Augustdagene i Odense

Den nedenstående tekst er skrevt af journalist Arne Grum-Schwensen og stammer fra bogen ”Fem Aar, Indtryk og Oplevelser”, der blev udsendt i 1945. Arne Grum Schwensen var på det tidspunkt Korrespondent for Ritzaus Bureau og skrev i Fyns Tidende under Mærket „Kim“.

Teksten rummer en enkelt fejl. Manden der blev skudt i Nørregade hed Wilhelm Jensen og var 50 år.

Arne Grum-Schwensen, udateret. Fotokilde: Slægte Schwensen fra Gl. Haderslev. 

AUGUSTDAGENE I ODENSE

Det var i Esbjerg, det begyndte, men det var Odense, der fulgte efter. I den uforglemmelige Sommer 1943. Endnu var Hadet til Tyskerne ikke brudt ud. Men Overgreb og Retsbrud havde spændt Taalmodigheden i det danske Folk til Bristepunktet. Hadet, der i Grunden ligger Danskerne saa fjernt, maatte nødvendigvis opsummere sig, og nu laa det og lurede i hver eneste Dansker. Der skulde kun en Gnist til at faa Krudttønden til at eksplodere.

Og Gnisten kom i August 1943. Øjensynlig ønskede Tyskerne en Eksplosion, for det var dem, der gav Bolden op. Tirsdag den 19. August blev adskillige Odenseanere mishandlet paa det groveste af Tyskerne, der fo’r som vanvittige gennem Gaderne og slog ned for Fode uden ringeste Grund. Henved 20 Mennesker blev denne Dag kørt paa Sygehuset, deriblandt en ung Mand, som Tyskerne havde tilføjet aabent Kraniebrud foran Bedealteret i KFUM paa Klosterbakken, hvor han havde søgt Tilflugt.

Begyndelsen blev gjort med et større Slag paa Fisketorvet efter en Koncert i Kongens Have; en af de første, der ganske uden Grund blev overfaldet, var en Støbemester paa Frederiksbroens Jernstøberi, og det var dette Overfald, der fik Lavinen i Skred. Virksomhedens 4-500 Arbejdere nedlagde alle Arbejdet om Morgenen den 10. August, og de blev straks fulgt af Arbejderne paa Allerups Maskinfabrik, Odense Staalskibsværft, Thomas B. Thrige o.s.v. I Løbet af en Time var der Generalstrejke overalt i Byen. Forretningerne lukkede, Postvæsenet, Sporvognene m.m. nedlagde Arbejdet. Alt blev lammet. Aldrig har en Generalstrejke vist før været saa total.

Og dog fik Befolkningen Mad. Strejken var jo ikke rettet mod Byens Borgere. Arbejdernes Aktiebageri og Bagermestrenes Brødfabrik udleverede Brød rask væk, og det var underordnet, om man havde Rationeringsmærker. Brødfabriken blev imidlertid besat af Tyskerne, hvilket bevirkede, at Kuskene og Bagersvendene nedlagde Arbejdet. Og saa maatte Tyskerne lade sig afløse af dansk Politi.

Alle Byens store Virksomheder blev efterhaanden besat, og det samme gjaldt Statsbanen, men ogsaa her maatte Tyskerne dog trække sig tilbage, da samtlige Jembanemænd ellers vilde nedlægge Arbejdet.

Odenseaneme tog i Begyndelsen Generalstrejken med en knusende Ro. Men da Tyskerne kørte skydende gennem Gaderne og saarede ganske tilfældige Mennesker, steg Ophidselsen. I flere Tilfælde ramte Tyskerne Kvinder og Børn, og de generede sig endda ikke for at anvende Haandgranater.

Ca. 130 Mennesker blev af Ambulancerne kørt til Hospitalerne i Strejkedagene, og deriblandt var kun een Tysker. Det var en Løjtnant, som ikke havde flere Skud i Revolveren, og som blev slaaet i Jorden paa Vestergade ved Paladsteatret.

Paa Fisketorvet og i Nørregade udkæmpedes drabelige Slag, og Tyskerne sparede ikke paa Krudtet. Men naturligvis var der ikke stort at stille op mod Tyskerne uden Vaaben. Raseriet fik derfor Afløb paa anden Vis. Store Skarer drog syngende gennem Gaderne, og Byens Nazister og Stikkere og Værnemagere fik Dag og Nat deres Ruder knust. I mange Tilfælde blev alt Bohavet slæbt ud paa Gaden og stukket i Brand. Forretningsruder overalt i Byen blev knust, og talrige private Hjem blev stenet. Det var i hundredvis af Ruder, der gik i Skaar, og samtidig blev talrige Lejligheder raseret og stukket i Brand. Odenseanerne gjorde op med dem, der gik Tysklands Ærinde.

Paa Windelsvej blev en tysk Gestapomands Bohave slæbt ud paa Gaden. Øverst lagde man hans Uniformskasket og et Billede af Hitler. Og saa blev der sat en Tændstik til, mens Tusinder af begejstrede Tilskuere hidsede hinanden op.

De danske Kaserner blev smykket med Blomster og Dannebrog, og der blev raabt Hurra for de danske Soldater. Mængden prøvede ogsaa at faa udleveret Vaaben paa de danske Kaserner, men det gik dog ikke.

Odenseaneme var forøvrigt ikke ene om at ødelægge og rasere. En Restauration ved Albani Kirke blev komplet smadret af Tyskerne, der ledte efter en Dansker. Bagefter anbragte Folk Dannebrogsflag i Sækkene, der dækkede de tomme Vinduesrammer.

Der skete ogsaa Fejltagelser. Hvor en Nazist boede paa 3. Sal, hændte det f. Eks., at uskyldige Mennesker paa 2. Sal fik deres Ruder knust af Stenkastere, hvis Vilje til at ramme var større end Evnen. Saa skillingede Mængden imidlertid straks sammen og betalte de ødelagte Ruder.

I en Nazists Kolonialforretning knustes alt Inventar; Marmelade, Konserves m.m. blev kastet mod Væggene i en henrivende Sildesalat. Flere Slagterbutiker blev jævnet med Jorden, og der kunde nævnes talrige andre Eksempler.

Mange af de hjemsøgte Nazister flygtede ud af Byen, mens andre fik Ophold paa Tyskernes Kaserne paa Sdr. Boulevard.

En ung Mand, Elektriker Verner Jensen, Ejbygade 5, fik i Nørregade et Skud i Underlivet, og han døde senere paa Sygehuset. Trods alt Tyskernes Skyderi blev han Augustdagenes eneste Dødsoffer.

I Bolbro tog Tyskerne to fuldstændig sagesløse unge Mænd, som blev slæbt ud paa Kasernen, hvor de i fire Timer blev mishandlet paa det allerfrygteligste. De sadistiske Djævle brugte Remme, flettede Reb og Piske paa deres nøgne Kroppe, fordi de nægtede at opgive Navne paa Kommunister. Vistnok af en Fejltagelse blev de to mishandlede Mænd løsladt, og de blev naturligvis straks indlagt paa Amtssygehuset, hvor man ogsaa fotograferede dem. De saa frygtelige ud med Kødet hængende i Laser paa Ryggen, og selv Lægerne og Politiet erklærede, at de aldrig havde set noget lignende.

