Sommerferielukket

Fyn under besættelsen lukker ned for de ugentlige opdateringer indtil august.

Hvis du længes efter nyt, så følg med på Facebook, hvor du kan finde Fyn under besættelsen her.

Drabet på Niels Karl Pedersen - en øjenvidneberetning

I Faaborg Årbogen 1980-81 findes der en øjenvidneberetning fra Rasmus Verner Pedersen, der var storebror til Niels Karl Pedersen, der den 19. november 1944 blev skudt ned af det tyske vagtpersonale fra lejren ved Horne. Den præsenteres her i redigeret form med tilsatte beskrivelser. 

Tyskernes anløbsbro fotograferet fra vandet. Transformatortårnet ses i baggrunden. Fotokilde: Nationalmuseet.

I 1943 påbegyndte tyskerne anlæggelsen af en lejr og en anløbsbro ved Horne, hvor tyskerne skulle kunne servicere deres ubåde. I forbindelse med lejren byggede tyskerne en transformatorstation, der natten til den 19. november 1944 blev ødelagt ved en vellykket sabotageaktion.

Den 19. november 1944 var en søndag. Hver søndag gik gårdejer Hans Peter Pedersen fra den nærliggende Geskemosegård en tur ned til stranden. Han havde en agerlod, der lå mellem vænget, der førte ned til tyskernes lejr og stranden. Han var denne søndag i selskab med sine to sønner Rasmus Verner og Niels Karl.

Hans egen agerlod lå dog pløjet op, så sammen med sine sønner valgte han at gå på naboens lod, der var udlagt som græsmark. Græsmarken lå parallelt med tyskernes lejr.

Tyskernes lejr, anløbsbroen ses i baggrunden til højre. Fotokilde: Horne Lands Folkemindesamling.

”Vi gik over marken, som grænsede til det tyske besatte og stærkt indhegnede område. Selv om vi havde tilladelse til at bære skydevåben til jagtbrug, medbragte vi dog ikke skydevåben denne dag.

Vi kunne tydeligt se det sprængte transformatortårn. Vi stod stille en kort stund for at betragte resultatet af sprængningen, og vi stod i en rimelig afstand, nemlig ca. 50 meter, så det var klart for alle, at vi aldeles ikke havde til hensigt at forcere spærringen. Vi stod ganske givet på vor egen jord og på et område, hvor vi mange gange havde stået eller gået efter at tyskerne havde bygget lejren op og rejst indhegningen. Vi vekslede måske nogle få bemærkninger om sprængningen og gjorde derefter klar til at gå videre.

Pludselig hørte vi kommandoråb fra lejren.

28 tyske soldater dannede skyttekæde fra stranden og op imod skovgrænsen. De var allesammen bevæbnede og efter få skridts løb, blev det første skud affyret. Hurtigt fulgte flere efter. Kuglerne peb omkring os.

Jeg troede, at skuddene blot var en advarsel. Både far, min lillebror og jeg strakte armene opad. Jeg er helt sikker på, at vi alle tre stod stille med oprakte hænder. Vi stod så tæt sammen, at vi rørte hinanden.

Men skuddene var ikke advarselsskud. Min bror faldt sammen og far bøjede sig straks ned over ham, for at se, hvad der var sket. Han var ramt af en kugle, der var gået ind over det højre øje og igennem hjernen og ud af baghovedet. Der var altså alvor og mordlyst bag ved skuddene.

Derefter flygtede jeg. Få meter fra det sted, hvor vi blev beskudt, lå der et jorddige. Jeg nærmest fløj over for at søge dækning, men jeg blev ramt af skud fire steder, nemlig i højre håndled, i højre ben og to steder i venstre ben. Der var virkelig bud efter mig. Der var dog ingen mulighed for flugt eller for at gemme sig.

Hurtigt kom tyskerne over til diget. Hurtigt rejste jeg mig op og rakte hænderne op. Jeg var jo totalt værgeløs overfor de bevæbnede soldater, og en uforsigtighed fra min side kunne udløse et skud. Det var mit sidste forsøg på at undgå at blive dræbt.

Der blev heller ikke skudt mere. Jeg blev omringet og ført bort.

Far og jeg førtes til lejren. Der sad vi under bevogtning til henad middagstid. Så kom der tre gestapofolk fra Odense. De to var danske. De afhørte os grundigt om vor færden og om vi havde kendskab til sabotagen mod tårnet eller kendskab til nogen, der havde udført den. Hverken far eller jeg kunne give oplysninger herom. En af tyskerne grinede højt og sagde, at skuddene skulle have ramt os allesammen i brystet.”

Tyskernes lejr med anløbsbroen til højre i billedet. Fotokilde: Horne Lands Folkemindesamling.

Omkring kl. 14 vendte Hans Peter og Rasmus Verner tilbage til gården. De var i selskab med den lokale læge Gram-Hanssen, der havde krævet liget af Niels Karl udleveret fra tyskerne.

”Mor kunne nok fornemme, at noget alvorligt var hændt. Hun kunne jo se, at Niels Karl ikke var med hjem. Gram-Hanssen gav hende en beroligende indsprøjtning. Det var ikke nødvendigt at tale om enkeltheder i den situation.

Farbror Johannes, far og jeg hentede Niels Karl og på vor fjedervogn trukket af vor egen hest kørte vi ham hjem. Han stod hjemme, indtil begravelsen foregik fra Horne Kirke.

Det blev i øvrigt en smuk højtidelighed, som mange af sognets folk overværede.”

