Illegalt Blad: Morgenbladet

Morgenbladet udkom først gang den 11. november 1944. Det var dog det københavnske hovedblad, som man i Odense modtog trykt og fordelte. Fra den 15. marts 1945 overgik redaktion og duplikering til en Dansk Samling-gruppe i Odense.

Efter at et gruppemedlem blev arresteret af tyskerne og blev udsat for tortur på Husmandsskolen, der måtte hele gruppen gå under jorden. Dette skete også i marts 1945.

Morgenbladet udkom dagligt i perioden fra den 15. marts og frem til befrielsen, i et dagligt oplag, der varierede mellem 200-1.500 eksemplarer og i alt i 37.000 eksemplarer.

Billederne kan forstørres ved at trykke på dem.

Kilde: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945.

Morgenbladet, 2. april 1945. Side 1. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Morgenbladet, 2. april 1945. Side 2. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Morgenbladet, 2. april 1945. Side 3. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Morgenbladet, 2. april 1945. Side 4. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943

Nedenfor kan du se og læse det illegale skrift "Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943". Der findes ikke umiddelbart oplysninger om, hvem der står bag udgivelsen. Billederne kan forstørres ved at trykke på dem.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 1. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 2. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 3. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 4. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Illegalt blad: Sydfyns Nyhedstjeneste

Når jeg skal søge oplysninger om illegale udgivelser fra besættelsestiden, så plejer jeg, at kunne finde svarene i ”Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945”, der blev udsendt af Det Kongelige Bibliotek i 1954.

Her optræder Sydfyns Nyhedstjeneste dog ikke og det er ikke umiddelbart muligt, at søge noget frem. Det er dog et kvalificeret gæt, at Sydfyns Nyhedstjeneste hænger sammen med udgivelserne fra Frit Danmarks Nyhedstjeneste. Disse blade havde lokale redaktioner fordelt over helt landet.

Af den indledende tekst kan det læses, at det er første gang Sydfyns Nyhedstjeneste udkommer i et stort oplag på 2.000 eksemplarer, men at det ikke er første gang Sydfyns Nyhedstjeneste udkommer.

(Klik på billederne for større og mere læsevenlige billeder)

Sydfyns Nyhedstjeneste, januar 1945. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Sydfyns Nyhedstjeneste, januar 1945. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Illegalt blad: Fyrtaarnet

I slutningen af besættelsen, fra januar 1945 til april 1945, der nåede der at udkomme tre eksemplarer af ”Fyrtaarnet”.

”Fyrtaarnet” var målrettet Strib og omegn, men bladets fire duplikerede sider rummede foruden lokalt stof også både nationale/internationale kommentarer.

Nedenfor kan du se den tredje og sidste udgave af "Fyrtaarnet" i sin helhed. Her listes bl.a. lokale værnemagere og ”feltmadrasser” op.

Fyrtaarnet nr. 3, april 1945 - side 1. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Fyrtaarnet nr. 3, april 1945 - side 2. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Fyrtaarnet nr. 3, april 1945 - side 3. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Fyrtaarnet nr. 3, april 1945 - side 4. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Kilde: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945.

Illegalt blad: Informations Nyhedstjeneste, Svendborg

En udgave af Informations Nyhedstjeneste fra Svendborg, dateret august 1944. Bladet kan forstørres ved at trykke på billederne.

Informations Nyhedstjeneste, Svendborg. August 1944. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Informations Nyhedstjeneste, Svendborg. August 1944. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Illegalt blad: Personligt og fortroligt

Det er ikke mange oplysninger, der kan findes om det illegale blad ”Personligt og fortroligt”, der i perioden fra august 1943 til august 1944 blev produceret og uddelt i Faaborg og omegn. 

Det vides eksempelvis ikke, hvor mange udgaver af ”Personligt og fortroligt”, der udkom.

I følge bogen "Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945" så blev bladet erstattet af ”Budstikken gaar”, der fra juli 1944 blev produceret i København og udsendt til landboere i hele landet. Bogen melder dog intet om, hvordan overlappet er kommet i stand. 