Under Urolighederne havde det danske Politi naturligvis en saare vanskelig Stilling, men Politiet forstod tilfulde Situationen og greb ikke mere ind i Demonstrationerne end højst nødvendigt. Det var et roligt og helt dansk Politi, Odenseanerne saa i de Dage. Derfor var det ogsaa ufortjent, at Mængden væltede en Politibil i Nørregade, da Betjentene paa en pæn Maade splittede en mægtig Demonstration, der syngende: Ja, vi elsker dette Landet - drog gennem Byen bærende de engelske og amerikanske (men ikke det danske) Flag og med to unge blomstersmykkede Piger i Guldstol i Spidsen.

Politiet fik iøvrigt Assistance fra Sønderborg, Aabenraa, Esbjerg, Skive, Aarhus, Vejle, Aalborg, København m.m. Ialt var her ca. 30 Politibiler og mindst 500 Betjente med Staalhjelm, Revolver og Knippel.

Et særligt Afsnit i »Opstanden« var Afstraffelsen af Feltmadrasserne. De unge Piger, der havde indladt sig med Tyskerne, blev slæbt ud paa Gaden og klædt af. De blev gennempryglet, deres Haar blev klippet af, og de fik malet Hagekors paa Kroppen, hvorefter de blev jaget nøgne gennem Gaderne. Det skete i Snesevis af Tilfælde. Mange af Tøsene fik ogsaa deres Bohave slæbt ud paa Gaden og stukket i Brand.

Urolighederne i Odense begyndte som nævnt Tirsdag Aften den 19. August. Det resulterede først i, at Politiet spærrede Vestergade, og senere beordrede Politiet Folk hjem. Restaurationerne fik Besked paa at lukke, og inden Kl. 22,30 var Gaderne tomme. Om Onsdagen begyndte Generalstrejken, og den konstituerede Politimester, Politifuldmægtig H. Rasmussen, udstedte totalt Færdselsforbud; i de følgende Dage førtes en lang Række Forhandlinger for at faa genoprettet Ro og Orden i Byen.

Fredag Formiddag forhandlede bl. a. Borgmester Werner, Formanden for Arbejdernes Fællesorganisation P. Johansen, De samvirkende Fagforbunds Næstformand Einer Nielsen, Formanden for Dansk Jembaneforbund Th. Petersen, Næstformanden i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund Vilh. Christensen og Forretningsfører Andersen, Dansk Arbejdsmandsforbund.

Det blev besluttet, at Arbejdet skulde genoptages Lørdag, men det skete ikke. Strejken fortsatte, og Lørdag Formiddag holdtes et stort Demonstrationsmøde paa Stadion, hvor adskillige Tusinde Arbejdere vedtog at fortsætte Strejken og valgte et 9 Mands Udvalg til at forhande med Myndighederne. Fra Arbejdernes Side blev der stillet Krav om, at Tyskerne skulde trække sig tilbage fra de Virksomheder, der var besat, og at det skulde forbydes tyske Soldater at færdes paa Gaderne om Aftenen. Endvidere krævede man naturligvis, at Strejken ikke medførte Repressalier af nogen Art.

Søndag Formiddag holdtes et nyt Kæmpemøde paa Stadion, og denne gang deltog en halv Snes Tusinde Mennesker. Det vedtoges, at Strejken skulde fortsættes.

Samme Dags Eftermiddag holdtes et Møde paa Teknisk Skole, og heri deltog bl. a. Arbejdsminister Kjærbøl, Direktør Svenningsen, Udenrigsministeriet, Departementschef Eyvind Larsen og Statsadvokat Troels Hoff m.fl. Det blev et yderst bevæget Møde, og Resultatet blev, at der Mandag Morgen udsendtes et Opraab til Byens Befolkning om Genoptagelse af Arbejdet. Et af Punkterne i dette Opraab lød saaledes:

Den tyske Værnemagt er rede til at bidrage til en almindelig Afspændelse og Beroligelse. Den har derfor truffet en Orlovsordning paa den Maade, at alle tyske Soldater, der befinder sig i Odense, forbliver i deres Kvarter Søndag, Mandag, Tirsdag og Onsdag, men de normale Øvelser samt tjenstlig Færden til Fods og i Vogn vil naturligvis blive gennemført som hidtil.

Saa meget opnaaede man altsaa. Desuden blev Besættelsen af de store Virksomheder naturligvis ophævet, og Repressalierne kom jo som bekendt først den 29. August.

Uroligheder i Overgade

Det nedenstående dokument er en redegørelse for en rapport, der beskriver uroligheder ved det tyske arbejdsanvisningskontor i Overgade. Dokumentet forefindes på Rigsarkivet.

O.B. er en forkortelse for overbetjent.

O. B. Bondo Rasmussens Redegørelse ang. Rapport Nr. 4875/43.

vedr. Urolighederne den 18. August 1943.

I Anledning af at der til Politistationen var tilgaaet Meddelelse om, at der var samlet mange Mennesker udenfor det tyske Arbejdsanvisningskontor Overgade Nr. 45-47, begav undertegnede sig efter Ordre af Politassistent H. Christensen til Stedet med 1 Gruppe best. af P. B. 14 Eivind Petersen, 100 Hollænder, 123 Poulsen, 158 Krogh Rasmussen, R. 216 Kierkegaard.

Ankommen til Stedet opholdt der sig en stor Folkemængde i Overgade og Claus Bergsgade, men umiddelbart efter vor Ankomst spredtes Folkemængden uden der anvendtes Magt og Trafikken gik atter normalt.

Kort efter opdagede vi, at Vinduerne i Ejendommen Overgade Nr. 45 I, hvor det tyske Arbejdsanvisningskontor har Lokaler. Undertegnede henvendte mig derefter paa Kontoret, hvor Kontorbestyrer Carl, der under d. t. det tyske Gesandtskab, er Bestyrer for det tyske Arbejdsanvisningskontor oplyste, at der Kl. ca. 12.30 af Folkemængden paa Gaden blev knust 4 stor og 3 smaa Ruder i Kontoret ved at der blev kastet Marmorstykker og Tørv gennem Vinduerne, ligesom der blev kastet 1 Stk. Marmor gennem Vinduet til Handelsrejsende K. Ruskowskis Lejlighed paa 1. Sal ved siden af Kontoret.

Marmorstykket, der henlaa i Lejligheden, medtoges til Sagen.

Der var ingen Mennesker kommen til Skade.

Herefter lod jeg P. B. 123 Poulsen og 216 Kierkegaard forblive paa Stedet for at holde Folk i Drift, hvorefter jeg med det øvrige Personale af Gruppen atter gik tilbage til Politistationen Kl. 13.05.

Sikkerhedspolitiet blev straks underrettet ved Krmbtj. Israelsen.

Bondo Rasmussen

O. B.

Rapport, der beskriver uroligheder ved det tyske arbejdsanvisningskontor i Overgade. Fotokilde: Fyn under besættelsen. 

Politirapport fra august 1943

Det nedenstående er en politirapport skrevet af kriminalbetjent Th. Jørgensen i forbindelse med en hændelse i Skibhuskvarteret under urolighederne i august 1943. Dokumentet findes på Rigsarkivet.

Forkortelsen "Kpt.", der bruges i teksten, står for "komparenten", hvilket betyder den afhørte.

