Viser opslag med etiketten Svendborg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svendborg. Vis alle opslag

30/04/2025

Fotos taget af Marius Andersen

I Frihedsmuseets fotoarkiv forefindes de billeder, Marius Andersen tog i perioden efter befrielsen.

Marius Andersen var en teglværksejer fra Stenstrup. Sammen med sin bror, Ejnar Andersen, ejede han Petersminde Teglværk. De var også begge aktive i modstandsbevægelsen, hvor de tilhørte 1. gruppe i 10. deling i Svendborg-afsnittet.

Der hører desværre ingen billedforklaring til de nedenstående billeder. De er alle taget ved Svendborg Lystbådehavn, hvorfra færgen sejlede til Vindeby. 

Murstensbygningen, der ses udefra, og hvor trappen op til indgangen kan skimtes på flere af billederne, er nok bedst kendt som Restaurant Borgen (Færgevej 34). Huset var i de år hjemsted for rederiet Clausen.

En tanke kunne være, at nogle af de lokale modstandsfolk i befrielsesdagene har haft base ved Borgen.
Vindebyfærgen i baggrunden. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Færgekiosken i baggrunden: Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Trappen op til Borgen i baggrunden. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Trappen op til Borgens indgang. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Borgen set udefra. Fotokilde: Frihedsmuseets fotokilde.
Udsigten fra færgehavnen.  Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

26/03/2025

Danske soldater i Svendborg

En af de fotografer, som udstillingen ”Besættelsen i billeder” gik tæt på, da den i sommer og sensommeren 2024 blev vist frem i Svendborg Museums mobile museum, Den Sorte Boks, var Svend Aage Andersen.

Svend Aage var bosat på et loftsværelse på adressen Frederiksgade 7 i Svendborg. Fra adressen havde han udsigt over til Kvægtorvet, hvor Jydsk Dragonregiment og 3. Feltartilleriregiment bl.a. opstaldede deres heste, da de fra oktober 1942 til den 29. august 1943 havde kvarter i byen.

Flere af hans billeder viser, at han ikke har ladet fotomulighederne fra sin bopæl gå til spilde. Da han i løbet af besættelsen blev ansat på Svendborg Rådhus, brugte han også sin adgang til rådhuset, når der skulle tages billeder, hvilket kan ses på hans billeder fra befrielsen.

Svend Aage Andersen var løst tilknyttet modstandsbevægelsen, hvor han hjalp med produktion af illegale blade og opbevaring af våben. Da han var husvagt i ejendommen, hvor han boede, havde han udgangstilladelse, der gjorde det muligt for ham at omgå spærretid og udgangsforbud.

Takket være Casper Holm fra Svendborg Lokalhistoriske Arkiv og Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum er det muligt at vise de nedenstående billeder taget af Svend Aage Andersen. En stor tak til dem for deres hjælp og imødekommenhed.

De nedenstående billeder viser danske soldater i Svendborg.

Danske Soldater til hest ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.
Dansk feltartilleri og mandskab ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Danske soldater på vagt ved Kvægtorvet i Svendborg. Svendborg Station anes i baggrunden. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.
Danske Soldater på Svendborg Torv. Foto taget fra rådhuset. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.
Danske Soldater ved Svendborg Badstue. Foto taget fra rådhuset. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.
Danske soldater, heste og køretøjer ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

12/03/2025

Papirer fra Husmandsskolen

Alle de nedenstående dokumenter stammer fra Husmandsskolen.

Deres nuværende ejer købte dem for en årrække siden af en nu ældre kvinde, der selv havde samlet dem op, efter Husmandsskolen var blevet bombet den 17. april 1945. Bemærk, at flere af dem har brandmærker.

Fællesnævneren for dokumenterne er ordet ”Sammelakte”, der på dansk bedst kan oversættes med notat eller sagsfremstilling. Hvert dokument ridser ganske kort en hændelse op med sted, tid og en beskrivelse af, hvad der er sket.

Dokumenterne dækker hændelser forskellige steder på Fyn, bl.a. i Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart, mens de beskrevne hændelser strækker sig fra sabotage og togsabotage til likvideringsforsøg.