Lokale kræfter tog sig dog fra efteråret 1943 af at kopiere "Land og folk", "Frit Danmark", "Niels Jydes breve" m.m. og distribuere bladene lokalt. Det er ikke utænkeligt, at der her kan være et sammenfald.

Til sammenligning så blev ”Budstikken gaar” produceret i oplag på 15.000-50.000 eksemplarer, hvor der kun blev lavet 40-50 kopier af ”Personligt og fortroligt”.

Personligt og fortroligt fra april 1944 - side 1. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Personligt og fortroligt fra april 1944 - side 2. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Kilder: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945, Mænd i sorte kapper.

Illegalt Blad: Gnisten

Der udkom kun en enkelt udgave af Svendborg-udgaven af ”Gnisten”, der i starten af 1943 blev produceret i 400 eksemplarer og uddelt i Svendborg og omegn. Bladet blev duplikeret i Odense.

Gnisten delte navn med to andre illegale blade. De tre blade havde dog intet at gøre med hinanden.

Det ene udkom i København i 1942. Det andet var mere kuriøst, da det blev udsendt i et oplag på ét eksemplar i Horsens Statsfængsel. En fange fik nyhederne som meddelelser fra fængselsfunktionærerne og sammensatte det så til et blad, der gik fra hånd til hånd.

Det ene eksempel af Gnisten, der udkom i Svendborg rummede både lokalt nyt, men også en del indhold med partipolitisk agenda.

Bladet kan ses i sin helhed nedenfor.

Gnisten, februar 1943 - side 1. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Gnisten, februar 1943 - Side 2. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Gnisten, februar 1943 - side 3. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Gnisten, februar 1943 - side 4. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Foto: Redigering af Trods Alt

Det nedenstående billede viser Alex Petersen, Alfred Lunde og Petra Petersen under arbejdet med at redigere Trods Alt, Alex og Petra var gift. 

Trods Alt blev blev udgivet af DKP i Odense fra 1942 og frem til besættelsens afslutning.

 Alex Petersen, Alfred Lunde og Petra Petersen. Fotokilde: Odense Stadsarkiv

Illegalt blad: Trods Alt

Det illegale blad Trods Alt udkom fra juli 1942 og frem til maj 1945, med et enkelt blad udsendt efter befrielsen. Bag Trods Alt stod kommunisterne i Odense.

Foruden de regulære udgaver, så udkom en stribe særnumre. Blandt andet blev Trods Alt udsendt dagligt under strejkerne i august 1943. Oplaget varierede mellem 800-4.000, i alt blev der inkl. særnumre udsendt omkring 85.000 eksemplarer.

Foruden Trods alt, så varetog DKP-gruppen bag også duplikering af Land og folk til Odense og den ene udgave af bladet Gnisten, der i februar 1943 blev udsendt i Svendborg.

Forside af særnummer fra 6. august 1943. Fotokilde: Frihedsmuseets Fotoarkiv

Flere af de involverede i Trods Alt blev i løbet af besættelsen taget af tyskerne, hvilket kostede dem livet.

Blandt dem var lærer Aksel Eiler Andersen, der i februar 1943 forlod Odense og tog til Esbjerg, hvor han ledede det illegale blad Vestjyden. Aksel Eiler Andersen blev arresteret af Gestapo den 9. oktober 1943 og overført til Vestre Fængsel. Her blev han sammen med to andre arresterede myrdet under en overførsel til Dagmarhus natten til den 5. december 1943. Dette skete som hævn for mordet på en tysk oversergent.

Harry Otto Hansen blev arresteret den 24. november 1944 og via Frøslevlejren deporteret til Neuengamme. Ham kom med Røde Kors-transporterne til Sverige, men døde den 11. maj 1945 af en kombination af dobbeltsidet lungebetændelse og dysenteri. Harry Otto Hansen ligger begravet ved Fredens Kirke i Skibhuskvarteret.