Vedr. Urolighederne i Odense, den 18. August 1943.

Walther Poul Nielsen, f.d. 12/3-25 i Odense, ugift Smedelærling og boende Windelsvej Nr. 63, her, indlagt paa Amtssygehusets Afd. A III G.D. med

Skud i venstre Knæ

forklarer, at han G.D. Kl. ca. 17 sammen med sin 21 aarige Broder Henry var gaaet til Hjørnet af Skibhusvej og Nørrevænget for at se, hvordan Situationen var.

Under Opholdet saa han, at der patruljerede 2 tyske Soldater ved Hjørnet af Skibhusvej og Baumgartensvej, hvor der efterhaanden samlede sig en større Skare af Byens Borgere, der hujede ad Soldaterne, der straks gik angrebsvist til Værks ved at besvare denne Hujen med at skyde paa langs ad Skibhusvej ind efter Byen til.

Straks Skydningen begyndte, trak Kpt. sig op i en Døraabning, men umiddelbart efter mærkede han et Slag paa venstre Knæ, og da han saa efter, viste det sig, at en Opspringer havde ramt Knæet.

Han blev bragt ind i Ejendommen, hvorfra man tilkaldte Falck, der kørte ham paa Skadestuen, hvorfra han blev indlagt.

Han kan ikke oplyse yderligere. Han nægter at have deltaget i noget som helst ulovligt eller provokerende mod de tyske soldater.

(underskrift)
Th. Jørgensen, Krmbtj.

Politirapport fra Skibhuskvarteret i Odense skrevet i forbindelse med urolighederne i august 1943. Fotokilde: Fyn under besættelsen.

Politirapport fra Skibhuskvarteret, 20. august 1943

Den nedenstående politirapport stammer fra den 20. august 1943, hvor der, som andre steder i byen, også var uroligheder i Skibhuskvarteret.

Teksten er brudt op i mindre bidder for at gøre den lettere at læse. Det har ikke været muligt for mig at afkode overbetjentens fornavn.

I Dag Kl. ca. 21 da undertegnede sammen med Halvdelingen 0 2’ 1’ befandt sig paa Skibhusvej, blev vi tilkaldt til Damhusvej, idet det blev meddelt, at der blev skudt af tyske Politisoldater.

Halvdelingen kørte straks til Stedet, Hjørnet af Billesgade og Damhusvej, ankommen hertil havde Tyskerne anholdt en ung Mand og var i færd med at sparke Døren ind til en Ejendom paa Damhusvej.

Paa min Forespørgsel om, hvad der var passeret, oplyste Føreren, at der var blevet raabt efter dem og at den unge mand antagelig kendte dem, der havde raabt. Paa Anledning overfor undertegnede nægtede den unge Mand paa det bestemteste at kende noget som helst til de Personer, der skulle have raabt.

Dette blev meddelt Føreren af Soldaterne, der nu ikke var ganske sikker i sin Paastand, hvorfor han for sit Vedkommende ikke ønskede videre foretaget overfor den unge Mand, der derefter dimitteredes fra Politiautomobilen, hvor han midlertidig var blevet anbragt.

Der blev ikke af Tyskerne foretaget yderligere anholdelser i Sagen eller nærmere Undersøgelse i den Ejendom, hvortil de havde sparket itu, men Føreren gjorde opmærksom paa, at der ved fremtidige Tilraab fra Publikum vilde blive skudt uden Varsel.

Banearbejder Bøtcher Damhusvej Nr. 10 St. tv. erklærede overfor undertegnede, at der var blevet skudt i Gaden kort forinden Politiets Ankomst.

??? Kjeldsen
O.B.

Politirapport fra 20. august 1943.

Ramt af skud i Heltzensgade

Det nedenstående dokument er det nedskrevne fra afhøringen af Svend Aage Vang Petersen, der den 18. august 1943 blev ramt af skud i Heltzensgade i Skibhuskvarteret i Odense. Det stammer fra Rigsarkivet.

Dokumentet er dateret torsdag den 19. august 1943. "Kpt." er en forkortelse for komparenten, der betyder den afhørte. "G.d." er en forkortelse for gårs dato, altså i går.

Vedr. Uroligheder i Odense d. 18/8-43.

Svend Aage Vang Petersen (Fredericia 20/5-16) gift Maskinarbejder, boende Annaholmsgade 41, der G.d. er indlagt paa herv. Amtssygehus Afd. A.I. med

Strejfskud i højre Haandled og Skudsaar i Venstre Knæ,

forklarer, at han i Gaar ved ca. 15-tiden kom gaaende ad Skibhusvej og Heltzensgade mod sit Hjem, idet han havde hørt Politiets Henstilling til Befolkningen om at gaa Hjem.

Ud for Ejendommen Heltzensgade 8 havde der samlet sig et opløb paa ca. 100 mennesker, og da Kpt. kom helt derhen, bemærkede han, at en Mand, der stor i Lejligheden paa Ejendommens 1. sal, skød ned paa Folkene foran Huset.

Pludselig mærkede Kpt. en Smerte i højre Haand og ligesom et Slag paa venstre Ben, og han var da klar over, at Manden oppe i Lejligheden havde ramt ham med et Skud. Kpt. kunde selv gaa ind ved Husmuren ved Siden af, og Folk, der havde bemærket, at han var ramt, sørgede for, at Ambulancevogn blev tilkaldt. Ambulance og Politi kom til Stede samtidig og Manden oppe i Lejligheden, skød også paa Politiet. Kpt. blev derefter kørt bort i Ambulancen og saa derfor ikke, hvad der videre skete.

Dokumentet fra 19. august 1943.

Svend Aage Vang Petersen optræder også på listen over ambulancekørsler fra den 18. august 1943.

Tyske soldater på Hotel Hafnia

Det nedenstående bilede er taget i Svendborg under urolighederne i august 1943 og viser tyske soldater ved det nedlagte Hotel Hafnia.

Urolighederne brød for alvor ud i Svendborg den 11. august 1943, efter at der havde været optræk til dem i et par dage, hvor provokationer kom fra begge sider.

I Hans Kirchhoffs artikel, Oprøret i Svendborg, omtales begivenhederne den 11. august 1943 bl.a. således:

”Denne aften samlede danske soldater sig i et antal på 60-70 foran "Turisthotellet" for - som det hedder i dragonregimentets kopibog - "at flytte de tyske soldater udenfor", og de lod sig først drive væk, da politiet huggede ind på dem med knipler. Andre "løb storm" mod det tyske kvarter på hotel "Wandall", og det var med største vanskelighed, at politiet kunne holde soldaterne i skak.”

Balladen i byen forsatte de følgende aftener og udløste bl.a. en skudepisode mellem danske og tyske soldater, ligesom en folkemængde afbrændte tre tyske biler, der stod ved et ladespor nær stationen.

Politiet fik dog, med hjælp fra bl.a. politiet i Odense, lagt en dæmper på balladen.

Tyskerne valgte dog at sende et kompagni soldater på omkring 150 mand til Svendborg. Disse var under Oberleutnant Kremers kommando. Soldaterne blev den 18. august 1943 indkvarteret på det nedlagte Hotel Hafnia.

Hotel Hafnia var beliggende på Frederiksgade 17, lige ved Svendborg Banegård og jernbaneoverskæringen – det er den lyse bygning øverst til højre i billedet. 