Anløbsbroen. Fotokilde: Horne Lands Folkemindesamling.

Kilder: Mænd i sorte kapper, Horne Lands Folkemindesamling, Faaborg Årbogen 1980-81.

Politiets patruljering i Odense sommeren 1944

Det nedenstående 4-siders dokument indeholder kommunikation omkring politiets patruljering i Odense i sommeren 1944. Foranlediget af den schalburtage, der i slutningen af maj 1944 ramte Odense - og den følgende bekymring blandt byens borgere.

Det er muligt, at få forstørret billederne ved at klikke på dem.

Side 1. Kilde: Rigsarkivet.

Side 2. Kilde. Rigsarkivet.

Side 3. Kilde: Rigsarkivet.

Side 4. Kilde: Rigsarkivet.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943

Nedenfor kan du se og læse det illegale skrift "Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943". Der findes ikke umiddelbart oplysninger om, hvem der står bag udgivelsen. Billederne kan forstørres ved at trykke på dem.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 1. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 2. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 3. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Begivenhederne paa Fyn omkring den 29. august 1943, side 4. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Modstandsfolk ved Østre Skole i Odense

Dette gruppebillede er taget ved Østre Skole i Odense i dagene efter befrielsen. Skolen fungerede i tiden efter befrielsen som indkvartering for modstandsstyrkernes 2. og 3. kompagni. Husene, der ses i baggrunden, er beliggende på Danmarksgade.

Modstandsfolk ved Østre Skole. Fotokilde: Ukendt.

Aflytning vedrørende Geels Kro

I perioden fra juni 1944 til maj 1945, der blev alle telefonsamtaler fra Husmandsskolen aflyttet.

På Rigsarkivet findes der en mappe, som dækker over Walthergruppen. Indholdet er beskedent, men blandt papirerne deri, der ligger der en computerskrevet afskrift af de aflytninger, som vedrører træfningen ved Geels Kro.

Det 13 sider lange dokument er fascinerende læsning, da det giver et meget direkte indblik i kommunikationen omkring træfningen, men også kommunikationen omkring Husmandsskolen generelt.

Det er også besværlig læsning, for ikke alt giver sig selv. Noget er oversat fra tysk, noget er ikke. Nogle steder er der bibeholdt tyske ord og vendinger i danske sætninger. Nogle steder læser man ting, der ikke helt giver mening. Med det sagt, så skal teksten læses med forbehold for menneskelige lytte- og skrivefejl.

Der er tilføjet store startbogstaver på en del tyske ord og en del tyske stavefejl er forsøgt rettet.

I den oprindelige tekst bruges forkortelsen S.P.O. flittigt. S.P.O. dækker over Schützpolizei. I gengivelsen her er S.P.O. omskrevet til Husmandsskolen og Gestapo, da dette giver mere mening.

Der er tilføjet ord, hvor disse synes faldet ud og en hel del forkortelser er blevet skrevet ud for læsevenlighedens skyld. Der er dog ændret minimalt i ordlyden på det, der er blevet sagt.

En del personer optræder i aflytningen, derfor har jeg lavet et persongalleri med korte oplysninger om dem, der er indsat i bunden af dette opslag. Andre optræder i teksten med titel og er derfor ikke taget med i persongalleriet.

I den oprindelige afskrift, der var der en del bemærkninger i parentes. Nogle er i denne udgave blevet fjernet, andre tilføjet og en del uddybet. 

Husmandsskolen. Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv.

Onsdag d. 12 juli 1944 kl. 16.55.
Fra Husmandsskolen til konsul Böhme.

Husmandsskolen: Ja, her er Bennemann. Jeg vil gerne meddele dem, at af diesen Bürschen har vi skudt tre, hvoraf en er død, to er løbet deres vej, og en af vore folk, Dolmetscher (tolk) Poul Hansen ist verletzt.
Böhme: Danke hr. Bennemann, dass hast aber einen harten kampf gewesen.

Kl. 18.20.
Kurt Gutmann ringer ude fra byen til Hannes Frahm.

Gutmann: Er Andersen kommen?
Gutmann: Han har jo adresserne med. Kør straks til forældrene, eller hvad der er af familie, afhør dem kort, tag dem med, se hvilken omgangskreds drengene - die jugend - har haft. Verificer adresserne. Jeg kører om lidt til sygehuset. Poul Hansen er ikke livsfarligt såret.

Kl. 19.15.
Politifuldmægtig Voldborg, Kerteminde politi til Husmandsskolen.

Voldborg: Jeg vil gerne tale med hr. Gutmann.
Frk. Bachhaus: Hr. Gutmann er ikke her, hr. Voldborg. Har de noget tjenstligt at meddele vedrørende denne sag?
Voldborg: Nej, men hr. Gutmann har lovet mig, at give mig personalia m.m. for de sårede sabotører. Vil de bede hr. Gutmann om, at ringe mig op desangående.

Kl. 19.30.
Kriminalassistent Thuesen, Odense politi, til Husmandsskolen.

Thuesen: Jeg vil gerne tale med en dansktalende (en dansktalende kommer til telefonen).
Thuesen: Om man ikke vil være så venlig, at sige til Kriminalrat, hr. Gutmann, at bede ham sørge for, at hente de fem cykler på Geels Kro endnu i aften, idet jo to af de fem sabotører stak af, og kromanden er bange for, at de kommer igen i aften, eller i nat efter cyklerne. Cyklerne kan også være værdifulde ved undersøgelsen. De står i kælderen.
Husmandsskolen: Javel, det skal blive sagt til Hr. Gutmann.

