Eksplosionen på M4046 i Svendborg Havn

Der findes hændelser, der er blevet glemt af tiden.

Måske fordi ofrene ikke var på den vindende side, måske fordi, at der i det kaos, der herskede ved besættelsens og krigens afslutning, var nok af andet at skrive om.

Det er i hvert fald ikke meget, der kan findes om den eksplosion, der skete ombord på det tyske marinefartøj M4046 i Svendborg Havn, torsdag den 24. maj 1945.

Første omtale af ulykken i Svendborg Avis den 24. maj 1945.

M4046 var en tysk trawler, der i 1936 blev bygget under navnet Nordstern af værftet Schichau Seebeck i Bremerhaven. I 1939 blev skibet ”indkaldt” og omdøbt til M1608. M’et fortæller, at skibet har været brugt som minerydder. I artiklerne om eksplosionen omtales den som en forpostbåd, men så ville den have haft et V før nummeret (Vorpost Boot).

Det kan ses, at Nordstern har opereret i Nordsøen fra 1939 og frem til januar 1943, hvor det skiftede område til den franske vestkyst. I den forbindelse skiftede skibet navn til M4046. Opgaven blev nedlagt i august 1944 og der er ingen spor af, hvor skibet har opholdt sig frem til maj 1945, hvor det altså befinder sig i Svendborg Havn.

Klokken 9.25, den 24. maj 1945, sker der en mindre eksplosion i skibets lastrum, hvor der opbevares sprænglegemer. Sprænglegemerne bruges til at sprænge miner med.

Eksplosionen starter en kædereaktion, hvor yderligere sprænglegemer og ammunition sprænger i luften

Eksplosionerne efterlader et kaos ombord på skibet, hvor kvæstede ifølge Svendborg Avis kravler omkring. I avisen spares der ikke på detaljer i beskrivelsen af ofrene - ”De tre lig var slemt lemlæstede, i et tilfælde var hoved og ben helt skilt fra kroppen, og mange af de sårede er helt ukendelige.”

Omtale i Svendborg Avis den 26. maj 1945.

Da Fyens Stiftstidende bringer nyheden fortælles der om 4 døde og 25 sårede. Dagen efter skriver avisen, at en af de sårede er omkommet, hvilket bringer antallet af dødsofre op på fem. I Svendborg Avis stiger dødstallet fra tre til fire og det fortælles, at der derudover er blevet indlagt 11 hårdt kvæstede tyskere.

Forskellen i antallet af kvæstede kan eventuelt forklares med, at ikke alle har været så sårede, at det krævede indlæggelse. Svendborg Avis virker dog bedst orienteret og jeg hælder derfor til at tro, at deres tal er de rigtige.

Eksplosionerne sker midtskibs og skaber dels et hul op igennem dækket, samtidig med at væggen til et mandskabsrum, hvor flere opholder sig, blæses væk. Der kommer dog ikke hul skroget, så båden forbliver flydende.

Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistoriske Arkiv.

Der sendes ambulancer og redningsmandskab afsted, men før de ankommer er branden slukket af mandskab fra de nærliggende tyske skibe.

En ølbil, der holder på havnen bliver rekvireret og bringer tre sårede til sygehuset før ambulancerne kommer frem. Efterfølgende kører ambulancerne i rutefart, for at bringe de kvæstede, der er blev bragt op fra skibet og lagt på havnen, til sygehuset.

Foto taget på kajen. Fotokilde: Svendborg Byhistorisk Arkiv.

Ombord på skibet befinder der sig stadig ammunition, så politi og modstandsfolk må holde nysgerrige tilskuere på sikker afstand.

I første omgang tilskrives eksplosionen en ulykke, men efter at kriminalpolitiet har kigget nærmere på skibet, der efterlyses tre tyske marinere for sabotage.

Hvad der har udløst mistanken melder historien intet om.

Efterlysning i Svendborg Avis den 25. maj 1945. 

De tre efterlyste tyskere beskrives således:

• Werner Pysst, omkring 165 cm høj, typisk nøddeknækkeransigt. Paaklædning: mørkeblåt tøj, sejldugssko, uden hat.
• Walther Brandt, Obergefreiter, født 29. april 1920, ca. 171 cm høj, slank, blond, blaa øjne, bredt ansigt. Ar efter blindtarmsoperation. Paaklædning: Blaa beklæder, lysebrun jakke.
• Gerhardt Glada, Obergefreiter, født 13. november 1923, 175 cm høj, kraftig, sort haar, grå øjne, bredt ansigt. Paaklædning: blaa benklæder, blaa jakke, graa frakke.

Der slutter historien for nu, for jeg har intet yderligere kunne finde.

Var det sabotage?

Blev de efterlyste fundet?

Hvor blev de døde begravet?

Alt dét ved jeg ikke.

Måske er det aldrig skrevet nogle steder, måske findes svaret i en gammel avis eller på et arkiv et sted.

Med så mange døde og sårede, der er der ingen tvivl om, at dette har været noget af det voldsomste, der er sket i Svendborg i besættelsesårene. Alligevel er hændelsen gledet ud af historien og den kollektive hukommelse.

Sandsynligvis fordi ofrene var på den forkerte side og deres skæbne ikke var i høj kurs, da ulykken skete.

Det er mit gæt, men jeg ved det ikke.

Kilder: Balticshipping.com, Navypedia.org, Fyens Stiftstidende og Svendborg Avis.