Bemærk, at der står tyske soldater både ved indgangen til hotellet og på balkonen.

Sammenstimlen i Svendborg i anledning af sammenstød mellem danske og tyske soldater i august 1943. I baggrunden tyske soldater foran Hotel Hafnia. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Afhøringen af Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen

Det nedenstående dokument stammer fra afhøringen af Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen, der i forbindelse med urolighederne i august 1943 blev ramt af tyske skud ved Billesgade i Skibhuskvarteret i Odense.

Forkortelsen "Kpt." bruges konsekvent i teksten og står for "komparenten," hvilket betyder den afhørte. Dokumentet er underskrevet af L. Rasmussen, der er OB, hvilket står for overbetjent.

Højtalervogn fra politiet på Skibhusvej den 18. august 1943. Fotokilde: Odense Stadsarkiv.

Urolighederne i Odense den 18/8 1943.

Snedkerlærling Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen, født den 17/9 1927 i Odense, ustraffet, boende Mosegaardsvej 11 st. Odense hos Forældrene, Snedkermester Henry Jakobsen og Hustru, Valborg f. Johansen, f.T. Patient i Amtssygehuset, Afdeling A.5, Stue 4, hvor han d. 18/8-43 er indlagt med Skudssar gennem venstre Ben, forklarer:

Onsdag d. 18/8-43 ved ca. 17-Tiden, da Kpt. Og en kammerat, Manfred Iversen, Mosegaardsvej 20, kom gaaende ad Sofie Breumsvej og var lige ved Billesgade, blev der fra en Lastbil med tyske Soldater, som holdt paa Skibhusvej, skudt mod dem.

Kpt. og Kammeraten var paa vej hjem fra Skibhusvej, hvor de havde indfundet sig af Nysgerrighedm idet de havde hært, at der var ødelagt noget hos en Købmand eller Ostehandler paa Skibhusvej. DA de paa Damhusvej erfarede, at der af tyske Soldater blev skudt med skarpt og kastet med Haandgranater, gik de ad Sofie Breumsvej for at undgaa at blive indblandet i Urolighederne. Da de befandt sig lige ved Billesgade, blev der imidlertid skudt mod dem fra en Lastbil på Skibhusvej, hvor hos de gav sig til at løbe hjemefter. Pludselig blev Kpt. bagfra ramt af et Projektil i venstre Ben lige under Knæet, og da han havde løbet et lille Stykke videre faldt han om paa Gaden. Umiddelbart efter, at Kpt. var blevet ramt, blev ogsaa Manfred Iversen truffet af et Projektil, som ramte ham bagfra i Ryggen. De blev af tililende Personer bragt ind i en Ejendom og herfra af Falcks Redningskorps transporteret til Amtssygehuset.

Kpt. hævder, at hverken han eller Manfred Iversen havde været Deltagere i Gadeuorden eller Uroligheder, ligesom de paa ingen Maade havde forulempet nogen.

Manfred Iversen, der er patient i Amtssygehuset, Afdeling A.3, har ikke kunne afhøres, da han er tilføjet et Skud gennem Ryggen med beskadigelse af Lungespidsen.

L. Rasmussen
OB

Side 1 af afhøringsdokumentet.

Side 2 af afhøringsdokumentet.

Kortudsnit fra Krak.dk, der viser, hvor episoden fandt sted. Sophie Breums Vej er den vej, der i dag går ned mellem Rema1000 og Matas.

Grædende "tyskertøs" i Kongens Have

Klipning og anden selvtægt mod ”tyskertøser” var ikke kun noget, der hørte perioden efter befrielsen til. Også i de urolige augustdage i 1943 blev en del af dem udsat for overgreb.

I perioden op til urolighederne havde kommunisternes illegale blad Trods Alt bragt navne og adresser på kvinder, der på den ene eller anden måde havde involveret sig i forhold til tyskerne.

Den 18. august 1943, hvor urolighederne var på sit højeste, blev seks kvinder i Odense afklædt, klippet og/eller fik malet hagekors på kroppen.

Det nedenstående foto er taget i Kongens Have i august 1943 og viser en ”tyskertøs”, der grædende går igennem haven. Der er desværre ingen forhistorie til billedet.

Grædende "tyskertøs" i Kongens Have. Fotokilde: Stadsarkivet.

 

Udkommando, Odense

Den nedenstående beretning kommer fra en anonym 23-årig reservepolitibetjent fra Frederikshavn, der under urolighederne i Odense i august 1943 var udkommanderet til byen.

Beretningen stammer fra et temanummer af Tidsskrift for Dansk Politi, der i 1984 udkom under titlen ”Dansk politi under tysk besættelse 1940-1945”.

Der uddeles løbesedler fra en bil i Odense Centrum, august 1943. Fotokilde: DR.

Udkommando, Odense

Formidabel styrke

Politistyrken i Odense var på ca. 200 mand. Med de udkommanderede politistyrker fra hele landet nåede den samlede politistyrke op på mellem 1000 og 1100 mand - en ret formidabel styrke. Kort efter vores ankomst blev vi kaldt til parole/orientering om forholdene i byen.

Mange forretningsdrivende havde fået butiksruder knust og forretninger raseret. Private lejligheder var blevet raseret og indboet smidt ud på gaden og brændt. Det drejede sig om forretningsdrivende, der handlede med tyskerne, og formentlig også private, der havde omgang med tyskerne.

Til ære for tyskerne

Ved 13.30-tiden blev vi i busser kørt ud til de i forvejen planlagte vagt/patruljetjenester. Sammen med en god ven blev jeg sat af i en gade, hvis navn jeg ikke erindrer. Vi fandt dog hurtigt ud af, at en slagterforretning i gaden var raseret.

Hvad vi skulle foretage os, var vi ikke helt på det rene med, men det hjalp os dog, at politiets højttalervogne kørte rundt og gav instrukser til befolkningen. Det var dog vist mest til ære for tyskerne, at højttalervognene kørte rundt. Befolkningen reagerede åbenbart ikke på instrukserne, men det gav vel tyskerne indtryk af, at politiet gjorde noget for at opretholde ro og orden i byen.

Chr. Hansens Sønners raserede slagterbutik i Kongensgade. Deres butik på Skibhusvej blev ligeledes raseret. Det vides dog ikke, om det er en af dem, der omtales i beretningen. Fotokilde: Odenseleksikon.

Forplejning

Enhver kan forstå, at vi under disse omstændigheder ikke kunne få tilstrækkelig med søvn, men det måtte vi jo affinde os med.

At vores forplejning mildest talt var dårlig, var til at bære, for når vi var ude på vores poster, kom folk og inviterede os indenfor og gav os noget at spise. Jeg kan roligt sige, at mindst halvdelen af min forplejning i disse bevægede dage fik jeg ude hos byens borgere.

Hotellet var formentlig så overbebyrdet med arbejde, at de simpelthen ikke kunne klare op gaven - i hvert fald ikke tilfredsstillende. Generalstrejken gjorde det endnu vanskeligere.

Jeg tvivler på, at politifolkene kunne have klaret arbejdspresset, hvis ikke byens borgere havde ydet os denne ekstra forplejning. Jeg tror, at denne ekstra forplejning, vi fik hos os ubekendte, havde det klare formål: »I vores kamp mod tyskerne, skal I være på vores side. Vi erkender, at I må spille jeres spil over for tyskerne, men dette spil må ikke i urimelig grad gå ud over os«.