Kl. 22.05.
Fra Husmandsskolen til tlf. 3654 – kriminalassistent Thuesen privat.

Rohde: Ja, det er Rohhde. Jeg vil gerne spørge dem hr. Thuesen, hvornår de har tid til at tale med hr. Gutmann. Det drejer sig om identificering af liget (liget af Gunnar Carlo Nielsen, der blev dræbt ved Geels Kro).
Thuesen: Hvilket lig?
Rohde: Ja, det er jo fra i eftermiddag. Der er en død, og tre sårede på Sygehuset.
Thuesen: Ja, hr. Rohde, skal vi sige i morgen kl. 09.30.
Rohde: Javel, hr. Thuesen, så siger vi det.
Thuesen: Hr. Rohde, hvordan går det med cyklerne, der står ved Geels Kro i kælderen? Værten var nemlig ikke glad for, at have dem stående dér, for de (sabotørerne) kunne komme i nat og hente dem.
Rohde: De skal nok blive hentet, hr. Thuesen.

Aflytningsrapporten. Fotokilde: Stadsarkivet.

Torsdag den 13. juli 1944 kl. 08.10.
Fra Husmandsskolen til Shellhuset, København.

Kriminalrat Hofmann meddeler, at hr. Gutmann ikke kommer til København i dag, grundet begivenhederne i går (Her tror jeg, at der er en fejl. Og at det er en Kriminalrat, der meddeler Hofmann på Shellhuset, at Gutmann ikke kommer).

Kl. 08.20.
Söhnlein fra Husmandsskolen til Untersturmführer Padel, København.

Söhnlein: Endvidere blev der den 12. juli ved Geels Kro, ca. 7,5 km. fra Odense, en skudveksling mellem fem unge mænd, der holdt skydeøvelse i en grusgrav og Gestapo, som havde fået besked derom. (De fem unge mænd var blevet stukket af den ene af to brødre, der drev slægtsgården Pedersminde ved Raagelund).
Dolmetscher (tolk) Poul Hansen blev hårdt såret ved et skud gennem halsen. Af de fem illegale, blev to hårdt såret og en er død.
Ikke længe efter denne begivenhed, vidste hele Odense besked herom og der samlede sig straks mere eller mindre kommunistiske elementer i gaderne og diskuterede sagen. Endvidere diskuteredes den ugunstige situation på Østfronten. I øvrigt er hadet til Gestapo steget betydeligt. På den anden side forstår borgerne ikke, at Gestapo viste dét angående skydeøvelserne i Gelsted. Endvidere harmes befolkningen over, at der næsten dagligt sker mord, både for og imod, der jo ikke kan blive ved ret længe, før der skabes en mægtig uro. Ved begivenhederne i går siges det i befolkningen, at der er faldet flere Gestapo-folk.

Kl. 08.50.
Fra Husmandsskolen til den tyske krigsmarines fjernskriver.

Den 12. juli 1944 blev det bragt i erfaring, at i en grusgrav ved Rågelund blev der holdt skydeøvelser af fem unge mænd med pistoler og et maskingevær.
Ved en hurtig kommando fra os blev personerne i Gelsted (Her må menes Geels Kro) overrasket, og det kom til skyderi, hvorved Dolmetscher Poul Hansen, der er ved det herværende tjenestested (Husmandsskolen), blev hårdt såret ved et skud gennem halsen.
Af de fem personer, der er fra en illegal terrorgruppe i Odense, blev tre hårdt såret, og indlagt på Odense sygehus.

Det drejer sig om smed, Poul Arne Andreasen, født den 9. februar 1925 i Odense, boende St. Glasvej 41 hos forældrene, samt smed Erik Giersing, født den 20. september 1925 i Odense, boende Lollandsgade 26, ved fru Jørgensen.

En ikke identificeret person, der ved indlæggelsen på sygehuset var død.

To, til nu, ukendte personer kunne nå at komme bort.

De sårede havde tre stk. 11 mm. pistoler.

Gez (underskrevet).

SS-Hauptsturmführer
Kurt Gutmann.

Kl. 09.00.
Fra Rohde til Husmandsskolen.

Rohde meddeler, at Poul Hansens tilstand er god og at han vil blive sendt på lazaret i Fredericia i dag.

Kl. 09.45.
Til Husmandsskolen fra Müssener.

Müssener: Tag en vogn, og hent fru Hansen, kør hen på sygehuset med hende, og se om hun kan kende liget.

Kl. 16.30.
Fra Husmandsskolen. Telefondame Erika til Leonardt Pochter, Fredericia feltlazaret.

Kriminalrat Pochter til overlæge Heiss: Poul Hansen har ikke haft opkastninger og er ved fuld bevidsthed. Kun ansigtstrækkene er unormale.

Fredag den 14. juli 1944, kl. 10.30.
Fra Husmandsskolen til Kerteminde, tlf. 369 - politikontoret.

Politifuldmægtig Voldborg til Kurt Gutmann.

Voldborg: Det drejer sig om Geels Kro-affæren. Se, efter dansk lov kan vi få liget udleveret og sørge for dets begravelse.
Gutmann: Derom har jeg talt med politimesteren i Odense, og han siger: Det er et rent tysk anliggende, der er afgjort i København.
Voldborg: Nå, så får vi ikke liget udleveret?
Gutmann: Nej, det beholder vi!
Voldborg: Nå, så må De undskylde, det var blot det, jeg skulle have at vide.