Dokumenterne kan forstørres, hvis du klikker på dem.
Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
Fotokilde: Allan Berg.
 

26/02/2025

Tyske soldater på Hotel Hafnia

Det nedenstående bilede er taget i Svendborg under urolighederne i august 1943 og viser tyske soldater ved det nedlagte Hotel Hafnia.

Urolighederne brød for alvor ud i Svendborg den 11. august 1943, efter at der havde været optræk til dem i et par dage, hvor provokationer kom fra begge sider.

I Hans Kirchhoffs artikel, Oprøret i Svendborg, omtales begivenhederne den 11. august 1943 bl.a. således:

Denne aften samlede danske soldater sig i et antal på 60-70 foran "Turisthotellet" for - som det hedder i dragonregimentets kopibog - "at flytte de tyske soldater udenfor", og de lod sig først drive væk, da politiet huggede ind på dem med knipler. Andre "løb storm" mod det tyske kvarter på hotel "Wandall", og det var med største vanskelighed, at politiet kunne holde soldaterne i skak.

Balladen i byen forsatte de følgende aftener og udløste bl.a. en skudepisode mellem danske og tyske soldater, ligesom en folkemængde afbrændte tre tyske biler, der stod ved et ladespor nær stationen.

Politiet fik dog, med hjælp fra bl.a. politiet i Odense, lagt en dæmper på balladen.

Tyskerne valgte dog at sende et kompagni soldater på omkring 150 mand til Svendborg. Disse var under Oberleutnant Kremers kommando. Soldaterne blev den 18. august 1943 indkvarteret på det nedlagte Hotel Hafnia.

Hotel Hafnia var beliggende på Frederiksgade 17, lige ved Svendborg Banegård og jernbaneoverskæringen – det er den lyse bygning øverst til højre i billedet. 

Bemærk, at der står tyske soldater både ved indgangen til hotellet og på balkonen.

Sammenstimlen i Svendborg i anledning af sammenstød mellem danske og tyske soldater i august 1943. I baggrunden tyske soldater foran Hotel Hafnia. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

11/02/2025

Legitimationskort: Marius Andersen

Det nedenstående legitimationskort tilhørte Marius Andersen, der var modstandsmand og teglværksejer fra Stenstrup.

Marius Andersen ejede sammen med sin bror, Ejnar Andersen, Petersminde Teglværk. De var begge aktive i modstandsbevægelsen, hvor de tilhørte 1. gruppe i 10. deling i Svendborg-afsnittet.

Fotokilde: Frihedsmuseet.

30/10/2024

Politibekendtgørelse om samkvem med flygtninge

Den nedenstående politibekendtgørelse blev sendt til samtlige Politikredse paa Fyn og Langeland undtagen Kerteminde den 30. maj 1945 og omhandler samkvem med flygtninge og ophold ved flygtningelejre.

Hvorfor Kerteminde ikke er omfattet, melder historien desværre intet om.
Politibekendtgørelse. Fotokilde: Rigsarkivet.
Afskrift

Melding til samtlige Politikredse paa Fyn og Langeland undtagen Kerteminde.

Følgende Politibekendtgørelse bedes udstedt af Politimestrene i hver Politikreds:

”I Medfør af § 7 i Lov Nr. 21 af 4. Februar 1871 forbydes herved al Samkvem og Forbindelse med internerede tyske Flygtninge, samt Sammenstimlen for Flygtningelejrene, saaledes at Henvendelse til Flygtningelejrene kun kan ske gennem Lejrens Ansvarlige Myndigheder.

Overtrædelse af Forbudet medfører Strafansvar.”

Det tilføjes, at Amtsmanden er underrettet og indforstået med forestaaende.

POLITIKOMMANDØREN FOR FYN m.v., den 30. Maj 1945.

Kjalke.


Sendt til Stiftsamtsmanden i Odense og Svendborg.

Rigspolitichefen.