Jens Albert Andersen blev i efteråret 1942 anholdt og idømt 4 måneders fængsel for hans involvering i udgivelsen og distributionen af Trods Alt og Gnisten. Efter udtjent straf forlænger dommeren hans fængsling og overgiver ham til tyskerne, hvor han i en måned forhøres, før han bliver interneret i Horserød. Herfra kommer han til Stutthof, hvor han afgår ved døden den 25. januar 1944. Som dødsårsag oplyses hjernehindebetændelse/meningitis.

Læs mere:

• Artikel: Sætteriet på Skibhusvej.
• Trods Alt kan læses her og her.

Efter besættelsen blev der fremstillet og solgt sæt med kopier af løbesedler og blade, der i størrelse og format mindede en del om originalerne.

Kilder: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945, besættelsestidensofre.dk, Thomas Clausen + Leif Larsen - De forvarede

Forside af Trods Alt maj 1943. Fotokilde: Besættelsestidensofre.dk

Illegalt blad: Giv Agt

Det illegale blad Giv Agt blev i perioden marts-maj 1944 udsendt i Svendborg. I alt blev der udsendt fire udgaver af Giv Agt i oplag, der lå mellem 250-400 eksemplarer. Bladet indeholdt bl.a. nyhedsstof fra Information og var på fire sider. Samlet blev der produceret 1.200 eksemplarer, hvoraf et mindre antal blev videredistribueret til Jylland.

Giv Agt blev nedlagt efter det fjerde blad, da gruppen bag blev optaget af andet illegalt arbejde. Et af gruppemedlemmerne blev senere dræbt af tyskerne.

Kilde: Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945.

Giv Agt udsendt den 26. maj 1944. Fotokilde: Frihedsmuseet

Fra Fyn

Billedkilde: Kristian Francis Rosenkilde

For et stykke tid siden fik jeg tilsendt disse billeder af Kristian Francis Rosendal, der havde taget dem da han sad og researchede på Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Fra Fyn blev udgivet som tillæg af Frit Danmark-gruppen i Odense og var et illegalt blad med lokalt stof fra Fyn.

Frit Danmark-gruppen i Odense udgav også Frit Danmarks Nyhedstjeneste og Frit Danmark Odense Tillæg, der også indeholdt lokale nyheder.

Det kan ses på indholdet, at den viste udgave af Fra Fyn stammer fra den sidste del af besættelsen. Blandt andet er likvideringen af Svend Aage Sønnichsen, der blev skudt den 9. april 1945 omtalt. Historien om likvideringen kan læses her.

Billedkilde: Kristian Francis Rosenkilde

Illegale blade fra Assens

Forside Assensvagten, november 1944. Billedkilde: Assens Lokalarkiv. 

Assens havde under besættelsen deres egne illegale blade – Assensvagten og Assensværnet. 

Det er ikke megen information, der findes om bladene, men på en nedlagt underside til Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, der er det muligt at finde en lille smule information om Assensvagten.

Assensvagten udkom to gange, i henholdsvis oktober og november 1944. Første gang i 200 eksemplarer, den anden gang i 500 eksemplarer. Bladet rummede både lokalt og nationalt indhold.

Der skrives endvidere:

”Bladgruppen, der bestod af 3 mand, blev kort tid efter udgivelsen af blad nr. 2 eftersøgt af Gestapo. Medens det lykkedes den ene at unddrage sig arrestation ved flugt til Sverige, blev de andre to arresteret, underkastet tortur og senere interneret i Frøslev. Den ene deporteredes til tysk koncentrationslejr, hvorfra han udfriedes umiddelbart før kapitulationen og sendtes til Sverige.”

De to bladforsider har Assens Lokalarkiv været så venlige, at scanne til mig. Stort tak for det. Herfra antydes det, at Assensværnet muligvis aldrig er kommet længere end det nedenstående udkast, der var lavet med blyant.

Forside Assensværnet, marts 1945. Billedkilde: Assens Lokalarkiv.