Kl. 10.40.
Gutmann fra Husmandsskolen til løjtnant Reich.

Drøfter begravelsen af liget.

Gutmann: Få en kiste ud i eftermiddag. Har tænkt at begrave ham i morgen tidlig. Mon vi kan komme ind på sygehuset i morgen tidlig kl. 04.00?
Reich: Ved det ikke. 

Brødrene, der angav modstandsfolkene ved Geels Kro, blev i første omgang idømt dødsstraf, men straffen blev anket og de fik i stedet hver 16 års fængsel. Fyens Stiftstidende den 20. maj 1946. 

Men enes med Gutmann om, at begravelsen skal være i morgen aften. Vognen skal komme ud på kasernen kl. 17.45. og få kisten og en 5-6 mand med.
Gutmann: I har vel spader? Vi drøfter sagen nærmere privat i eftermiddag!

Kl. 16.55.
Fra Husmandsskolen til tlf. 102 - Odense Sygehus.

Bennemann til Müssener.

Bennemann: Kan jeg få lov til at tale med en af de to kammerater, der er derude og afhøre de to sårede sabotører?
Müssener kommer til telefonen.
Bennemann: Ja, det er Bennemann. Du, chefen (Gutmann) har sagt til mig, at jeg skal fotografere liget. Kan det nås i morgen tidlig?
Müssener: Ja, det kan det godt.

Lørdag den 15. juli 1944 kl. 10.40.
Gutmann fra Husmandsskolen til Løjtnant Reich.

Reich: Ja, liget har jeg sendt væk nu og sendt to Schutzpolizei mit.
Gutmann: Udmærket, så kommer jeg kl. 06.00 und de Leute sind auch fertig hier.
Reich: Ja, fra os kommer der fire mand.

Kl. 16.50.
Snedkermester Christian Nielsen, Sdr. Boulevard til Husmandsskolen.
Nielsen: Jeg var ude hos dem i formiddags angående liget, men de sagde ingen ligklæder. Tog ligklæderne med igen, men ved en fejltagelse har liget alligevel fået dem på.
Husmandsskolen: Hvordan det, vi har ingen ordre givet derpå!
Nielsen: Jeg gav portøren besked derpå, men så er der kommet en anden portør, der har gjort det Der stod endda der stod to Schutzpolizei-folk og så derpå.
Husmandsskolen: Det er der ikke noget at gøre ved.
Nielsen: Vil De ikke betale?
Husmandsskolen: Kom ind på mandag, så kan vi drøfte sagen.

Mandag den 17. juli 1944, kl. 08.45.
Gutmann fra Husmandsskolen til lazarettet i Fredericia.

Gutmann: Jeg vil gerne tale med overlægen (overlæge Beiler). Hvordan går det med Hansens helbred?
Beiler: Efter omstændighederne godt.
Gutmann: Må vi besøge ham?
Beiler: Højst en eller to gange ugentligt. Trænger stadig til ro og besøg må ikke vare for længe.

Kl. 09.35.

Fra Politifuldmægtig Voldborg, Kerteminde til Husmandsskolen.

Voldborg: Jeg skulle spørge fra politimesteren i Kerteminde, om de havde identificeret liget af den ukendte fra Geels Kro?
Husmandsskolen: Ja, det er Gunnar Nielsen, født den 11. november 1925 i Sønderborg. Hans far har været her. Begravelsen er besørget. Han er allerede i jorden.
Voldborg: Nå, mange tak hr. Gutmann.

Kl. 13.25.
Fra Husmandsskolen til ?

(Da dr. Busch er tilknyttet lazarettet i Fredericia, er det en mulighed, at det er her, der ringes til)  

Husmandsskolen: Jeg skal give dem følgende besked om de to, af os beskudte danskere, der ligger på det danske sygehus.
Poul Arne Andreasen, født den 9. februar 1925 i Odense. Har fem benskud og to brystskud.
Erik Giersing, født den 20. september 1925. Har ét benskud.
Vil de meddele dette til dr. Busch?

Kl. 19.00.
Fra Oberartzt (overlæge) til Husmandsskolen.

B (dækker nok over Beier eller Busch, der begge var overlæger på lazarettet i Fredericia): Meddeler i fortsættelse af samtale om de to sabotører, at den ene ikke er transportfähig, men måske den anden. Vil først tale med dansk læge på sygehuset.

Tirsdag den 18. juli 1944 kl. 09.55
Fra København (Peter) til Gutmann.

Gutmann: Ja, vi havde jo lidt skyderi forleden - ret interessant!
Peter: Fik I fat i nogen?
Gutmann: Ja, en død og to hårdt sårede, men der er en forbindelse med mordforsøget på skibsingeniør Finke, så vi har jo fået noget ud af det.

Kl. 10.35.
Fra dr. Busch til Müssener.

Busch: Giersing kan ikke borttransporteres, men derimod Andreasen. Og jeg har tænkt at tage ham bort torsdag morgen trods den danske læges protester.

Onsdag den 19. juli 1944, kl. 08.15.
Fra Gutmann til dr. Busch.

Gutmann: Kan denne Andreasen ikke komme bort i dag i stedet for i morgen, torsdag?
Busch: Det kan han sådan set godt, men jeg har nu aftalt med den danske læge, torsdag.
Gutmann: Ja, men det det passer mig ikke rigtig, for på torsdag er jeg her ikke.
Busch: Nå, men så siger vi i morgen kl. 09.00.
Gutmann: Skal jeg ringe til sygehuset herom?
Busch: Behøves ikke!
Gutmann: Ja, men dr. Busch jeg gør det sådan, at jeg kommer med transportvognen i morgen kl. 09.00 og forlanger ham udleveret, de kan jo alligevel ikke sætte sig imod det.