02/10/2024

Plancherne fra udstillingen "3 fotografer"

Fra sommeren og indtil slutningen af september har det været muligt at opleve udstilling "3 fotografer" i Svendborg Museums mobile udstilling Den Sorte Boks.

Nu kan du hos Fyn under besættelsen se de plancher, der var en del af udstillingen. Svendborg Museum har været så venlige, at stille dem til rådighed. 

Du kan gøre billederne større ved at klikke på dem.

Hvis du vil have lyd på, så blev der i forbindelse med udstillingen også lagt en optagelse, hvor Carlo Krassél fotæller om sine oplevelser, online. Den kan høres ved at klikke her.

Fotokilde: Svendborg Museum.
Fotokilde: Svendborg Museum.
Fotokilde. Svendborg Museum.

21/08/2024

Fjernskrivermeddelelse: Udvikling af den indenrigspolitiske situation i Danmark

Den nedenstående fjernskrivermeddelelse blev den 23. august 1943 på vegne af Von Hanneken sendte til den tyske Oberkommando der Wehrmacht- Wehrmachtführungsstab (overkommandoen for værnemagten – værnemagtens kommandostab).

Overskriften lyder oversat ” Udvikling af den indenrigspolitiske situation i Danmark” og omhandler bl.a. de aktuelle strejker.

Et stykke af meddelelsen omhandler forholdene på Fyn. Den del har jeg efter bedste evne forsøgt at oversætte her. Den er ikke ordret oversat, men oversat med henblik på, at bibeholde betydningen.

"De mest spændte situationer opstod i byerne Esbjerg, Kolding, Odense, Nyborg og videre i Svendborg og Bogense. Det ulmer særligt kraftigt på Fyn. Årsagen er, at Odense altid har haft en særlig engelskvenlig befolkning, og måske fordi, at dele af resterne af den danske hær er placeret på Fyn - efter evakueringen af ​​Jylland. Danske soldater deltog også i urolighederne i Nyborg og Svendborg.

Det påfaldende er, at urolighederne hovedsageligt foregår langs Esbjerg-Odense-Nyborg-vejen. Måske er hensigten, at hvis situationen forværres dette sted, der er hovedforsyningsvejen fra øst til vest, at man kan binde mange tyske tropper til stedet, så de ikke er tilgængelige til andre formål.

Begivenhederne i Odense var særligt alvorlige. Der var betydelig uro og voldsomme strejker der. En tysk officer blev angrebet af folkemængden, slået blodigt, frarøvet sin kasket, et par støvler og to pistoler – hvorfra han havde affyret et par skud, men så undlod han at bruge dem mere. Officeren er på hospitalet med betydelige kvæstelser."
Side et af fjernskrivermeddelelsen. Fotokilde: Bama.
Side to af fjernskrivermeddelelsen. Fotokilde: Bama.

03/05/2024

Witte Kring om befrielsen

Svendborg på befrielsesdagen. Fotokilde: Danmarkpaafilm.dk
Denne beretning stammer fra april 1960-udgaven af Pigtraad. Beretningen er skrevet af Witte Kring, der var betjent i København, men blev sendt til Svendborg, hvor han oplevede befrielsen. Det er ikke mange oplysninger, der findes om ham, men i Information den 27. december 1944 kan det læses, at han var blandt de betjente, der før jul ankom til Frøslevlejren fra Buchenwald.

Beretningen:  

Politiassistent Witte Kring blev sammen med andre politifolk frigivet i Frihavnen den 14. april 1945. Lægen sendte ham til Svendborg, hvor han oplevede selve befrielsesaftenen

Hvordan oplevede du befrielsen? Spørgsmålet kommer ligesom lidt bag på mig. Tjah; hvordan oplevede jeg den? Tankerne går tilbage — de vil ikke rigtig blive ved befrielsen — de „ta’r en tur“ over Vestre fængsel, Neuengamme, Buchenwald, Frøslev - standser ved 14. april 1945 i Frihavnen.