Vel blev disse ord aldrig sagt direkte, men den måde, befolkningen opførte sig på over for os, sagde det stærkere end ord kan sige det.

Gang på gang måtte vi på kommando trække vore stave for at rydde gaderne, som regel i aften/nattetimerne. Jeg kom aldrig til at slå på nogen, og jeg så heller ikke mine kolleger gøre det. Faktisk fik vi slet ikke muligheden. Gaderne blev ryddet på den måde, at alle, der skulle væk fra gaderne, blot løb ind i op gangene, efterhånden som vi rykkede frem.

Fantastisk sammenhold

Hver eneste lejlighed i etageejendommene syntes fyldt op med - gerningsmænd og tilskuere - der havde måttet flygte for de fremrykkende politikæder. Dette illustrerede et fantastisk sammenhold i befolkningen. Der var fyldt op ved hvert eneste vindue ud mod gaden. Rundt om på gaden flammede bålene fra divaner, sofaer og andet møblement.

Her kunne man direkte se noget, som man ellers normalt kun ser på film. Vi var direkte øjenvidner til begivenheder, der førte til regeringens fald den 29. august. Normalt bliver politiet i den slags situationer sjoflet til med beskidte tilråb, men jeg hørte ikke et eneste.

Samarbejdspolitikkens fallit 29. august 1943

I Pigtraad-Gestapofangen nummer 4 fra august 1993 skrev Kaj Christensen de nedenstående tanker om Odense i tiden op til den 29. august 1943.

Asylgade under augustoprøret. Fotokilde: Nationalmuseet.

Samarbejdspolitikkens fallit 29. august 1943

Det begyndte i Odense

Af Kaj Christensen

Optakten

Odense var den næststørste industriby i Danmark, og havde dermed mange organiserede arbejdere, der var strejkevante.

Den lille - berømte - dråbe, der fik vandet til at løbe over, var tyskernes placering af bevæbnede vagtposter på en saboteret nybygning på Odense Stålskibsværft. Dette ville arbejderne ikke finde sig i.

Denne konflikt med mere end 3000 arbejdere, der nedlagde arbejdet - strejkede - blev vundet den 5. august 1943 - 100 pct., og herefter »sprang« strejkevåbnet til Esbjerg, hvor det udviklede sig til en egentlig generalstrejke, hvor ikke alene arbejderne strejkede, men hvor også funktionærer, kontorer og butikker fulgte med. Ja, stort set hele byen.

Tyske provokationer I Odense var der i dagene 12.-15. august flere tilløb - på grund af tyske provokationer - unge menneskers rudeknusninger, slagsmål mellem danske, såvel de i Odense garnisonerede danske soldater, samt andre unge mennesker og de tyske soldater, ligesom det ofte gik ud over forretninger og også private hjem, hvor man mente, at disse arbejdede for tyskerne, eller havde nazistiske sympatier.

Den 16. august fortsatte om aftenen disse rudeknusninger og slagsmål, hvilket fik tyske soldater - i store flokke på 50 til 100 mand - til yderligere at eskalere modsætningerne.

Bajonetter og skud

Den 17. august udviklede provokationerne sig, og de tyske soldater anvendte nu både bajonetter og våben, ligesom de skød ind i folkemængden.

Færdselsforbud

Onsdag morgen den 18. august nedlagde arbejderne på fabrikkerne Frederiksbroen, Thrige, Allerup DAE og Skibsværftet arbejdet. Ved 10-tiden lukkedes kontorer og butikker, og strejken forplantedes - stort set - til hele byen.

På grund af flere sabotagehandlinger og unge menneskers rudeknusninger og slagsmål med tyskere, samt igen uorganiserede angreb fra disse på forretninger, hvor man vidste - eller troede - at indehaveren havde nazistiske sympatier, indførtes kl. 13.30 færdselsforbud.

Den 19. august kl. 7.00 ophævedes forbuddet, men allerede kl. 9.50 måtte det igen indføres. Også selv om opråbet til Odenses befolkning om normalisering var vedtaget af bl.a. borgmesteren og smedenes formand.

De kommunale værker

Samme dag den 19. august vedtog arbejdere og funktionærer ved de kommunale værker at nedlægge arbejdet. Dette blev dog forhindret ved en aftale med magistraten.

På grund af udviklingen i Odense blev der indkaldt politistyrker fra Frederiksberg, Århus, Haderslev og Sønderborg samt fra politiskolen, i alt ca. 700 mand.

Selv om dagen forløb nogenlunde roligt, gik arbejderne dog ikke i arbejde.

Møder - møder - møder

Der afholdtes møder på Rådhuset med mange myndigheder, fagforbundsformænd og den tyske besættelsesmagt, ligesom der var kontakter til regeringen.

Mandag den 23. august udsendtes så en »avis«, hvori der blev redegjort for aftalerne mellem borgmesteren og de tyske myndigheder.

Ligeledes var der i samme »avis« en udtalelse fra arbejdsminister Kjærbøl. Arbejdet skulle nu genoptages, og en del gik også i arbejde, men allerede ved 12-tiden var der igen arbejdsnedlæggelser.

Nye møder i Fællesorganisationen, hvor 500 tillidsmænd deltog, og et andet møde med ligeledes 500 erhvervsfolk udmøntede sig i, at arbejdet SKULLE genoptages.

Procession til stadion

Smedene havde indkaldt til møde i Fyens Forum, hvor 2000 mand deltog, og hvor man med stort flertal vedtog at gå i arbejde, samtidigt havde et tidligere nedsat strejkeudvalg på 9 mand fået forsamlet flere tusinde mennesker uden for Fyens Forum, hvorfra man gik i procession til Stadion, hvor der holdtes møde.

Der vedtoges en skarp resolution mod den måde, Fællesorganisationen havde varetaget arbejdernes krav på.

Tirsdag den 24. august var strejkerne overstået, og alle mand i arbejde.

Bisættelsen

Den 25. august skulle en under urolighederne hårdt såret kollega, der nu var død, bisættes kl. 12.00.

Dette modsatte de tyske myndigheder sig, og gennem forhandlinger mellem disse, borgmesteren, politimesteren og embedsmænd, samt i forståelse med afdødes familie fandt bisættelsen sted kl. 8.00, hvor kun den nærmeste familie måtte være til stede.

Da arbejdspladserne hørte dette, og da mange af kollegerne på den måde blev frataget retten til at tage afsked med en kammerat, gik mange fra de store arbejdspladser igen.

Det koster

Strejkerne og de andre protester mod besættelsesmagten kostede en stor del en indlæggelse på sygehuset. 56 blev indlagt, heraf 11 med skudsår.

Samarbejdspolitikken

Ophørte den 29. august 1943. Regeringen måtte gå af, da urolighederne fortsatte i de større byer særlig voldsomt i Aalborg. Noget - nogen Generalstrejkerne - af nogen historikere kaldet folkestrejker - er ofte - særligt af mange daværende politikere og fagforeningsfolk kaldt spontane, hvilket er noget helt forvrøvlet sludder. Strejker opstår aldrig spontant, der skal noget, eller nogen, til at sætte dem i værk.

