Den nedenstående øjenvidneberetning stammer fra Hans Brodersen, der var sergent ved Jydske Dragonregiments ryttereskadron i baraklejren på Belvedere i Svendborg.
Hans Brodersen startede ved Jydske Dragonregiment i 1940. Da det danske militær i efteråret 1942 blev fjernet fra Jylland, der tog han med dragonerne til Sydfyn.
Det nedenstående er hans beretning fra dagene omkring den 29. august 1943.
Efterfølgende var han med til flere sabotageaktioner i Svendborg, men blev taget af Gestapo og indsat på Husmandsskolen i Odense i sommeren 1944. Den 12. september blev han overført til Frøslevlejren, hvor han sad indsat sammen med regimentschefen Oberst C. Gundelach, der også optræder i hans beretning.
Fra Frøslevlejren blev han sendt videre til Neuengamme den 13. januar 1945. Trods dysenteri overlevede han og blev ført tilbage med de hvide busser til i april 1945.
 |
| Hans Brodersen fotograferet i 1941-1942. Fotokilde: Jydske Dragonregiment. |
Lørdag den 28. august 1943 oplevede jeg som tjenestegørende sergent ved Jydske Dragonregiments ryttereskadron i baraklejrene på ”Belvedere” ved Svendborg, hvor regimentet - efter den af den tyske Værnemagt befalede forlægning i efteråret 1942 - havde garnison sammen med 3. feltartillerireqiment, hvis chef, oberst Schmidt, var garnisonskommandant i området. Begivenhederne står endnu klart på mine nethinder.
På grund af bl.a. generalstrejken i Odense, nogle uroligheder i Kolding, samt skibsværftsbrandene i Svendborg i maj og august 43 og nogle meget spændte forhold i Svendborg, der udløste voldsomme slagsmål mellem tyske og danske soldater, var der allerede fra Iørdag-søndag den 21. og 22. august begrænset frihed i eskadronen, der søndag den 22. holdt en samlet udflugt til Lundeborg, alene med det formål at holde mandskabet beskæftiget. Resten af ugen var der i vagten befalet skærpet opmærksomhed.
On formiddagen den 28. august blev samtlige befalingsmænd kaldt til befalingsmodtagelse hos eskadronchefen, ritmester Birk-Olsen, der gav os en kort redegørelse om, hvad der eventuelt kunne ske de nærmeste dage. Han pointerede, at det var hans opfattelse. at "bæstet" (Verner Best) ville have resten af danske forsvar nedlagt. Hvilket kunne ske enten ved forhandling, eller ved anvendelse af militærmagt, og vi måtte forberede os på den alvorlige løsning, og han udtrykte slutteligt håbet om, at vi hver især gjorde vores pligt, dersom eskadronen kom i kamp.
Senere på dagen blev al meddelt frihed inddraget og hverken befalingsmænd eller menige måtte forlade lejren. Vagten blev fordoblet. Der blev udleveret skarp ammunition og mandskabet var ellers beskæftiget med eftersyn af personlige våben og udrustning, lige som hestene og deres udrustning blev set efter, slidte og defekte dele blev udskiftet med nye.
På grund af træbarakkernes sårbarhed og lejrens udsatte beliggenhed i en kampsituation, havde regimentschefen, oberst C. Gundelach, befalet forholdsordren, at eskadronerne ved en eventuel alarmering skulle forlægges skovene nordvest for Svendborg og der holdes i beredskab til nærmere ordre.
Søndag den 29. august kl. ca. 06.00 kom så ordren om opbrud, og på grund af de sidste dages forberedelser var hele ryttereskadronen og traineskadronen fuldt feltmæssig rede til afmarch på meget kort tid - ryttereskadronen formeret i en trefodsdeling og 4 rekylgeværdelinger.
 |
| Hvidkilde fotograferet af Hans Brodersen i 1943. Fotokilde. Jydske Dragonregiment. |
Og i.h.t. forholdsordren var vort foreløbige mål skovene nordvest for Svendborg og dernæst marchere over Heldager og Rødskebølle til skovene ved Nielstrup og Hvidkilde, hvor resten af regimentet - stabene og motorcyklisteskadron var indkvarteret. Marchen forløb i ro og orden - dog præget af nogen spænding og nervøsitet — men vi så ingen tyske tropper.
Kl. ca. 0730 var hele styrken nået frem til gården "Nielstrup", hvor vi gik stilling i terrænet omkring gården, og vi afventede så nærmere ordre fra regimentet. Eskadronchefen kontaktede fra gårdens telefon regimentschefen på Hvidkilde slot for at få nærmere ordre.
Ordren var nedslående og ydmygende, idet vi fik besked på, ordre om, at der ikke skulle kæmpes, da der var indledt forhandlinger mellem den tyske og den danske garnisonskommandant. Styrken skulle uopholdeligt returnere til Svendborg.
 |
| Hans Brodersen fotograferet i 1943, formodentlig i baraklejren Belvedere. Fotokilde: Jydske Dragonregiment. |
Mange af dragonerne smed deres våben ad h… til, da de hørte ordren, og der var også enkelte, der i raseri fældede en tåre.
Ankommet tilbage til baraklejren i Svendborg, skulle så alle våben afleveres til tyskerne. De blev smidt i en bunke i lejrgaden, men der blev ikke mange anvendelige våben til fjenden, det havde dragonerne selvfølgelig sørget for.
Alle underofficerer og menige blev så interneret i lejren, og officererne og befalingsmænd af officiantgruppen blev interneret på Wandalls hotel i Svendborg.
De blev senere overført til internering på Hindsgavl
Under interneringen i baraklejren lykkedes det os at få smuglet ca. 40—50 heste ud og fik dem skjult på gårdene omkring lejren. En stikker angav imidlertid dette til tyskerne, så hestene måtte hentes tilbage igen, det blev nu ikke dem alle!
Vi var så interneret i lejren i Svendborg i 8 dage og blev derefter overført til en baraklejr i Assens, hvor Fodfolkspionererne fra Tønder var garnisoneret efter deres flytning fra deres faste garnison i Tønder.
Forholdene i Assenslejren var efter omstændighederne acceptable med hensyn til hygiejne, indkvartering og forplejning. Men der blev passet godt på os, vi var under konstant bevogtning både dag og nat med skarpe patroner i det tyske vagtmandskabs våben.
Befalingsmændenes opgaver bestod primært i at holde humøret oppe hos mandskabet samt at holde det beskæftiget med alle mulige former for fysisk udfoldelse i dagtimerne, bl.a. med gymnastik, boldspil, boksning o. lign. I aftentimerne arrangeredes der forskellig underholdning så som optræden med diverse sketch, kortspil, boldspil og hypnose m.v.
Der blev også fremskaffet aviser, ugeblade og andet læsestof, ligesom en del skulle have hjælp med udfærdigelse af ansøgning on beskæftigelse ved hjemkaldelse (løsladelse).
Med mange formaninger fra den tyske kommandant om at vi ikke måtte genere Værnemagten i deres "beskyttelse" af Danmark, blev vi hjemsendt, løsladt, medio oktober 1943.
Kilde: Jydske Dragonregiment, Frøslevlejrens fangekartotek.