Sætteriet på Skibhusvej 14

Hen imod slutningen af besættelsen var det en kort overgang et illegalt sætteri i en lejlighed på Skibhusvej 14. Her satte typograferne Robert Brabæk Andersen og Oscar Hansen det illegale kommunistiske blad Trods Alt og et enkelt nummer af Land og Folk op – det til trods for at Robert Brabæk Andersen ikke var kommunist

Der findes ikke mange beskrivelser af trykkeriet, og de involverede hører mestendels heller ikke til blandt de mest veldokumenterede figurer i den lokale modstandsbevægelse, så det er stærkt begrænset, hvor meget denne korte fortælling går i dybden. Men da det er en del af Skibhuskvarteret besættelseshistorie, synes jeg, at den er vigtig at få med.

Trods Alt var i perioden op til skiftet til Skibhusvej blevet sat op i en lejlighed på Enghavevej – en sidegade til Hjallesevej. Her begyndte jorden dog at brænde og sætteriet måtte flyttes. Valget faldt på Skibhusvej 14. En adresse, der hidtil var blevet brugt af Villy Iversen, der arbejdede under dæknavnet Frede. Han havde et par værelser i lejligheden som har brugte som tilflugtssted. Villy Iversen var kommunist og jeg formoder, at det er på den måde, at adressen er kommet i spil.

Billedkilde: Affotografering fra bogen "Det bly, der blev til skrift..."

Sættekasser, skrift m.m. til sætteriet blev skaffet fra Andelsbogtrykkeriet, hvor de folk, der stod for sætningen af det ligeledes illegale blad Frit Danmark havde deres daglige gang. En sættekasse med overkasseskrift blev dog fremskaffet af kommunisterne selv. Arbejdet var fordelt således, at der kun var én tilstede af gangen. Da Oscar Hansen havde nattearbejde ved kystsikringen, passede det med, at han arbejdede i dagtimerne, mens Robert Brabæk Andersen arbejdede med at sætte om aftenen.

Kontakten til kommunisterne blev formidlet af deres kontaktpersoner Albert Lunde og Kaj Hansen, der leverede manuskripter til det, der skulle sættes. Både Albert Lunde og Kaj Hansen var aktive i den kommunistiske del af det lokale modstandsarbejde, og Kaj Hansen var desuden medlem af Frihedsrådets lokalkomité for Odense.

Trykningen af bladene varetog Poul Østergaard i sin fars trykkevirksomhed. Satserne fik han overbragt af Albert Lunde. Trykkeriet foregik om natten, og da hans far absolut ikke måtte vide noget om de natlige ugerninger, krævede det hver gang en intens rengøring efter endt arbejde.

Det var også Albert Lunde, der den 2. maj 1945 advarede Robert Brabæk Andersen om at holde sig væk fra det illegale sætteri på Skibhusvej 14, da tyskerne havde fået færten af Villy Iversen. De fandt dog ikke Villy Iversen, til gengæld beslaglagde de det illegale sætteri.

Et stykke tid efter besættelsen blev sætteriet fundet i en hangar, og med Villy Iversen og Robert Brabæk Andersen som mellemmænd blev udstyret bragt tilbage til Andelsbogtrykkeriet, der havde stillet det til rådighed. Her kunne man dog hurtigt konstatere, at ikke var bedre værd end at kassere.

Billedkilde: Affotografering fra bogen "Det bly, der blev til skrift..."

Hvem var Karl fra Skibhusvej 143?

Jeg bor på Skibhusvej i Odense, derfor er ”Skibhusvej” for mig også et tilbagevendende søgeord, når jeg går på opdagelse i gamle aviser, billedarkiver og andet fra besættelsestiden.

Et af de steder, hvor jeg været på opdagelse er på Illegalpresse.dk, hvor man bl.a. kan søge i de illegale udgaver af Information, der blev udsendt under besættelsen. Information blev som bekendt først en legal avis d. 5. maj 1945.

I udgaven fra d. 22. februar 1945 dukker Skibhusvej op i forbindelse med en lang opremsning af navne og adresser, der følger et afsnit i avisen med følgende indledning (Informations stavemåder bibeholdt).

”Navnene paa de 250 Danske, som forleden blev overført til den tyske Koncentrationslejr Dachau.

Samtidig med at de tyske Flygtninge strømmer ind i Danmark ad alle disponible Transportveje, fortsætter Tyskerne deres fuldstændig meningsløse Deportationer af danske politiske Fanger til de tyske Koncentrationslejre. Nedenstaaende bringer vi Navnene paa 250 danske Statsborgere, som den 16. Februar er blevet overført til den tyske Koncentrationslejr i Dachau.”

