30/08/2024

Tyske soldater ved Hermon

Det nedenstående foto er taget i dagene efter den 29. august 1943.

Det viser to tyske soldater, der står foran mødesalen Hermon ved Hotel Nyborg Strand.

Under besættelsen lejede Forsvarsministeriet Hotel Nyborg Strand til kaserne for soldater fra 3. Regiment, der ellers var hjemmehørende i Viborg.

Natten til den 29. august 1943 blev de danske styrker på hotellet angrebet af tyske tropper.

Under angrebet blev Hermon antændt af de håndgranater og fosforbomber, der var blevet kastet ind gennem vinduerne. Bygningen udbrændte totalt.
 
To tyske soldater foran Hermon. Fotokilde: Ukendt.