Dette »noget« var på samme gang det økonomiske pres, der særligt i 1941 og 1942 var lagt på arbejderbevægelsen, det var forsyningssituationen og provokationen fra tyskerne og ikke mindst fra danske landsforrædere, samt den hårde tone fra De Samvirkende Fagforbund over for specielt værftsarbejderne om et 40 pct. faretillæg.

Og »nogen«, det var de meget bevidste værftsarbejdere, der gik foran.

DKP »hægtede« sig dog hurtigt på, og gennem det illegale blad »Trods Alt« blev strejkerne og dermed modstanden mod tyskerne mere organiseret.

Historiske bøger

Alle historiske bøger, doktorafhandlinger og andre skrifter peger entydigt på, at det var folket i bredeste betydning, der gjorde oprør mod samarbejdspolitikken.

At strejkerne egentlig ikke - i de første augustdage, var styret fra politisk hold, men kom overrumplende for politikerne, også selv om samme politikere gennem opråb og proklamationer, godt hjulpet af DSF, erhvervsorganisationerne, den samlede legale presse og rigsdagsmændene, der rejste landet tyndt og holdt møder.

På gaden blev borgerne direkte og ofte, korporligt af det danske politi forsøgt »banket« på plads.

Danmark anerkendt

Men den gik ikke. Folket og modstandsbevægelsen ville noget andet. Det kostede både blod og liv, men danskeren ville ikke længere »bøje nakken«.

Ikke mindst generalstrejkerne op til den 29. august 1943 var med til, at Danmark af De Allierede blev anerkendt som en kæmpende nation.

Samarbejdspolitikken havde endelig spillet fallit.

Note: Dette er selvfølgelig - det kan ikke være andet - kun fragmenter af begivenhederne i Odense op til 29. august 1943.

Fjernskrivermeddelelse: Udvikling af den indenrigspolitiske situation i Danmark

Den nedenstående fjernskrivermeddelelse blev den 23. august 1943 på vegne af Von Hanneken sendte til den tyske Oberkommando der Wehrmacht- Wehrmachtführungsstab (overkommandoen for værnemagten – værnemagtens kommandostab).

Overskriften lyder oversat ” Udvikling af den indenrigspolitiske situation i Danmark” og omhandler bl.a. de aktuelle strejker.

Et stykke af meddelelsen omhandler forholdene på Fyn. Den del har jeg efter bedste evne forsøgt at oversætte her. Den er ikke ordret oversat, men oversat med henblik på, at bibeholde betydningen.

"De mest spændte situationer opstod i byerne Esbjerg, Kolding, Odense, Nyborg og videre i Svendborg og Bogense. Det ulmer særligt kraftigt på Fyn. Årsagen er, at Odense altid har haft en særlig engelskvenlig befolkning, og måske fordi, at dele af resterne af den danske hær er placeret på Fyn - efter evakueringen af ​​Jylland. Danske soldater deltog også i urolighederne i Nyborg og Svendborg.

Det påfaldende er, at urolighederne hovedsageligt foregår langs Esbjerg-Odense-Nyborg-vejen. Måske er hensigten, at hvis situationen forværres dette sted, der er hovedforsyningsvejen fra øst til vest, at man kan binde mange tyske tropper til stedet, så de ikke er tilgængelige til andre formål.

Begivenhederne i Odense var særligt alvorlige. Der var betydelig uro og voldsomme strejker der. En tysk officer blev angrebet af folkemængden, slået blodigt, frarøvet sin kasket, et par støvler og to pistoler – hvorfra han havde affyret et par skud, men så undlod han at bruge dem mere. Officeren er på hospitalet med betydelige kvæstelser."

Side et af fjernskrivermeddelelsen. Fotokilde: Bama.

Side to af fjernskrivermeddelelsen. Fotokilde: Bama.

Politirapport fra augusturolighederne

Den nedenstående politirapport er skrevet den 18. august 1943, altså under urolighederne i Odense.

Der findes flere rapporter, hvor tyskvenlige familier eller familier, der har arbejdet for tyskerne har følt sig truet under urolighederne. Det skrives ikke direkte, men at hun søger hjælp hos værnemagten og den tyske oberstløjtnants omsorg for kvinden, antyder det.

Politirapport. Fotokilde: Rigsarkivet.

Dags Dato Kl. 23,30 da P.B. Kruse Jensen og undertegnede i anden anledning befandt os paa Kasernen paa Sdr. Boulevard blev vi anmodet om at tage Affære i Anledning af, at en Dame havde søgt Værnemagtens Assistance, fordi hun og hendes Familie, der bor paa Jagtvej her i Byen, følte sig truet af Beboerne i Kvarteret.

Oberstløjtnant Barkow kom til Stede og anmodede Politiet om at ledsage vedkommende til sin Bopæl samt drage Omsorg for, at der blev ført Tilsyn med hendes Hjem.

Paagældende blev herefter indbragt her til Stationen, hvor hun navngav Ruth Annelise Nielsen, samt forkl., at hun er Husassistent, født den 14/6-1926 i Odense, boende Jagtvej 34, III, Odense.

Efter Ordre af P.A. H. Christensen blev hun derefter ledsaget af Politiet til sin bopæl, og der blev sørget for Tilsyn med hendes Hjem.

M Chr. Petersen

Politibetjent.

Rudeknusning under urolighederne i august 1943

Under urolighederne i Odense i august 1943 var der mange medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Parti, der måtte sige farvel til ruderne i deres hjem og til inventar og ruder i deres butikker.

Den nedenstående politirapport er et godt eksempel på netop dette, hvor et lokalt partimedlem får knust sine ruder med sten af ukendte gerningsmænd.

Politirapport. Fotokilde: Rigsarkivet.

Odense Politistation, den 18. aug. 1943.

Notits

Efter Politiass. Lundaas Ordre kørte undertegnede med 1. Delings 4. Gruppe i Dag Kl. 22.30 til Colbjørnsensvej 1, hvor nogle ruder skulde være blevet knust.

Lejligheden i den paagældende Ejendoms Stueetage bebos af Bogtrykker Axel Louis Eisby, der blev truffet til stede.

Han forklarede, at han er Medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, og at han er klar over, at det er derfor, nogle Personer har knust ruderne. De er knust med Sten. Knusningen fandt Sted ved 22-tiden.

Han kan ikke mistænke nogen.

W. Kirstein,

O.B.

Odense under augustoprøret

De nedenstående farvebilleder er taget i Odense under augustoprøret i 1943.

Der er desværre ikke andre oplysninger om dem end, hvor de er taget - hverken fotograf eller dato.

Nørregade. Fotokilde: Odense Stadsarkiv.

Søndergade-Vestergade. Fotokilde: Odense Stadsarkiv

S5, Havørnen i Faaborg

I starten af året dukkede der et fotoalbum op, der indeholdt billeder fra søværnet, taget i perioden 1940-43. Billederne må formodes, at være taget af en af de ombordværende på minestrygeren S5, Havørnen, der kan ses på flere af billederne.

Blandt billederne i albummet er flere taget i og ved Faaborg, hvor Havørnen var udstationeret i starten af 1943. Det er disse billeder, der vises her.

Kort før, at Havørnen skiftede havn til Nyborg, der blev Aage Oscar Schultze chef for skibet. Han valgte den 29. august 1943, at sejle skibet på grund for at besætningen kunne slippe væk. Den historie kan læses flere steder.