De norske studenter - danske illegale - og vi politimænd. Nu var der ingen tvivl, vi skulle til Sverige. Så blev politimændene pillet fra - sendt til „aflusning" på Blegdamshospitalet - og så var vi pludselig fri. Hvad følte vi så ved det? Jah, - ud over en usigelig træthed og trang til at lægge sig ned og bare hvile følte vi intet særligt. Såvel fysisk som psykisk var vi „nede".

Min læge sagde: „De trænger hårdt til fred og ro; har De ikke nogen familie et sted på landet, hvor De kan „gemme" Dem og få noget sul på kroppen. Her sker snart noget, så se at komme væk hurtigst muligt!" Det blev barndomsstedet Sydfyn - Svendborg.

Det lå i luften, at der snart „skete noget". Da „budskabet" kom - den 4. maj om aftenen - sad jeg sammen med min kone hos min søster og svoger i Svendborgs udkant. De græd - de lo - de omfavnede mig. - Jeg sad og „bed knuder" på kæbemusklerne, og mine tanker gik til Neuengamme og Buchenwald - til alle de kammerater, som ikke kom med hjem - som ikke fik lov at høre befrielsens budskab.

Imens tog larmen til på gaden. Der blev lys i flere og flere vinduer. Folk kom ud på gaden - der lød hurraråb, og der blev dunket i ryggen - man lo - og man sang. Hele Danmark jublede - og på det punkt adskilte Svendborg sig sikkert ikke fra København eller andre danske byer. Efterveerne efter lungebetændelse og gulsot i Buchenwald sad i kroppen.

- Alt for træt - alt for mange dystre minder - alt for tæt inde på livet - til at fare ud og „være med". Hele aftenen sad min kone og jeg med hinanden i hånden. Ordene var få og stille - men den samme lettelse og befrielse, som jeg læste i hendes øjne - hendes ansigts minespil - glædestårer, der ind imellem ligesom i smug - genert - blev strøget væk, har hun sikkert set hos mig. - Den „onde tid" har vel for hende været nok så stort et nervepres som for mig.

Ved en fejlanføring af mit navn fik hun ved første henvendelse til „Røde Kors" at vide, at jeg ikke sås på listen over de til Tyskland førte politimænd. Først efter nogen tid i uvished fik hun ved en ny henvendelse der at vide, at en under navnet Peter King anført formentlig var mig.

Under folkestrejken har hun 2 gange under tyske razziaer bogstavelig måttet løbe for livet, mens tyskernes kugler „fløjtede" hende og andre om ørerne.

Hvordan oplevede DU befrielsen?

Jah, - de ord fik mig i første omgang ligesom til at stå stille. - Tankerne skulle jo lang vej tilbage — tilbage til noget, som er gemt, men aldrig kan blive glemt. Mindet om de fem forbandede år.

18/04/2024

Tysklandsarbejdere

Sådan kunne en annonce se ud, når der blev søgt efter tysklandsarbejdere. 

Over 100.000 danskere endte med at tage over grænsen for at arbejde.
Hverveannonce fra Svendborg Avis den 19. marts 1942. Fotokilde: Svendborg Forsorgsmuseum.


10/04/2024

Hans Brodersen om den 29. august 1943

Den nedenstående øjenvidneberetning stammer fra Hans Brodersen, der var sergent ved Jydske Dragonregiments ryttereskadron i baraklejren på Belvedere i Svendborg.

Hans Brodersen startede ved Jydske Dragonregiment i 1940. Da det danske militær i efteråret 1942 blev fjernet fra Jylland, der tog han med dragonerne til Sydfyn.

Det nedenstående er hans beretning fra dagene omkring den 29. august 1943.

Efterfølgende var han med til flere sabotageaktioner i Svendborg, men blev taget af Gestapo og indsat på Husmandsskolen i Odense i sommeren 1944. Den 12. september blev han overført til Frøslevlejren, hvor han sad indsat sammen med regimentschefen Oberst C. Gundelach, der også optræder i hans beretning.

