiden på Fyn.

Efter et fire-måneders togt med »Islands Falk« i Isefjorden, fik jeg sidst i januar 1943 besked på at tage køjesækken på nakken og tage toget til Faaborg, hvor jeg skulle melde mig om bord på »Havørnen«.

Det var en gammel torpedobåd fra 1917, der var ombygget til minestryger.

Vores opgave var at holde sejlruterne mellem Faaborg og Mommark og ruten til Søby på Ærø og til Avernakø fri for magnetiske miner. Det lykkedes da også at sprænge tre stykker, medens vi var dernede.

Omkring 1. maj afgik vi til Nyborg for at afløse en anden minestryger, der skulle til Næstved for at afløse der. Den minestryger, der lå i Næstved skulle til Faaborg og afløse der. Vi var således fire måneder hvert sted.

Fra Nyborg skulle vi holde sejlruten til Lohals og Svendborg sund fri for miner. Der fik vi nu ingen gevinst, men en dag vi skulle stryge i et bestemt felt udenfor ruten til Korsør, fik vi fire magnetiske miner til at sprænge. Det mærkede vi ikke så voldsomt, som dem vi tog ved Faaborg, for der er større vanddybde i Storebælt.

Vi holdt skydeøvelser med vores torpedo. Den havde vi ude i stævnen. Vores P-kutter slæbte et mål efter sig, som vi skulle træffe. Det var naturligvis nødvendigt, men bevare mig vel for arbejdet med at få torpedoen på plads igen efter øvelsen. Først hejse den op langs skibssiden, så ind gennem rummet, hvor styremaskinerne stod. Derfra ned på banjen, hvor vi menige boede og videre gennem de tre underkvarter-mestres rum.

Tiden gik, til vi var kommet hen i august måned. Der blev mere og mere ballade rundt omkring. I Odense strejkede man, og vi fik besked på at holde os i skindet, når vi kom på værtshus. Ikke noget med at provokere tyskerne.

En nat var vi oppe for at skifte næsen ud på torpedoen. Den skulle have tændsatsen sat på, så den var klar til at sendes mod fjenden. Sprængladningen agter hos chefen, kaptajnløjtnant Aage Schultze, var også klar, så den kunne bruges straks, hvis det blev nødvendigt…

Marinesoldat foran S5, Havørnen i Faaborg Havn. Fotokilde: Ukendt.

Der afleveres post til skibet. I baggrunden ses Det Hvide Pakhus.

Faaborg set fra søsiden, Faaborg Klokketårn ses tydeligt. Fotokilde: Ukendt

Dampskibet S/S Otto Petersen. Skibet var i Faaborg havn den 16. februar 1943. Den 12. januar 1945 stødte det på en mine ud for Drammen i Norge.

Illegalt blad: Personligt og fortroligt

Det er ikke mange oplysninger, der kan findes om det illegale blad ”Personligt og fortroligt”, der i perioden fra august 1943 til august 1944 blev produceret og uddelt i Faaborg og omegn. 

Det vides eksempelvis ikke, hvor mange udgaver af ”Personligt og fortroligt”, der udkom.

I følge bogen "Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945" så blev bladet erstattet af ”Budstikken gaar”, der fra juli 1944 blev produceret i København og udsendt til landboere i hele landet. Bogen melder dog intet om, hvordan overlappet er kommet i stand. 

Lokale kræfter tog sig dog fra efteråret 1943 af at kopiere "Land og folk", "Frit Danmark", "Niels Jydes breve" m.m. og distribuere bladene lokalt. Det er ikke utænkeligt, at der her kan være et sammenfald.

Til sammenligning så blev ”Budstikken gaar” produceret i oplag på 15.000-50.000 eksemplarer, hvor der kun blev lavet 40-50 kopier af ”Personligt og fortroligt”.

Personligt og fortroligt fra april 1944 - side 1. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Personligt og fortroligt fra april 1944 - side 2. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Kilder: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945, Mænd i sorte kapper.

B-17 i Amalielystskoven

På et bombetogt mod et værft i Kiel blev en amerikansk B-17 bombemaskine med 10 besætningsmedlemmer ombord den 4. januar 1944 ramt af antiluftskyts.

Beskydningen betød, at flyets ene motor brød i brand, hvilket skulle vise sig, at blive fatalt for bombemaskinen.