Blandt navnene var: Karl Willi Larsen, Skibhusvej 143, Odense.

Det er ikke mange husnumre fra, hvor jeg bor. Som eksempler på, at Skibhuskvartet og Skibhusvej også spillede en rolle i besættelsestidens historie, så kan det nævnes, at adressen figurerer på flere billeder taget af optøjer under augustoprøret i 1943, og at der blev begået et stikkerdrab lige overfor adressen i april 1945.

For at se om jeg kunne blive klogere på, hvorfor Karl Willi Larsen blev sendt til Dachau tyede jeg til google. Trods tålmodig søgen, blev det dog ikke til mange flere oplysninger. Jeg fandt dog Karl på en oversigt over Dachau-fanger. Af den kunne jeg læse, at Karl var født d. 10. november 1912 og var ankommet til Dachau 22. februar 1945.

Det var først da jeg særskilt begyndte at søge på danske fanger i Dachau, at der kom skred i min søgen. Ved et lykketræf fik jeg læst mig frem til, at 16. februar var dagen, hvor den sidste større transport af danske fanger til koncentrationsfanger blev sendt afsted. Der var transporter fra både Vestre Fængsel og Frøslevlejren. Fra Frøslevlejren blev der sendt 251 fanger afsted. Tallet 251 læner sig så meget op ad tallet 250, der nævnes i Information, at jeg kunne regne ud, at Karl var med den fangetransport. Og altså har været indsat i Frøslevlejren.

Her ender sporet dog igen blindt. For Frøslevlejrens fangekartotek vil ikke kendes ved Karl Willi Larsen. Heller ikke ved Karl Larsen, Karl Willi, Willi Larsen og hvad jeg ellers fik søgt på. Da det har irriteret mig et par dage, går op for mig, at jeg kan søge på hans fødselsdato.

Carl Willy Larsen! Født 10. november 1912 og bosiddende i Odense. Ansat som maskinarbejder og arresteret for, at have deltaget i modstandsarbejdet som gruppeleder i efterretningstjenesten. Frihedsmuseets modstandsdatabase kunne endvidere bidrage med oplysningen om, at Carl var død i december 1993, og altså har overlevet opholdet i Dachau.

I bogen ”De kom til Dachau” af Lars Ringholm fra 1997 fortælles historien om de danskere, der som de sidste blev sendt afsted fra Frøslevlejren og Vestre Fængsel til en tysk koncentrationslejr - Dachau. Ingen ved, hvorfor de skulle afsted. For der var allerede begyndt, at komme fanger retur fra Tyskland og forberedelserne til aktionen med de hvide busser var også allerede i gang, men afsted kom de – og Carl Willy Larsen var iblandt.

Jeg har trukket nogle oplysninger ud af bogen, som jeg tænker også hører til Carls historie.

Navnene på de fanger, der skulle afsted, blev råbt op under morgenappellen d. 16. februar 1945. Efter navneopråbet fik de tildelt en ekstra stor portion havregrød, for at være fodret af før afgang, lige som de fik udleveret en ekstra madration til turen, som de selv måtte få til at strække.

Turen foregik i åben lastbil til Harrislee lige syd for grænsen, hvor fangerne blev overført til kreaturvogne, der var spændt efter et tog. Seks dage tog turen, med kun én daglig toiletpause undervejs. Ellers måtte fangerne forrette deres nødtørft i en spand, på togvognens gulv eller gennem sprækkerne i togvognens side.

Fra Harrislee gik turen til Hamborg, og derfra hed ruten Celle, Lehrte, Bebra, Fulda, Würzburg, Ansbach, Ingolfstadt og til sidst Dachau, der var en af de først oprettede tyske koncentrationslejre. Anlagt nord for München i 1933.

Ved ankomst blev fangerne kronraget både på hovedet, på kroppen og i skridtet. De blev frataget ure, ringe og hvad de ellers måtte have af personlige værdigenstande, fik udleveret deres fangedragter og tildelt fangenumre fra 141.542 til 141.789.