Kl. 08.20.
Fra O.K.W. til Hannes Frahm.

O.K.W.: Hør, vognen, der skal hente Andreasen på sygehuset, står ved kasernen.
Frahm: Ja, det er godt.
O.K.W.: Hvor mange kommer der med fra jer?
Frahm: Sygetransporten skal køre i forvejen og vi kommer bagefter i en vogn og passer på med et maskingevær.
O.K.W.: Godt, vi er der ved sygehuset kl. 08.45. Ja, det er vi.

Kl. 19.10.
Fra overlæge Reichler (lazarettet i Fredericia) til Husmandsskolen.

Reichler: Den danske sabotør (Poul Arne Andreasen), der er kommet fra Odense til morgen, overføres fra lazaret Fredericia til arrestlokale i Krankenrevier på kasernen i Fredericia, da han bedre kan bevogtes der.

Den 20. juli 1944, kl. 11.25.
Fra SS-Hauptman Sallike til Gutmann.

Sallike: Hr. Gutmann, må jeg give mine soldater en beretning om skyderiet ved Geels Kro?
Gutmann: Ja, du kan vente en 14 dages tid, så har jeg en fuldstændig beretning herom.
Sallike: Ja, men jeg ville kun give en kort beretning om det, så soldaterne ikke tror de kan gå sorgløst omkring.
Gutmann: Det kan du godt, du kan sige det drejer sig om en terrorgruppe osv. Så får du den endelige afslutning om en 14 dages tid.

Mandag den 31. juli 1944, kl.11.45.
Fra Husmandsskolen. Gutmann til Böhme, det tyske konsulat.

Gutmann: Nu har vi fået fat i den femte mand fra Geels Kro (Hugo Hansen).
Böhme: Gudskelov, jeg gratulerer.
Gutmann: Ja, jeg glæder mig også derover.
Böhme: Hvad så med den fjerde mand? (Normann Grønvig Rasmussen)
Gutmann: Ja, han skulle jo være anskudt, men vi har ikke fundet ham endnu.
Böhme: Kom det til skyderi?
Gutmann: Ja, men ingen af vore folk er sårede, nu glæder jeg mig til afhøringen, for manden skal nok have været med lørdag nat (Raagelund). 

Böhme: Held og lykke.

Onsdag den 2. august 1944, kl. 08.30.
Fra Husmandsskolen. Gutmann til Hauptmann Zahleche.

Gutmann: Angående indberetningen om Bauer Hansen (Tyge Hansen, Raagelund). Kan jeg ikke få det samlede materiale? Sagen interesserer mig meget, fordi jeg har fået flere vigtige oplysninger.

Fredag den 4. august 1944, kl. 11.40.
Fra Husmandsskolen. Gutmann til dr. Busch, lazarettet i Frederica.

Gutmann: Hvordan går det med patienten (Erik Giersing)?
Busch: Ja, han kan ikke transporteres endnu, det vil vare mindst 2-3 uger.
Gutmann: Varer det så længe?
Busch: Ja, det gør det, sein ganzer Oberschenkel (overlår) ist kaput.
Gutmann: Så kommer jeg til at vente.

Tirsdag den 8. august, kl 17.10.
Fra Oberartzt dr. Busch, lazarettet i Fredericia til Gutmann på Husmandsskolen.

Busch: Dolmetscher Hansen skal have 4 ugers orlov.
Gutmann: Kann der komme en Sanitär i morgen og forbinde den sårede mand vi har her (Poul Andreasen)?

Torsdag den 10. august 1944, kl. 15.45.
Gutmann fra Husmandsskolen til Schutzpolizei, Nonnebakken (Odd Fellow-logen).

Gutmann: Hvem skal have vagten på sygehuset?
Schutzpolizei: Det skal 4. kompagni, Schutztpolizei-Oberwachtmeister Kullemann, Lehmann og Vorberg.

Lørdag den 12. august 1944, kl. 15.35.
Fra Husmandsskolen til 4. kompagni, schutztpolizei. Stark til Petri.

Stark: Kontroller vagten på sygehuset. Der havde kun været en vagt i middags, og I skal være to hele tiden.
Petri: Vi skal nok påtale det.

Den 26. august 1944, kl. 09.00.
Gutmann fra Husmandsskolen til Meister Rabe.

Gutmann: Skal vi indskrænke?
Rabe: Ja, der skal 14 mand afsted. Ordre fra Bath, 2. kompagni, Jægersborg.
Gutmann: Hvad så med manden på sygehuset (Erik Giersing)? Hvad med vagten?
Rabe: Der bliver 4 mand tilbage.
Gutmann: Ham på sygehuset skal bevogtes. Det er en mand fra invationsgruppen og tager de ham, er meget ødelagt. Så kommer vi ligefrem på bar bund igen! Sig til Petri: Ham på sygehuset skal bevogtes! Man ved aldrig, hvad der kan ske den 28.-29. August.

Kl. 09.15.
Gutmann fra Husmandsskolen til Oberartzt dr. Busch, lazarettet i Fredericia.