Nord for Ærø begyndte besætningen at forlade flyet med faldskærm. To landede på selve Ærø, mens fire andre blev taget af den stærke vind og forsvandt over vandet.

De resterende ombord må have ventet med at springe, for de næste to, der forlod flyet blev samlet op af forskellige lokale fiskere tæt på den sydfynske kyst. Fiskerne havde set besætningsmedlemmerne forlade flyet og sat deres både i vandet for at hjælpe dem. De to besætningsmedlemmer kom på tysk lazaret i henholdsvis Faaborg og Svendborg.

Som de sidste forlod piloterne flyet og landede med deres faldskærme, den ene ved Syltemae Ås udløb, den anden ved Dalsmose nord for Ollerup.

Efter at besætningen havde forladt flyet cirklede flyet fra Ollerup til Egebjerg Bakker og så videre mod Kirkeby og Lunde, før det fløj tilbage over Kirkeby og til sidst havarerede I Amalielystskoven, få hundrede meter syd for Hvidkilde Gods. 

Styrtet skete kort før kl. 13. 

På Ollerupbunkerens hjemmeside kan du læse en masse øjenvidneberetninger og på Airwar over Denmark kan du finde en mere detaljeret beretning om flyet.

Nedstyrtningsstedet i Amalielystskoven. Fotokilde: Egense Lokalarkiv.

Flystyrtet set fra Ollerup. Fotokilde: Egense Lokalarkiv.

Kilder: Airwar over Denmark, Ollerupbunkeren.

Tyske soldater på vej hjem

De nedenstående billeder er taget på Faaborgvej (hovedvejen mellem Svendborg og Faaborg) i Vester Åby i dagene efter befrielsen. Trods de lidt slørede billeder, så er motivet klart nok – tyske soldater på vej hjem.

Billederne blev taget af den dengang kun 13-årige Poul Knudsen, der tidligere i år døde i en alder af 90 år. Jeg har af hans søn Søren Egemar Knudsen fået lov til at bringe billederne her på siden.

Billederne er affotograferet fra lysbilleder og har med tiden fået en gul kulør. Sandsynligvis grundet kemikalierester fra fremkaldelsen.

Poul Knudsen boede på Strandvejen, der fører fra Fjellebroen op til Vester Åby, hvor den støder til Faaborgvej. Søren fortæller, at grundet hans fars alder og bopælen på landet, så var de ikke meget han så til krigen. Men han fortalte flere gange om overflyvninger af britiske fly, hvor han fra sit værelse på første sal tydeligt kunne se piloterne – og hvor uhyggeligt det var, når han fra Fjellebroen kunne se himlen være farvet orangerød pga. bombningerne i Tyskland.

Der hører ingen tekst til billederne, men soldaternes destination er med rimelig sikkerhed Faaborg. Herfra blev de tyske soldater sejlet med færgen til Mommark på Als, hvorfra de kunne forsætte deres færd til grænsen. Indskudt bemærket, så var færgeruten en art forløber til Bøjden-Fynshav.

Når jeg ser på billederne, så virker soldaterne ikke til at være særligt gamle. Så det kunne være et bud, at de kom fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der i slutningen af krigen blev brugt som rekrutskole for store drenge og halvgamle mænd. Faaborgvej, som soldaterne går på, fører lige forbi Gymnastikhøjskolen. 

Under alle omstændigheder har de med stor sandsynlighed været igennem Ollerup, da de tyske soldater på Sydfyn blev beordret til at søge mod Faaborg over Ollerup.

Tyske soldater på Faaborgvej. Fotokilde: Poul Knudsen.

Tyske Soldater på Faaborgvej. Fotokilde: Poul Knudsen.

Tyske soldater på Faaborgvej. Fotokilde: Poul Knudsen.

Tyske soldater på Faaborgvej. Fotokilde: Poul Knudsen.

Kilder: Svendborghistorie.dk, Faaborg Lokalhistoriske Arkiv, Højskolehistorie, Horne Land Folkemindesamling.

Den 6. maj 1945 i Faaborg

De nedenstående billeder stammer fra torvet i Faaborg den 6. maj 1945, da flere faaborgensere vendte hjem fra deres internering i Frøslevlejren. På billederne ses Kaj Brandrup Sørensen og John Ras Jensen.