Fra Frøslevlejren blev han sendt videre til Neuengamme den 13. januar 1945. Trods dysenteri overlevede han og blev ført tilbage med de hvide busser til i april 1945.
Hans Brodersen fotograferet i 1941-1942. Fotokilde: Jydske Dragonregiment.
Lørdag den 28. august 1943 oplevede jeg som tjenestegørende sergent ved Jydske Dragonregiments ryttereskadron i baraklejrene på ”Belvedere” ved Svendborg, hvor regimentet - efter den af den tyske Værnemagt befalede forlægning i efteråret 1942 - havde garnison sammen med 3. feltartillerireqiment, hvis chef, oberst Schmidt, var garnisonskommandant i området. Begivenhederne står endnu klart på mine nethinder.

På grund af bl.a. generalstrejken i Odense, nogle uroligheder i Kolding, samt skibsværftsbrandene i Svendborg i maj og august 43 og nogle meget spændte forhold i Svendborg, der udløste voldsomme slagsmål mellem tyske og danske soldater, var der allerede fra Iørdag-søndag den 21. og 22. august begrænset frihed i eskadronen, der søndag den 22. holdt en samlet udflugt til Lundeborg, alene med det formål at holde mandskabet beskæftiget. Resten af ugen var der i vagten befalet skærpet opmærksomhed.

On formiddagen den 28. august blev samtlige befalingsmænd kaldt til befalingsmodtagelse hos eskadronchefen, ritmester Birk-Olsen, der gav os en kort redegørelse om, hvad der eventuelt kunne ske de nærmeste dage. Han pointerede, at det var hans opfattelse. at "bæstet" (Verner Best) ville have resten af danske forsvar nedlagt. Hvilket kunne ske enten ved forhandling, eller ved anvendelse af militærmagt, og vi måtte forberede os på den alvorlige løsning, og han udtrykte slutteligt håbet om, at vi hver især gjorde vores pligt, dersom eskadronen kom i kamp.

Senere på dagen blev al meddelt frihed inddraget og hverken befalingsmænd eller menige måtte forlade lejren. Vagten blev fordoblet. Der blev udleveret skarp ammunition og mandskabet var ellers beskæftiget med eftersyn af personlige våben og udrustning, lige som hestene og deres udrustning blev set efter, slidte og defekte dele blev udskiftet med nye.

På grund af træbarakkernes sårbarhed og lejrens udsatte beliggenhed i en kampsituation, havde regimentschefen, oberst C. Gundelach, befalet forholdsordren, at eskadronerne ved en eventuel alarmering skulle forlægges skovene nordvest for Svendborg og der holdes i beredskab til nærmere ordre.

Søndag den 29. august kl. ca. 06.00 kom så ordren om opbrud, og på grund af de sidste dages forberedelser var hele ryttereskadronen og traineskadronen fuldt feltmæssig rede til afmarch på meget kort tid - ryttereskadronen formeret i en trefodsdeling og 4 rekylgeværdelinger.
Hvidkilde fotograferet af Hans Brodersen i 1943. Fotokilde. Jydske Dragonregiment.
Og i.h.t. forholdsordren var vort foreløbige mål skovene nordvest for Svendborg og dernæst marchere over Heldager og Rødskebølle til skovene ved Nielstrup og Hvidkilde, hvor resten af regimentet - stabene og motorcyklisteskadron var indkvarteret. Marchen forløb i ro og orden - dog præget af nogen spænding og nervøsitet — men vi så ingen tyske tropper.

Kl. ca. 0730 var hele styrken nået frem til gården "Nielstrup", hvor vi gik stilling i terrænet omkring gården, og vi afventede så nærmere ordre fra regimentet. Eskadronchefen kontaktede fra gårdens telefon regimentschefen på Hvidkilde slot for at få nærmere ordre.

Ordren var nedslående og ydmygende, idet vi fik besked på, ordre om, at der ikke skulle kæmpes, da der var indledt forhandlinger mellem den tyske og den danske garnisonskommandant. Styrken skulle uopholdeligt returnere til Svendborg.
Hans Brodersen fotograferet i 1943, formodentlig i baraklejren Belvedere. Fotokilde: Jydske Dragonregiment.
Mange af dragonerne smed deres våben ad h… til, da de hørte ordren, og der var også enkelte, der i raseri fældede en tåre.