Gutmann: Hvordan går det med ham på sygehuset (Erik Giersing)?
Busch: Det går ikke så godt, seine Oberschenkel (overlår) er jo helt revet op og lægerne på sygehuset vil prøve, om det kan lappes sammen.
Gutmann: Ja, men nu skal vagterne bort fra sygehuset, så nu vil vi gerne have ham bort derfra.
Busch: Ja, det kan jeg godt forstå.
Gutmann: Ja, for hvis han kommer til at ligge alene, vil han udtale sig om afhøringen og det går jo ikke.
Busch: Ich will mal den Vogel ansehen, dass sie uns nicht bescheißen (de skal ikke snyde os).

Kl. 09.35.
Gutmann fra Husmandsskolen til Hauptmann Lemcke, O.K.W.

Gutmann klager over, at vagterne bliver taget fra ham.

Lemcke: Ja, men I får jo ersatz!
Gutmann: Også på sygehuset?
Lemcke: Ja, men det kan godt være, det bliver civile i uniform.
Gutmann: Ja, men det gør heller ikke noget. Nu er jeg beroliget.

Kl. 09.55.
Fra Kriminalrat Bergenkopf til Meister Petri.

Bergenkopf: Jeg skal sige fra Gutmann, at vi får ersatz, for dem vi afstår. Der skal ubetinget holdes vagt ved fangen på sygehuset.

Torsdag den 7. september, kl. 17.20.
Fra Kriminalrat Ervin til Gutmann på Husmandsskolen.

Ervin: Der er tale om en sygevogn og en stor personbil. En mand, der har koldbrand, og som der skal have benet sat af. Nogle mænd skal til Nyborg og Beltbrügge (Lillebæltsbroen) for at holde vagt.
(Erik Giersing er blevet befriet)

Kl. 17.35.
Fra Oberartzt dr. Busch til Söhnlein på Husmandsskolen.

Busch taler med Söhnlein om den mand, der skulle have benet sat af. Kalder det hele noget forbandet Schweinerei!

Kl. 19.20.
Aarhus kalder Petri.

Fernspruch S an Hauptmann Roletski.

Am 07.09.1944 gegen 15.40 Uhr wurde der Doppelposten, der in dänischem Krankenhaus einen verletzten Saboteur bewachten, von fünf mit Maschinenpistolen bewaffneten jungen Männern überfallen und entwaffnet.

Der Doppelposten wurde in einen Nebenraum eingeschlossen, und der Saboteur aus dem Krankenhaus weggeschafft.

Die Bewaffnung, der beiden posten, gestand aus einer Maschinenpistole und zwei Pistolen, und wurde von den Tätern mitgenommen.

Die Männer des Doppeltposten würden nicht verletzt. Zu einer Schießerei ist nicht gekommen.

Namen die Doppelposten: Oberwachtmeister der Gendarmerie, Joseph Kuchla. Oberwachtmeister der Schutzpolizei der Reserve Frank Wartechik.

Kl. 19.30.
Weitere zum Schutzpolizei Fernspruch.

Heute Nachmittag, wurde der im Dänischem Krankenhaus angeschossene Terrorristen, Erik Giersing, geboren am 20.09.1944 in Odense, von fünf mit Maschinenpistole bewaffneten Terroristen im Krankenhaus entführt.

Die im Krankenhaus befindliche Wache von zwei Mann wurde Überwältigt und entwaffnet.

Giersing war Mitglied der invations und befand sich seit 17.09.1944 im Krankenhaus (her må menes den 12.07.1944). Er war nicht transponiert… (samtalen afbrudt)

Müssener fotograferet, da han i januar 1946 blev afhørt af politiet i Odense. Det var ham, der viste, hvor Gunnar Carlo Nielsen lå begravet ved Seden. Fotokilde: Stadsarkivet.

Kl. 20.25
Müssener til løjtnant Reich.

Müssener: Der sidder endnu folk fra denne terrorgruppe, der har været på sygehuset, i Albanigade (arresthuset).
Reich: Jeg tror ikke, de kommer i nat.
Müssener: Der må passes godt på.
Reich: Ja, men hvor mange er der da? Müssener: Ah, vistnok en 7-8 mand.

Kl. 20.40.
Fra Wegener til Husmandsskolen, angående Fernspruch.

Müssener ist oben, aber hier ist Heuer.

Heuer: Wegener mener jo, at der bør sættes en ekstra vagt med maskinpistoler i Albanigade.
Müsssener: Skal de ikke snart væk derfra?
Heuer: Jo, om en 8 dages tid til København. Angående Schweinereiet på sygehuset, mener jeg ikke vagten burde have ladet sig afvæbne, men at "dass stinkt, und wird sicher von oben auf dem Deckel gegeben.

Kl. 20.55.
Fra Hannes Frahm til telefondamen Erika.

Frahm: Jeg tror ikke på, at manden fra sygehuset er ført til et andet sygehus, men er et eller andet sted på Fyn.
Erika: Jo, han er nok på et sygehus, die Ältzte sind ja auch alle dabei.

Fredag den 8. september, kl. 12.25.
Gutmann fra Husmandsskolen til Sicherheitsdienst Kolding.

Gutmann: Jeg har sendt mit civile tøj bort. Der er taget en hårdt såret sabotør ud her fra sygehuset i går. Jeg kan ikke gøre for det.

Søndag den 10. september 1944, kl. 05.55.
Meister Raum fra Husmandsskolen til Jäger, 1. Polizei Kompanie i Aarhus.

… og så er to mand sendt på march til København. Disse to mænd er dem, der blev afvæbnet af sabotørerne på sygehuset. Nahme: Joseph Kuchla og Franz Wartechik.