Kaj Brandrup Sørensen var blevet arresteret af Gestapo i sit hjem ovenpå familiens boghandel den 24. februar 1945. Han havde bl.a. været involveret i våbenmodtagelse. Han blev efter et ophold på Husmandsskolen videresendt til Frøslevlejren i starten af marts. 

John Ras Jensen blev arresteret 2. april 1945 og ført til Husmandsskolen. Han var gruppeleder i en lokal modstandsgruppe. Han blev ført til Frøslevlejren den 17. april 1945, få timer før Husmandsskolen blev bombet.

Kaj Brandrup Sørensen med hustru og sønnen på armen. Fotokilde: Øhavsmuseet

John Ras Jensen modtages af bl.a. Alf Toftager (bagerst). Fotokilde: Øhavsmuseet

Kaj Brandrup Sørensen i samtale. Fotokilde: Øhavsmuseet

Kilder: Øhavsmuseet, Pernille Pedersen/Det Rigtige Faaborg

Nedkastninger ved Brændegård Sø

I Pigtraad nr. 1 fra 1974 beretter Frants Jørgen Hvass om tre nedkastninger, der alle fandt sted nord for Brændegaard Sø. Bemærk venligst, at i beretningen er søen fejlagtigt omtalt som Brenderup Sø. Frants Jørgen Hvass udgav i 1969 bogen Mænd i sorte kapper, der beskriver modstandsarbejdet omkring Faaborg. Den omtalte Hæstrup må være forfatter og historiker Jørgen Hæstrup.

Kortudsnit af Sydfyn. Det er Brændegård Sø øverst i midten af kortet. Billedkilde: Google Maps. 

HILSEN TIL THORKILD, ALLAN OG MATHILDE.

Dommerfuldmægtige Jørgen Hvass, fortæller her lidt om, hvad der skete ved Brenderup sø (Bemærk, at der er tale om Brændegård Sø) under besættelsen. Fåborgafsnittet havde i alt fået ar­rangeret 3 våbenmodtagelser her, nemlig den 31-12-44, den 9-2-45, og den 21-2-45. De blev i den engelske radio annonceret under koden: Hilsen til... henholdsvis Thorkild, Allan og MathiIde.

Modtagelsen Thorkild foregik nytårs­aften. Det var på forhånd meddelt, at der ikke ville komme nogen særmelding i julen og nytårsaften, men den kom altså alligevel - til stor overraskelse. Der blev nogen diskussion om vi - mod vores ordrer fra Fynsledelsen, skulle rykke ud, men vi blev enige om - vist som de eneste på Fyn - at vi ikke kunne være bekendt at blive hjemme, når flyverne satte livet på spil for vores skyld.

Rapport over modtagelsen den 31. december 1944 på pladsen ved Brændegård Sø. Fotokilde: Historisk Atlas/Rigsarkivet

Efter krigen fortalte en engelsk lotte, der var på besøg hos os, at flyverne havde fast ordre til at flyve, når vejrforholdene tillod det, men at hun havde glemt at videregive den særlige ordre om ikke at flyve nytårsaften. Hun indrømmede - det siges at hun rødmede - at hun var blevet degraderet i den anledning.

Mandskabet ca. 30-40 mand - fra Fåborg, Horne og Korinth, blev samlet på et mødested ca. 1 km. fra modtagepladsen og her blev cykler m.v. gemt hen. Kort før den averterede ankomsttid vandrede vi så i det klare måneskin og ad tilfrosne eng- og søarealer gennem det meget øde terræn, og ventede så i skoven her lige ved søkanten. 

Rapport over modtagelsen den 31. december 1944 på pladsen ved Brændegård Sø. Fotokilde: Historisk Atlas/Rigsarkivet

Der blev udstillet vagtposter ved den nordlige og sydlige del af vejen her - den eneste vej ved modtagepladsen - og inde på markerne ved nogle store stendiger. To lastbiler og et hestekøretøj var anbragt inde på marken lige ved skovkanten, og oppe på toppen af bakken opholdt heurecaen og lyssignalgruppen sig. 