Ankommet tilbage til baraklejren i Svendborg, skulle så alle våben afleveres til tyskerne. De blev smidt i en bunke i lejrgaden, men der blev ikke mange anvendelige våben til fjenden, det havde dragonerne selvfølgelig sørget for.

Alle underofficerer og menige blev så interneret i lejren, og officererne og befalingsmænd af officiantgruppen blev interneret på Wandalls hotel i Svendborg.

De blev senere overført til internering på Hindsgavl

Under interneringen i baraklejren lykkedes det os at få smuglet ca. 40—50 heste ud og fik dem skjult på gårdene omkring lejren. En stikker angav imidlertid dette til tyskerne, så hestene måtte hentes tilbage igen, det blev nu ikke dem alle!

Vi var så interneret i lejren i Svendborg i 8 dage og blev derefter overført til en baraklejr i Assens, hvor Fodfolkspionererne fra Tønder var garnisoneret efter deres flytning fra deres faste garnison i Tønder.

Forholdene i Assenslejren var efter omstændighederne acceptable med hensyn til hygiejne, indkvartering og forplejning. Men der blev passet godt på os, vi var under konstant bevogtning både dag og nat med skarpe patroner i det tyske vagtmandskabs våben.

Befalingsmændenes opgaver bestod primært i at holde humøret oppe hos mandskabet samt at holde det beskæftiget med alle mulige former for fysisk udfoldelse i dagtimerne, bl.a. med gymnastik, boldspil, boksning o. lign. I aftentimerne arrangeredes der forskellig underholdning så som optræden med diverse sketch, kortspil, boldspil og hypnose m.v.

Der blev også fremskaffet aviser, ugeblade og andet læsestof, ligesom en del skulle have hjælp med udfærdigelse af ansøgning on beskæftigelse ved hjemkaldelse (løsladelse).

Med mange formaninger fra den tyske kommandant om at vi ikke måtte genere Værnemagten i deres "beskyttelse" af Danmark, blev vi hjemsendt, løsladt, medio oktober 1943.

Kilde: Jydske Dragonregiment, Frøslevlejrens fangekartotek.

03/04/2024

Illegalt blad: Sydfyns Nyhedstjeneste

Når jeg skal søge oplysninger om illegale udgivelser fra besættelsestiden, så plejer jeg, at kunne finde svarene i ”Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945”, der blev udsendt af Det Kongelige Bibliotek i 1954.

Her optræder Sydfyns Nyhedstjeneste dog ikke og det er ikke umiddelbart muligt, at søge noget frem. Det er dog et kvalificeret gæt, at Sydfyns Nyhedstjeneste hænger sammen med udgivelserne fra Frit Danmarks Nyhedstjeneste. Disse blade havde lokale redaktioner fordelt over helt landet.

Af den indledende tekst kan det læses, at det er første gang Sydfyns Nyhedstjeneste udkommer i et stort oplag på 2.000 eksemplarer, men at det ikke er første gang Sydfyns Nyhedstjeneste udkommer.

(Klik på billederne for større og mere læsevenlige billeder)

Sydfyns Nyhedstjeneste, januar 1945. Fotokilde: Niels Gyrsting.

Sydfyns Nyhedstjeneste, januar 1945. Fotokilde: Niels Gyrsting.

17/03/2024

Svendborg Amtstidende sprunget i luften

Den 17. marts 1945 sprængte Bothilsen-Nielsen-banden Svendborg Amtstidende i luften kl. 4.40 om morgenen. Dagen blev et af de mest intense døgn i Svendborg under besættelsen, da "Skattergade-slaget" fandt sted samme aften.

Et halvt år tidligere, den 11. oktober 1944, var Svendborg Avis blevet sprunget i luften af Petergruppen.

Det havde været planen, at Sydfyns Socialdemokrat i Brogade skulle have været sprunget i luften dagen efter, den 18. marts, men hændelserne i og omkring Skattergade kom til at forhindre dette.
Et sprængt Svendborg Amtstidende. Fotokilde: Ukendt
Et sprængt Svendborg Amtstidende. Fotokilde: Ukendt
Kilder: Information, Svendborghistorier.dk

13/03/2024

Sænkningen af M/S Mary Clausen

Natten til den 13. marts 1944 blev bundventilerne på nybygningen M/S Mary Clausen åbnet.