Umiddelbart bliver tiden i Faaborg dog kun berørt i den beretning Arne Johansen, der var værnepligtig ombord på Havørnen, har skrevet ned. Der følger her et uddrag, der berører tiden på Fyn.

Efter et fire-måneders togt med »Islands Falk« i Isefjorden, fik jeg sidst i januar 1943 besked på at tage køjesækken på nakken og tage toget til Faaborg, hvor jeg skulle melde mig om bord på »Havørnen«.

Det var en gammel torpedobåd fra 1917, der var ombygget til minestryger.

Vores opgave var at holde sejlruterne mellem Faaborg og Mommark og ruten til Søby på Ærø og til Avernakø fri for magnetiske miner. Det lykkedes da også at sprænge tre stykker, medens vi var dernede.

Omkring 1. maj afgik vi til Nyborg for at afløse en anden minestryger, der skulle til Næstved for at afløse der. Den minestryger, der lå i Næstved skulle til Faaborg og afløse der. Vi var således fire måneder hvert sted.

Fra Nyborg skulle vi holde sejlruten til Lohals og Svendborg sund fri for miner. Der fik vi nu ingen gevinst, men en dag vi skulle stryge i et bestemt felt udenfor ruten til Korsør, fik vi fire magnetiske miner til at sprænge. Det mærkede vi ikke så voldsomt, som dem vi tog ved Faaborg, for der er større vanddybde i Storebælt.

Vi holdt skydeøvelser med vores torpedo. Den havde vi ude i stævnen. Vores P-kutter slæbte et mål efter sig, som vi skulle træffe. Det var naturligvis nødvendigt, men bevare mig vel for arbejdet med at få torpedoen på plads igen efter øvelsen. Først hejse den op langs skibssiden, så ind gennem rummet, hvor styremaskinerne stod. Derfra ned på banjen, hvor vi menige boede og videre gennem de tre underkvarter-mestres rum.

Tiden gik, til vi var kommet hen i august måned. Der blev mere og mere ballade rundt omkring. I Odense strejkede man, og vi fik besked på at holde os i skindet, når vi kom på værtshus. Ikke noget med at provokere tyskerne.

En nat var vi oppe for at skifte næsen ud på torpedoen. Den skulle have tændsatsen sat på, så den var klar til at sendes mod fjenden. Sprængladningen agter hos chefen, kaptajnløjtnant Aage Schultze, var også klar, så den kunne bruges straks, hvis det blev nødvendigt…

Marinesoldat foran S5, Havørnen i Faaborg Havn. Fotokilde: Ukendt.

Der afleveres post til skibet. I baggrunden ses Det Hvide Pakhus.

Faaborg set fra søsiden, Faaborg Klokketårn ses tydeligt. Fotokilde: Ukendt

Dampskibet S/S Otto Petersen. Skibet var i Faaborg havn den 16. februar 1943. Den 12. januar 1945 stødte det på en mine ud for Drammen i Norge.

Den væltede politibil i Asylgade

Hvis du går bare det mindste op i besættelsen, så har du med stor sandsynlighed set et foto, der ligner det nedenstående før.

Asylgade den 19. august 1943. Fotokilde: Odense Bys Museer.

Billedet stammer er taget under augustoprøret i 1943, hvor en politibil blev væltet i Asylgade i det indre Odense. Billeder fra den hændelse har siden prydet adskillige bogforsider og de hører til blandt de mest ikoniske billeder fra besættelsestiden.

Under et besøg på Rigsarkivet fandt jeg flere dokumenter fra hændelsen. Dels fandt jeg et dokument fra afhøringen af Palle Møller, der som den eneste blev arresteret for at vælte politibilen. Dels rapporter fra den betjent, der som den eneste befandt sig ved bilen og fra politikommissær Larsen, der var ansvarlig for udrykningen.

Dokumenterne er blevet skrevet af, så de her kan læses i deres fulde ordlyd. Enkelte stavefejl er rettet og der er indsat linjeskift for læsevenligheden skyld.

Her på Fyn under besættelsen har der tidligere været et opslag, der viste en stribe billeder, som blev taget i minutterne omkring hændelsen – det opslag kan findes her.

Politibetjent E. Kofods beretning, side 1. Fotokilde. Rigsarkivet.

Politibetjent E. Kofods beretning, side 2. Fotokilde. Rigsarkivet.

Polibetjent E. Kofod beretning fra hændelsen.

Odense Politistation, den 18. September 1943.

NOTITS

Torsdag d. 19/8 1943 indgik der en telefonisk Meddelelse her til Stationen, hvorefter en større Procession var paa Vej fra Korsgade ad Vestergade mod Vest. Samtidig passerede den Politistationen.

Politikommissær Larsen gav Ordre til at 2 Halvdelinger skulde stige i Vognene, M-8939 og M-8901. Undertegnede var Chauffør for M-8901, hvori der var en Halvdeling fra København med Politikommissær Larsen som Leder. 

Vi kørte forrest ad Vestergade – Kongensgade – Østre Stationsvej. Da vi naaede det ny Missionshotel, kørte vi udenom Processionen, som da svingede ad Jernbanegade. Vi vendte Vognene og kørte efter den, og kort før Vindegade kørte vi atter udenom. 

Nu gik Processionen ind gennem Kongens Have med Retning mod Nørregade. Politikommissær Larsen gav føreren af M-8939 Ordre til at køre tilbage ad Jernbanegade og ad Østre Stationsvej og Nørregade. 

Vi kørte ad Vindegade mod Asylgade. Da vi kom ud i Asylgade var Processionen naaet her til, hvorefter jeg efter Ordre af Politikommissær Larsen kørte frem til Asylgades østlige Fortov, saaledes at Vognen stod paa tværs af gaden. Herved afskar vi Demonstranterne Vejen. 

Personalet i Vognen fik ordre til at stige ud og Demonstranterne mod Nørregade. Jeg blev holdende med Vognen paa tværs af Gaden. Da jeg havde holdt der ca. 5 min., standsede jeg Motoren, da der ikke var nogen Mennesker at se paa den anden Side af Vognen. 

Efter faa Min. Forløb, mærkede jeg, at Vognen blev løftet i højre Side. Jeg sprang straks ud og saa da ca. 10 Mandspersoner staa og løfte Vognen i Trinbrættet. Jeg opfordrede dem til at forsvinde, og de slap da straks Taget i Vognen. 

Jeg satte mig atter ind i Vognen i den Hensigt at starte Motoren, men i det jeg lukkede Døren, mærkede jeg atter, at Vognen blev løftet. Jeg sprang straks ud, men denne gang var de løbet, da jeg kom ud. 

Nu var jeg klar over at Vognen skulde væltes, og da der samtidig blev slaaet løs med Stavene i Nørregade, gjorde jeg atter et Forsøg paa at faa Motoren startet, men det samme gentog sig, saa snart jeg var kommet ind i Vognen, tog de straks fat i Trinbrættet. 

Da jeg denne Gang sprang ud, stod der ca. 50 Mennesker og raabte: ”Nu slaar Politiet med Stavene, nu skal vognen væltes” og samtidig for de hen og tog fat i Vognen, hvor de kunne faa fat. 