Da vagten var etableret, lød der pludseligt et højst mærkeligt, og under de omstændigheder uhyggeligt spektakel af et eller andet, der kom kørende ad vejen mellem de to vagthold, altså, på »forbudt« område. Det viste sig at være en yngre landmand på en punkteret cykel og med en flot nytårs-papirshat på hovedet. Jeg »holdt ham op« - i øvrigt med en »Nefa«-cykellygte, der lignede en pistol og med maske for ansigtet, så han nok havde en vis ret til at blive forskrækket. Efter modtagelsen blev han løsladt igen under svære trusler om ikke at snakke over sig.

Da maskinen kom, smed den sine containere meget fint og samlet og midt på det beregnede område, og opsamlingen på bilerne og hestevognen foregik i fynsk rekordtid 9-11 minutter fra kastet til klarmeldingen. 

Rapport over modtagelsen den 31. december 1944 på pladsen ved Brændegård Sø. Fotokilde: Historisk Atlas/Rigsarkivet

Nu begyndte så arbejdet med at få det modtagne i hus og gemt hen. Det var faktisk den farligste del, for tyskerne patruljerede på vejen. Til gengæld kendte vi de små biveje. Der hændte det, at den første lastvogn kørte en ikke beregnet lille omvej, herved kom nummer 2 forrest og troede sig forfulgt, da nummer 1 nærmede sig bagfra. De var lige ved at komme i ildkamp med hinanden.

Ved modtagelsen »Allan« den 9. februar var det blevet tøvejr, og da jeg ville føre folkene fra stillestedet gennem mosen, gik vi i mørket lige ud i søen. For øvrigt gik modtagelsen også på anden måde i vasken: der kom ingen flyver til os og efter ca. 4 timers ventetid - hvor det viste sig vanskeligt at undgå de farlige glimt fra forbudt tobaksrygning og forbudte lommelygter, måtte vi vende hjem med uforrettet sag. 

Den sidste våbenmodtagelse her på stedet, »Mathilde« gik bedre. Men nedkastet var knapt så godt som nytårsaften. Sagerne faldt over en længere strækning og til dels i et op-pløjet område og navnlig bag de høje stendiger, så opsamlingen var besværligere denne gang. 

En meget malende beskrivelse gav fisker Peter Christensen, Dyreborg, efter Vera-modtagelsen, da han pa uforfalsket Dyreborg-mål fortalte: Joh, ser du: Maskinen kom flyvije som en må'e på stivv vinger', - Og lige med et - put -, så ske' han!

Peter Christensen, sædvanligvis kaldet Petter, var altså på et tidligt tidspunkt et vigtigt led i den fynske modstandsbevægelse med sin egen direkte forbindelse til Fynsledelsen. Han var en mand med lune, og han var modig. 

Hæstrup fortæller: På et vist tidspunkt ville Gestapo have fat i Petter. Han fik det at vide - en centraldame nåede at ringe enten til ham eller Lorenzen: De er der! - og gik »under jorden« på den måde, at han roede ud på fjorden i sin jolle mod Bjørnø. Derfra så han dem foretage razziaen i hjemmet. Han boede en dag på Bjørnø, men kedede sig og tog hjem til Dyreborg igen, hvor han fik logi hos gode venner. Han kukkelurede en dag på et loftsværelse, men kedede sig endnu mere. Så tog han hjem igen.

Men få dage efter var Gestapo der på ny. Denne gang bestemte Petter sig til at se affæren på nærmere hold. På parkeringspladsen overfor hans hus (hotellets plads) lå der nogle gran­stammer og en hoben grankvas, og her krøb han ind. Gestapoerne gennemrodede hans hus, men da de intet fandt, gik de op til enden af vejen, hvor de skød til måls efter mågerne. I den anden ende af byen sagde folk til hinanden - med dystre miner: Nu skyder Petter på dem! 

Da Gestapo var træt af denne spas, gik de tilbage for at tage hjem. Men forinden måtte nødvendige ærinder forrettes. Og hvilken plads var nærmere eller bedre egnet end parkeringspladsen med granbunken? De tog opstilling og fuldførte ceremonien. Petter blev våd, men var i øvrigt uskadt.

Plakater fra befrielsen

Da befrielsen kom, blev der hængt plakater op. Jeg har her samlet fire fynske eksemplarer. 

Der er ingen plakater fra Kerteminde, men i bogen "Kerteminde Værn" beskrives produktionen af plakaterne til Kerteminde på befrielsesnatten med disse ord: "Plakaten, der skulde meddele modstandsstyrkernes Overtagelse af Magten, blev skrevet af Chefen. Bogtrykkeren blev vækket Kl. 04.00, Korrekturen var klar Kl. 05.20 og 200 stk. færdige Kl. 05.35, hvorefter Ophægningen begyndte."