Jäger: Ja, men giv mig hellere en klarmelding og send den med kurer.

21. november 1944, kl. 19.55.
Fra Sicherheitsdienst i Kolding til Gutmann på Husmandsskolen.

Kolding: Sig mig, blev der ikke befriet en mand fra sygehuset hos jer i juni (der må menes september). En med et skud i benet?
Gutmann: Jo, med benskud, har I ham?
Kolding: Måske.
Gutmann: Ha, det er ikke første gang, de render fra os over til jer. Vi må arbejde noget mere sammen. Han er sikkert fra samme gruppe som vores mand (Hugo Hansen).

Onsdag den 29 november 1944, kl. 10.20.
Hannes Frahm fra Husmandsskolen til Rohde s.w.

Frahm: Du, Nolde er hos jer, ikke?
Rohde: Jo, det er han.
Frahm: Spørg ham lige, hvem der var på værelset. Andreassen siger, at Hugo Hansen var der.
Rohde: Et Øjeblik. Hugo, Andreasen, Erik, Gunnar var på Noldes værelse.
Frahm: Var det ikke hos ingeniør Finke?
Rohde: Nej, det var det ikke.

Persongalleri:

• Bennemann: Heinz Bennemann, kriminalinspektør
• Böhme: Georg Böhme, tysk konsul i Odense 1915-1945
• Gutmann: SS Hauptsturmführer Kurt Gutmann, leder af Husmandsskolen/Aussendienststelle Odense.
• Hannes Frahm: Johannes Jürgen Frahm, ansat af Gestapo på Husmandsskolen.
• Andersen: Sandsynligvis Frede Andersen eller Alfred Andersen, begge var tilknyttet Husmandsskolen som tolke og chauffører.
• Poul Hansen: Poul Tysker, der blev såret ved aktionen ved Geels Kro.
• Frk. Bachhaus: Inge Bachhaus, telefondame.
• Rohde: Jens Friedrich Hermann Rohde, Hauptwachtmeister.
• Hofmann: Se note under navnets første optræden.
• Söhnlein: Wolfgang Söhnlein, leder af SD i Odense.
• Müssener: Erwin Müssener, SS-Scharfführer, souschef for Gestapo i Odense
• Fru Hansen: Ubekendt.
• Løjtnant Reich: SS løjtnant.
• Bennemann: Heinz Bennemann, Kriminalrat.
• Peter: Ubekendt.
• Skibsingenør Finke: Ubekendt.
• Dr. Busch: Overlæge på feltlazarettet i Fredericia.
• O.K.W.: Normalt vil dette stå for Oberkommando der Wehrmacht, det har jeg dog svært ved, at få til at passe her.
• Hauptmann Zahleche: Ubekendt.
• Stark: Meister.
• Petri: Meister.
• Hauptmann Lemcke: Ubekendt.
• Heuer: Kriminalinspektør Oscar Heuer.
• Nolde: Ubekendt.

Melding fra Politikommandøren

Et par eksempler på de meldinger, der blev givet fra politikommandør Poul Kjalke ud til de fynske politistationer i tiden efter befrielsen. 

Teksten står afskrevet efter meldingen. Meldingen kan gøres større ved at trykke på den.

Fotokilde: Rigsarkivet.

"Afskrift

Melding til samtlige Polikredse paa Fyn samt Rudkøbing.

Det meddeles herved, at Pistoler, de arresterede er i Besiddelse af, vil kun beslaglægges og udleveres til politistyrken.

Der skal føres en Fortegnelse over de saaledes beslaglagte Pistoler, lige Rapporten om de paagældende Personer skal forsynes med Paategning om det passerede.

POLITIKOMMANDØREN FOR FYN m.v., den 19. maj 1945.

Kjalke."

Fotokilde: Rigsarkivet.

"Afskrift.

Melding til samtlige Politimestre og Politiledere paa Fyn undtagen Odense.

Der bedes jævnligt foretaget Hotelrazziaer med Henblik paa Spørgsmålet om Tilstedeværelsen af mistænkelige Personer.

POLITIKOMMANDØREN FOR FYN m.m., den 23/5 1945.

Kjalke."

S5, Havørnen i Faaborg

I starten af året dukkede der et fotoalbum op, der indeholdt billeder fra søværnet, taget i perioden 1940-43. Billederne må formodes, at være taget af en af de ombordværende på minestrygeren S5, Havørnen, der kan ses på flere af billederne.

Blandt billederne i albummet er flere taget i og ved Faaborg, hvor Havørnen var udstationeret i starten af 1943. Det er disse billeder, der vises her.

Kort før, at Havørnen skiftede havn til Nyborg, der blev Aage Oscar Schultze chef for skibet. Han valgte den 29. august 1943, at sejle skibet på grund for at besætningen kunne slippe væk. Den historie kan læses flere steder.

Umiddelbart bliver tiden i Faaborg dog kun berørt i den beretning Arne Johansen, der var værnepligtig ombord på Havørnen, har skrevet ned. Der følger her et uddrag, der berører tiden på Fyn.

Efter et fire-måneders togt med »Islands Falk« i Isefjorden, fik jeg sidst i januar 1943 besked på at tage køjesækken på nakken og tage toget til Faaborg, hvor jeg skulle melde mig om bord på »Havørnen«.

Det var en gammel torpedobåd fra 1917, der var ombygget til minestryger.

Vores opgave var at holde sejlruterne mellem Faaborg og Mommark og ruten til Søby på Ærø og til Avernakø fri for magnetiske miner. Det lykkedes da også at sprænge tre stykker, medens vi var dernede.