Carls ophold ved jeg intet om, men hans dage i lejren har utvivlsomt også været præget af arbejde, appeller og elendighed, der synes at være de gennemgående træk for beretningerne i ”De kom til Dachau”. Opholdet i lejren blev dog forholdsvis kort. Den 23. marts 1945 blev danskerne kommanderet op på lejrens appelplads, og her fik de lov til at stå indtil de første hvide busser kørte ind i lejren. 30 dage i Dachau blev det til.

Fangerne blev efterfølgende kørt fra Dachau til Neuengamme, hvor de måtte vente en måned før de blev endeligt evakueret.

Jeg har i min søgning på oplysninger om Carl hele tiden fokuseret på besættelsesårene, men i et håb om, at blive klogere på Carls videre skæbne i livet, fik jeg til sidst også søgt i tiden efter 1945.

Her var der gevinst, for det viser sig, at Carl vidnede mod ”Poul Tysker”, der i en periode frem til januar 1945 arbejdede for Gestapo på Husmandsskolen i Odense som tolk og medhjælper. Han var under besættelsen udsat for flere likvideringsforsøg, og blev i 1947 dømt til døden ved Odense Købstads Kriminalret. Carl har altså været holdt arresteret på Husmandsskolen før han blev overført til Frøslev. Og været der før slutningen af januar 1945, hvor Poul Tysker blev forflyttet til københavn.

Carls vidneudsagn blev fremlagt i retten i slutningen af februar 1947. Vidneudsagnet bliver gengivet i Fyns Social-Demokrat d. 26. februar 1947, men også i Fynske Årbøger 2008 bliver der henvist til det, hvor det bliver omtalt således:

”Maskinarbejder Carl Villy Larsen, Odense, kan fortælle, hvordan han på Husmandsskolen fik knytnæveslag i ansigtet af både Poul Tysker og Gestapoleder Dohse, hvordan han blev beordret til at tage 200 knæbøjninger med håndjern på, mens han blev slået med spanskrør, og hvordan han efter 175 knæbøjninger faldt om af udmattelse.”

Her slutter min beretning om Carl, der engang boede et par husnumre henne ad gaden. Skulle nogen kende noget til Carls virke under krigen, så hører jeg gerne fra jer.

Tilføjelse, december 2025: Fyn under besættelsen modtog i efteråret 2025 forskellige billeder af Karl Willy Sørensen fra hans barnebarn Anne-Katrine Bondo – han var hendes morfar. Billederne er nu tilføjet opslaget. Anne-Katrine kunne fortælle, at Karl på et tidspunkt skiftede navn til Carl, fordi han mente, at CW Larsen så pænere ud. Dette kan måske forklare noget af navneforvirringen.

Fangenummer og pin fra foreningen for tidligere indsatte i Dachau. Fotokilde: Anne-Katrine Bondo.

Bryllupsbillede fra 8. juli 1945, hvor Karl blev gift med Ellen Cathrine Thomsen. Billedet er taget foran Skovvejen 65 i Bogense. Fotokilde: Anne-Katrine Bondo.

Foto af Karl Willy Larsen. Fotokilde: Anne-Katrine Bondo.

Skibhusvej under augustoprøret i 1943, det er nummer 143 til højre i billedet.

Dachau - Årstal ukendt.

Fyns Social-Demokrat d. 26. februar 1947.

Poul Tysker

Falske anklager i Trods Alt

Her kan du se et par udklip fra det illegale blad Trods Alt. De to af dem rummer anklager mod navngivne personer, der anklages for at være tyskvenlige. Det sidste udklip er en berigtigelse i den følgende udgave af Trods Alt.

 

Det har næppe været sjovt, at blive hængt uretmæssigt ud i et af de illegale blade, som det her er sket. Med tanke på, at anklagerne er lanceret i en udgave af Trods Alt, der er dateret til d. 7. november 1944 og den følgende udgave af Trods Alt er dateret til nytåret 1945, så er det heller ikke en rettelse, der er landet lige med det samme.