Jeg forsøgte at trække min Stav, men jeg blev straks omringet. Det varede kun faa Sekunder for dem at vælte Vognen, og saa snart den væltede over flygtede de saa hurtigt de kunde. 

Jeg anholdt en af dem, der var med. Han blev anbragt i M-8939, der nu var kommet til Stede. Jeg bad dem, der sad i Vognen om at tage ham med paa Stationen.

Vognens venstre For – og Bagskærm blev bulede og Lakken blev afskrabet paa Karosseriet, ellers tog den ingen Skade, men kunde køre da den blev rejst.

Der er sket Indberetning til Forsikringsselskabet.

E. Kofod.

Pb.

Dokument fra afhøringen af Palle Møller, side 1. Fotokilde: Rigsarkivet.

Dokument fra afhøringen af Palle Møller, side 2. Fotokilde: Rigsarkivet.

Dokument fra afhøringen af Palle Møller.

P.B.erne Hindbæk & Kirkegaard.

Politibilen, der blev væltet i Asylgade d. 19/8-43.

Onsdag den 1. September 1943.

Arrestanten Palle Møller var fremstillet.

Retsplejelovens § 807, 3. Stk. iagttaget.

Arrestanten tilstaar, at han Torsdag den 19. August d.A. kl. ca. 9,00 var med til at vælte en af Politiets Udrykningskøretøjer i Asylgade. Det var Motorvogn M. 8901 og Arrestanten deltog i det paa den Maade, at han skubbede paa et af de store Haandtag, som fandtes bagerst i Motorvognens højre Side.

Han forklarer nærmere, at han nævnte Dag forlod sin Bopæl ved 8 – Tiden. Han tog direkte til sit Arbejdssted, Budcentralen ”Absalon”, Vindegade Nr. 15. Herfra blev han kort Tid efter sammen med mange andre Bude sendt til Socialdemokratens Redaktion i Kongensgade, hvor de skulde hente nogle Løbesedler – ang. Byens Forsyning med Brød og Mælk - og som de skulde dele ud paa Gaderne. 

De ventede paa Redaktionen i ca. 20 Minutter, idet Løbesedlerne i var trykket færdige, da de ankom. 

Efter at have faaet Løbesedlerne gik Arrestanten tilbage til Budcentralen for at faa at vide, hvor han skulde gaa hen og dele sin Part ud. Han fik besked paa at gaa ud i Kvarteret ved Hunderupvej. 

Han indfandt sig snarest i Kvarteret og forklarer, at Løbesedlerne var delt ud paa et Øjeblik, hvorefter han paany indfandt sig på Redaktionen for at faa flere Løbesedler, men det var da slut med Uddelingen. Han indfandt sig saa atter i Budcentralen, hvor han fik at vide, at der ikke var mere at bestille den Dag.

Han gik saa ad Vindegade mod Asylgade, idet han kunde se, at der var forsamlet en Mængde Mennesker ved Hjørnet af Asylgade. Da Arrestanten kom derhen, blev han klar over, at Mængden vilde vælte en Politibil, som holdt paa tværs af Asylgade. 

Han forklarer, at de allerede paa dette Tidspunkt havde faaet Bilen løftet halvt op. Af bar Ophidselse og oprømt over Mængdens Holdning gik Arrestanten nu helt frem til Politibilen, hvor han gav sig til at hjælpe med til at vælte denne, idet han skubbede paa Vognens Bagende.

Pludselig begyndte Folk at løbe bort derfra, men inden Arrestanten blev klar over, hvad der foregik var han blevet anholdt af Ordenspolitiet. 

Han blev ført her til Politistationen, men han paastaar, at han ikke blev afhørt paa nogen Maade; da han fik Tilladelse til at gaa, fik han udleveret en Passerseddel, som han skulde fremvise, hvis han blev standset paa Vejen hjem. 

Han fik af Politiet Besked paa at gaa hjem, og dette gjorde han med det samme, og han har siden holdt sig inden døre med Undtagelsen at han har gaaet Byærinder for Moderen. Han har ikke senere deltaget i Urolighederne.

Han nægter sig herefter skyldig i andet eller mere ulovligt vedr. dette Forhold, og han paastaar, at han nu ikke har deltaget i Ulovligheder, end hvad han har afgivet Forklaring om.

Forespurgt om han, som er hjemmehørende og godt kendt her i Odense, ikke kendte nogen af de Personer, der deltog i Væltningen af Politibilen, siger han, at det han ikke, og det gik alt sammen saa hurtigt, saa han daarligt huskede det bagefter. 

Arrestanten forklarer, at han var den eneste, der blev anholdt, da Politibilen blev væltet. De øvrige Personer var kommet af Vejen.

Slutteligt er Arrestanten forvist en Del Billeder fra Urolighederne her i Byen, men han paastaar, at han ikke kender nogen af de paa Billederne affotograferede Personer, og han mener ikke, han er i Stand til at oplyse yderligere af Interesse.

Forklaringen gennemlæst og vedtaget.

---

Afgivet

Kirkegaard

Krmbtj.

Politikommissær Larsens rapport, side 1. Fotokilde: Rigsarkivet.

Politikommissær Larsens rapport, side 2. Fotokilde: Rigsarkivet.

Politikommissær Larsens Rapp. Vedr. Opløsning af et Demonstrationstog.

Rapport

Torsdag den 19. august 1943.

Dags Morgen Kl. ca. 9.20 drog en større Procession bestaaende hovedsagelig af ganske unge mennesker af begge Køn gennem Vestergade mod Kongensgade medførende en Plakat, hvorpaa var aftegnet det amerikanske og det danske Flag, samt en del smaa Dannebrogsflag, idet de undervejs sang og raabte.

Jeg tog straks afsted med den Københavnerdeling, der lige var ankommet til Byen, samt ½ Aabenraadeling. Processionen gik ad Kongensgade – Østre Stationsvej, hvor der ved Jernbanegade blev sat en Spærring for dem. 

Den forsatte gennem Kongens Have med Frelsens Krog. Spærringen i Jernbanegade blev sat af Aabenraadelingen. 2. Halvdeling af Københavner-Delingen fik ordre til at køre til Frelsens Krog og derfra ad Nørregade mod syd, medens jeg selv med 1. Halvdeling kørte af Vindegade til Asylgade.

Ankommet hertil var Processionen, der fulgte Nørregade og fuldstændig spærrede hele Gaden, naaet omtrent op til Slottet. Halvdelingen blev beordret ud og i Løb blev der sat Afspærring over Nørregade ved Asylgades Udmunding. Processionen standsede paa Opfordring straks. Deltagerne raabte og skreg, og da de truede med at gaa frem mod Spærringen, blev der givet Ordre til at trække Stavene og slaa.

Processionen var nu i Løbet af et Øjeblik drevet længere ned i Nørregade, hvor den til Dels opløstes.

Inden dette skete, var en Del Personer, der havde samlet sig i Asylgade, løbet hen til Udrykningsbilen – M 8901 -, der paa Grund af den Hurtighed, hvormed Indgribningen nødvendigvis maatte ske, kun var bevogtet af Chaufføren, og de naaede at vælte bilen om paa Siden, inden Halvdelingen kunde naa at forhindre det.

Ved Hjælp af Falcks Redningskorps blev Udrykningsvognen rejst; Den havde taget Skade paa Skærmene, men var køreklar.

Larsen

Politikommissær.