Omkring 1. maj afgik vi til Nyborg for at afløse en anden minestryger, der skulle til Næstved for at afløse der. Den minestryger, der lå i Næstved skulle til Faaborg og afløse der. Vi var således fire måneder hvert sted.

Fra Nyborg skulle vi holde sejlruten til Lohals og Svendborg sund fri for miner. Der fik vi nu ingen gevinst, men en dag vi skulle stryge i et bestemt felt udenfor ruten til Korsør, fik vi fire magnetiske miner til at sprænge. Det mærkede vi ikke så voldsomt, som dem vi tog ved Faaborg, for der er større vanddybde i Storebælt.

Vi holdt skydeøvelser med vores torpedo. Den havde vi ude i stævnen. Vores P-kutter slæbte et mål efter sig, som vi skulle træffe. Det var naturligvis nødvendigt, men bevare mig vel for arbejdet med at få torpedoen på plads igen efter øvelsen. Først hejse den op langs skibssiden, så ind gennem rummet, hvor styremaskinerne stod. Derfra ned på banjen, hvor vi menige boede og videre gennem de tre underkvarter-mestres rum.

Tiden gik, til vi var kommet hen i august måned. Der blev mere og mere ballade rundt omkring. I Odense strejkede man, og vi fik besked på at holde os i skindet, når vi kom på værtshus. Ikke noget med at provokere tyskerne.

En nat var vi oppe for at skifte næsen ud på torpedoen. Den skulle have tændsatsen sat på, så den var klar til at sendes mod fjenden. Sprængladningen agter hos chefen, kaptajnløjtnant Aage Schultze, var også klar, så den kunne bruges straks, hvis det blev nødvendigt…

Marinesoldat foran S5, Havørnen i Faaborg Havn. Fotokilde: Ukendt.

Der afleveres post til skibet. I baggrunden ses Det Hvide Pakhus.

Faaborg set fra søsiden, Faaborg Klokketårn ses tydeligt. Fotokilde: Ukendt

Dampskibet S/S Otto Petersen. Skibet var i Faaborg havn den 16. februar 1943. Den 12. januar 1945 stødte det på en mine ud for Drammen i Norge.

Banke Jung-Jensen om slutningen af krigen

I den udgave af Pigtraad, der blev udsendt i april 1970 fortæller Banke Jung-Jensen om, hvordan han oplevede slutningen af krigen.

Banke Jung-Jensen står nummer tre fra venstre. Billedet er taget ved hjemkomsten til Odense Banegård. Fotokilde: Museum Sachsenhausen.

Befrielsen oplevet i flere etaper

Banke Jung-Jensen var indespærret i 1 1/2 år. Det meste af tiden i Sachsenhausen ved Berlin. Først blev han evakueret fra Berlin til Neuengamme. Efter en måneds ventetid gik turen til Sverige

Jeg husker især rygterne om, at Røde Kors skulle hente os nordmænd og danskere væk fra lejrene, og efterhånden, som rygterne svirrede, troede vi på det, og pludselig var det en kendsgerning, at nordmænd og danskere begyndte at skulke fra arbejdet.

Det var jo ellers ret farligt, idet det blev straffet temmelig hårdt, men for at klare frisag, havde vi fået lært en lille sætning, der klarede denne sag, og denne sætning lød blot: »Vi venter på transport«, og jeg tror, det var noget, som Johs. Fosmark havde lært os.

På turen gennem Danmark var der mange oplevelser, men den glædeligste for mit vedkommende var, da vi nåede Storebæltsfærgerne og var gået ombord. Her kom en af matroserne og spurgte mig, om jeg eventuelt skulle kende en ung mand, der hed Banke. Jeg svarede, at det var mig selv. Han sagde, at der stod en ung pige henne ved landgangen, som ville tale med mig, og jeg blev noget overrasket, da jeg så, at det var min egen søster.

Gensynsglæden var stor, men da færgen var ved at skulle sejle, måtte vi jo hurtigt tage afsked, og for at mine forældre skulle tro på, at vi virkelig havde truffet hinanden, gav jeg hende et ur med hjem som bevis. (Uret var organiseret i lejren).

I København, måtte vi vente det meste af natten på næste tog, der skulle køre os til Helsingør, hvor vi skulle med færgen til Sverige. Vi blev indkvarteret lidt uden for Helsingborg i Barkåkra, hvor vi havde nogle dejlige dage, inden det glædelige budskab om, at krigen var forbi, kom.

Den 10. maj 1945 stod jeg på banegården i Odense, glad og lykkelig over, at frihedens time var kommet. Hermed sluttede en periode i mit liv, som jeg nødig ser gentaget.

Hvordan var det at vende tilbage til det normale liv, spørges der, jeg må svare, at det var en dejlig følelse at være fri.

Fri for vagtsoldaternes råben og skrigen, fri for onde blikke, hvor vi stod og gik.

Her mødte vi kun venlige og glade mennesker, dels fordi man selv så lyst på tilværelsen efter 18 måneders indespærring, og fordi alle folk var glade over, at krigen var forbi, og at man gik en lysere fremtid i møde.

Tyskernes hovedkvarter i Nyborg

Under besættelsen benyttede tyskerne Borgerforeningens Hus/Industrien i Nørre Voldgade i Nyborg som Stadskommandantur og kaserne.

Borgerforeningens Hus/Industrien, Nyborg - 1943. Fotokilde: Ukendt.