Skibet lå ved udrustningskajen ved Søndre Værft i Marstal, hvor H.C. Christensens Stålskibsværft var ved at færdiggøre det.

Da de ansatte på værftet næste morgen mødte ind, kunne de konstatere, at skibet, hængende i sine fortøjninger, delvist lå på bunden af havnen.

I løbet af dagen fik Ærø Redningskorps pumpet skibet læns. Da det var sket, blev det konstateret, at ikke bare var bundventilerne blevet åbnet – maskineriets instrumenter var også blevet smadret og der var blevet åbnet for en smøreolietank, hvis indhold var løbet ud i maskinrummet.

Leveringen af skibet til Svendborgrederiet Clausen blev derfor forsinket, da der dels gik tid med at få det repareret og rengjort, dels skulle både motor og de elektriske installationer undersøges for skader.

Rederiet Clausen var egentlig sønderjysk, men havde i disse år deres hovedkontor i Svendborg. Nærmere bestemt på Borgen, den karakteristiske bygning ved Svendborg Lystbådehavn.

På det tidspunkt var rederiet bl.a. kendt for at chartre skibe ud til tyskerne, hvilket nok skal ses som baggrund for sabotagen.

Måneden før var to af rederiets skibe, M/S Carl Clausen og M/S Clara Clausen, blevet sunket i Kolding Havn ved at få sprunget hul i bunden. Senere på året blev også M/S Ann Helene Clausen saboteret, da det lå til reparation ved Svendborg Skibsværft.

I et par dage var Ib Olsen, elev på den lokale navigationsskole, anholdt og mistænkt for sabotagen. Han blev dog løsladt igen.

Hvem der stod bag, blev aldrig endelig opklaret.
M/S Mary Clausen i Marstal Havn. Fotokilde: Museet for Søfart. 

M/S Mary Clausen i Marstal Havn. Fotokilde: Museet for søfart.

Kilder: Ærø besat, Fyns Amts Avis.

28/02/2024

Eksplosionen på M4046 i Svendborg Havn

Der findes hændelser, der er blevet glemt af tiden.

Måske fordi ofrene ikke var på den vindende side, måske fordi, at der i det kaos, der herskede ved besættelsens og krigens afslutning, var nok af andet at skrive om.

Det er i hvert fald ikke meget, der kan findes om den eksplosion, der skete ombord på det tyske marinefartøj M4046 i Svendborg Havn, torsdag den 24. maj 1945.
Første omtale af ulykken i Svendborg Avis den 24. maj 1945.
M4046 var en tysk trawler, der i 1936 blev bygget under navnet Nordstern af værftet Schichau Seebeck i Bremerhaven. I 1939 blev skibet ”indkaldt” og omdøbt til M1608. M’et fortæller, at skibet har været brugt som minerydder. I artiklerne om eksplosionen omtales den som en forpostbåd, men så ville den have haft et V før nummeret (Vorpost Boot).

Det kan ses, at Nordstern har opereret i Nordsøen fra 1939 og frem til januar 1943, hvor det skiftede område til den franske vestkyst. I den forbindelse skiftede skibet navn til M4046. Opgaven blev nedlagt i august 1944 og der er ingen spor af, hvor skibet har opholdt sig frem til maj 1945, hvor det altså befinder sig i Svendborg Havn.

Klokken 9.25, den 24. maj 1945, sker der en mindre eksplosion i skibets lastrum, hvor der opbevares sprænglegemer. Sprænglegemerne bruges til at sprænge miner med.