Den kommunistiske plakat øverst i samlingen stikker lidt ud, ved at stille krav, mens de andre i høj grad maner til besindighed.

Plakat fra Odense. Fotokilde: Frihedsmuseet

Plakat fra Middelfart. Billedkilde: Frihedsmuseet.

Plakat fra Faaborg. Billedkilde: Frihedsmuseet.

Plakat fra Nyborg. Billedkilde: 1940-1945.dk

Beretning fra Faaborg i februar 1945

Det nedenstående er et uddrag fra bogen ”Natten der varede otte dage”, der tager afsæt i nedkastninger over hele landet natten mellem den 21. februar og 22. februar 1945.

 

De omtalte hændelser i uddraget starter den fredag den 23. februar 1945. A. Toftager, der fortæller, er Alf Toftager, der senere blev borgmester i Fåborg.

I Horne ved Fåborg var 11 personer blevet arresteret, og mens den tyske aktion foregik, havde man i Fåborg diskuteret, om modstandsbevægelsen skulle gribe direkte ind. Det undlod man, men i løbet af fredagen gik der bud rundt til 20-30 mand om at møde ved Nakkebølle sanatorium, så snart det blev mørkt. A. Toftager fortæller følgende om, hvad der videre skete:

”Vor sidste lastvognschauffør, vognmand Victor Neldeberg, var også mødt med sin store lastvogn. Vi læssede samtlige containere på vognen og under eskorte af maskinpistolbevæbnede grupper foran og bagved kørte vi våbnene ud vest for Aastrup, hvor vi overtalte en husmand til at overlade os sin ejendom. Under transporten skete der det uheld, at den ene bagring eksploderede, netop som lastbilen kørte ned ad vejen til ejendommen. Vi var derfor nødt til med hest og vogn at køre containerne til huset. Det bør fremhæves, at grev Lennart Ahlefeldt var meget aktiv i disse dages arbejde, som for øvrigt alle andre, der deltog i det.

Da vognmand Neldeberg kørte hjem til Vester Hæsinge, blev han standset af tyskerne og beskudt, og han og to andre fra Faaborg, der var med i bilen, måtte flygte ind i skovene ved Trente Mølle. Først efter et par dages vandren omkring nåede de tilbage til Faaborg. Det var lagerforvalter Jacobsen og støberiarbejder Chr. Madsen, der kom ud for denne tur.

Da vi var færdige ved Nakkebølle, kørte Thorsen og jeg gennem Vester Aaby mod Korinth, men da vi ved Korinth mærkede aktivitet på vejene, kørte vi hurtigt af biveje til Faaborg, hvor vi skjulte vognen ved et sommerhus på Svendborgvej. I løbet af natten blev Faaborg spærret af tyskerne, og der foretoges adskillige arrestationer i byen. Det varede dog ikke længe, før tyskerne løslod enkelte af dem fra Horne og Fåborg. Det lykkedes os i løbet af søndagen, at få pakket våbnene ud og fordelt i området øst for Faaborg. Det var en stor hjælp for os, at vi i løbet af natten fik fat i et par hestevogne.

En udløber af denne razzia medførte Lennart Ahlefeldts arrestation og senere henrettelse, og det blev nødvendigt for os igen at flytte våbnene, da han var vidende om, hvor de var. Efter denne aktion fra tyskernes side blev lagerforvalter Jacobsens hus sprunget i luften. Det samme var tilfældet med malermester H.P. Hansens hus ved korsvejen, gdr. Jacobsens ”Sønderhjørnegården”, Neldebergs hus i Vester Hæssinge, samt ejendommen ved Nakkebølle, et sommerhus ved Nav og spejderhytten ved Øresøen samt en garage tilhørende direktør Brønner.”

Modstandsbevægelsens byledelse i Faaborg. Fra venstre: Dommerfuldmægtig Anders Hvass, malermester H.P. Hansen, Stabsofficiant Illum Christensen, lærer Alf Toftager, Premierløjtnant Tom Thorsen, lagerforvalter Thorkild Jacobsen og kriminalassistent Johansen.