Eksplosionen starter en kædereaktion, hvor yderligere sprænglegemer og ammunition sprænger i luften

Eksplosionerne efterlader et kaos ombord på skibet, hvor kvæstede ifølge Svendborg Avis kravler omkring. I avisen spares der ikke på detaljer i beskrivelsen af ofrene - ”De tre lig var slemt lemlæstede, i et tilfælde var hoved og ben helt skilt fra kroppen, og mange af de sårede er helt ukendelige.
Omtale i Svendborg Avis den 26. maj 1945.
Da Fyens Stiftstidende bringer nyheden fortælles der om fire døde og femogtyve sårede. Dagen efter skriver avisen, at en af de sårede er omkommet, hvilket bringer antallet af dødsofre op på fem. I Svendborg Avis stiger dødstallet fra tre til fire og det fortælles, at der derudover er blevet indlagt elleve hårdt kvæstede tyskere. Forskellen i antallet af kvæstede kan eventuelt forklares med, at ikke alle har været så sårede, at det krævede indlæggelse.

I kirkebogen fra Svendborgs katolske menighed kan det ses, at det endelige dødstal lander på syv. Fem dør på ulykkesdagen, og én dør dagen efter. De seks omkomne begraves den 30. maj på Østre Kirkegård – i dag Fredens Kirkegård. Den sidste tyske marinesoldat dør den 4. juni og begraves samme sted den 8. juni.
Kirkebog fra Sct. Knud, den katolske menighed i Svendborg. Fotokilde: Vivian Pagel Larsen.
Kirkebog fra Sct. Knud, den katolske menighed i Svendborg. Fotokilde: Vivian Pagel Larsen.
Eksplosionerne sker midtskibs og skaber dels et hul op igennem dækket, samtidig med at væggen til et mandskabsrum, hvor flere opholder sig, blæses væk. Der kommer dog ikke hul skroget, så båden forbliver flydende.
Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistoriske Arkiv.
Der sendes ambulancer og redningsmandskab afsted, men før de ankommer er branden slukket af mandskab fra de nærliggende tyske skibe.

En ølbil, der holder på havnen bliver rekvireret og bringer tre sårede til sygehuset før ambulancerne kommer frem. Efterfølgende kører ambulancerne i rutefart, for at bringe de kvæstede, der er blev bragt op fra skibet og lagt på havnen, til sygehuset.
Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistorisk Arkiv.
Ombord på skibet befinder der sig stadig ammunition, så politi og modstandsfolk må holde nysgerrige tilskuere på sikker afstand.

I første omgang tilskrives eksplosionen en ulykke, men efter at kriminalpolitiet har kigget nærmere på skibet, der efterlyses tre tyske marinere for sabotage.

Hvad der har udløst mistanken melder historien intet om.
Efterlysning i Svendborg Avis den 25. maj 1945. 
De tre efterlyste tyskere beskrives således:
  • Werner Pysst, omkring 165 cm høj, typisk nøddeknækkeransigt. Paaklædning: mørkeblåt tøj, sejldugssko, uden hat.
  • Walther Brandt, Obergefreiter, født 29. april 1920, ca. 171 cm høj, slank, blond, blaa øjne, bredt ansigt. Ar efter blindtarmsoperation. Paaklædning: Blaa beklæder, lysebrun jakke.
  • Gerhardt Glada, Obergefreiter, født 13. november 1923, 175 cm høj, kraftig, sort haar, grå øjne, bredt ansigt. Paaklædning: blaa benklæder, blaa jakke, graa frakke.
Der slutter historien for nu, for jeg har intet yderligere kunne finde.

Var det sabotage?

Blev de efterlyste fundet?

Hvor blev de døde begravet?

Alt dét ved jeg ikke.

Måske er det aldrig skrevet nogle steder, måske findes svaret i en gammel avis eller på et arkiv et sted.

Med så mange døde og sårede, der er der ingen tvivl om, at dette har været noget af det voldsomste, der er sket i Svendborg i besættelsesårene. Alligevel er hændelsen gledet ud af historien og den kollektive hukommelse.

Sandsynligvis fordi ofrene var på den forkerte side og deres skæbne ikke var i høj kurs, da ulykken skete.

Det er mit gæt, men jeg ved det ikke.

Kilder: Balticshipping.com, Navypedia.org, Fyens Stiftstidende og Svendborg Avis.