Viser opslag med etiketten Flyvere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flyvere. Vis alle opslag

14/04/2026

Fotos af Heinz Hanke

Den 20. februar 1944 styrtede en tysk Focke-Wulf 190-jager ned ikke langt fra Vellingegård, ca. seks kilometer nord for Otterup. Piloten ombord, Heinz Hanke, reddede sig ud med faldskærm og fandt vej til gården, hvor de viste billeder blev taget.

På det ene billede er han i selskab med gårdmandskonen Olga Lund og Bårdesøs bedemand, Jens Peter Jensen (hans tilstedeværelse er muligvis relateret til en begravelse i den nærliggende Bederslev Kirke).

Heinz Hanke havde deltaget i en kamp mellem otte tyske Focke-Wulf 190-jagere og flere amerikanske B-17-fly, der var på vej mod tyske anlæg i Tyskland og Polen. Skytterne ombord på et af de flyvende fæstninger havde fået ram på hans fly, så olie sprøjtede ud i cockpittet – deraf hans tilsværtede udseende.

Han havde dog også fået ram på det amerikanske fly, som endte med at styrte ned ved Bellinge. To medlemmer af besætningen blev dræbt, mens de sidste otte blev taget til fange.

Heinz Hanke blev bragt til Husmandsskolen ved Odense. Her havde han en samtale med Orlin Holm Markussen, der var pilot på en anden amerikansk B-17, som blev skudt ned over Fyn samme dag. I alt blev tre B-17-fly skudt ned over Fyn den 20. februar 1944.

De to mødtes igen i 1976 på årsdagen for luftkampen, hvor Orlin besøgte Heinz i München, efter at Heinz havde efterlyst ham i et amerikansk blad for krigsveteraner.
 
I alt blev Heinz Hanke noteret for ni nedskydninger, bl.a. den B-17, der styrtede ned ved Bellinge. Han blev også tildelt Jernkorset af 1. grad.
Heinz Hanke med gårdmandskonen Olga Lund og Bårdesøs bedemand, Jens Peter Jensen. Fotokilde ukendt.
Heinz Hanke smurt ind i olie. Fotokilde: Ukendt.

03/12/2025

Fra en britisk flyverbegravelse i Odense

Den nedenstående artikel stammer fra bogen Fem Aar – Indtryk og Oplevelse og er skrevet af redaktionssekretær Knud Madsen, der var ansat på Fyens Tidende.

Artiklen fortæller om begravelsen af besætningen fra det engelske Hampden to-motorers bombefly, der om aftenen den 11. september 1941 styrtede ned ved Sanderum.

Flyet havde været på minelægningsmission ved Kiel og var blevet ramt af flak ved Storebælt. Piloten forsøgte at flyve videre, men blev tvunget til at forsøge en nødlanding ved Sanderum. Flyet eksploderede dog ved landingen.

I artiklens indledning står der, at det var fire canadiske flyvere, der blev begravet. Der var dog tale om én canadier, én newzealænder og to englændere.
  • Sgt. Lynn Harding (RAF)
  • Pilot Officer William Francis Hull (RCAF)
  • Sgt. Samuel Jamieson (RAF)
  • Flt/Sgt Duncan Luin Tod (RNZAF)
Der er indsat linjeskift i teksten for at gøre den mere læsevenlig.

FRA EN BRITISK FLYVERBEGRAVELSE I ODENSE
Den 15. December 1941 blev de første faldne britiske Soldater jordede paa den ny Kirkegaard i Odense i Nærheden af Gravene for de faldne danske Helte fra den 9. April. Det var fire canadiske Flyvere, som var styrtet ned med deres Maskine ved Sanderum den 11. December.

Garnisonen i Odense modtog ingen Indbydelse til at sende Repræsentanter til Begravelsen, og alle Forsøg fra Kommandanten, Oberst R. Mikkelsen, paa gennem sin Forbindelsesofficer at faa Oplysning om, hvornaar Begravelsen skulde finde Sted, var frugtesløse.

Paa anden Maade lykkedes det dog Oberst Mikkelsen at faa Besked om Tidspunktet for Begravelsen. Han gav Forbindelsesofficeren, Kaptajn Nielsen, Ordre til at følge med til Begravelsen, samtidig med at han sendte Løbesedler ud til Garnisonens Befalingsmænd med Meddelelse om den. Løbesedlerne gav ikke Befaling til at møde, men kun Oplysning om Tidspunktet for Begravelsen.

Faa Minutter før Højtideligheden skulde begynde, ankom Oberst Mikkelsen til Kirkegaarden sammen med Garnisonens tidligere Chef, Oberst Allerup, og fandt Porten laaset og bevogtet af Politi. Endvidere var der 2-300 Odenseborgere, som havde ønsket at deltage i Højtideligheden og vise de faldne den sidste Ære.

Paa en Henvendelse fra Oberst Mikkelsen svarede en Betjent, at Begravelsen var udsat en Time, og at Folk kunde faa Adgang til Kirkegaarden indtil en halv Time før Begravelsen. Saa skulde Kirkegaarden rømmes.

Betjenten kunde ikke svare paa et Spørgsmaal om, hvorvidt Forbudet mod at overvære Begravelsen ogsaa gjaldt Oberst Mikkelsen som Garnisonskommandant. En ældre Betjent, som Obersten senere traf paa Kirkegaarden, sagde, at selvføgelig kunde den danske Garnisonskommandant overvære Højtideligheden. Derefter tog han Plads i Begravelseskirken sammen med de Odenseborgere, der var mødt, og som roligt tog Plads i Nærheden af de fire Kister, der var dækket med britiske Flag.

Nu kom en Kirkegaardsbetjent og anmodede paa Tyskernes Vegne Følget om at forlade Kirken. Ingen rørte sig. Lidt efter kom den ledende Politimand og anmodede de mødte om straks at forlade Kirken. Dette havde til Følge, at 8-10 gik deres Vej, Resten blev siddende.

Fra Forsamlingen lød forskellige Udbrud: »Det er Guds Hus!« »Det er en dansk Kirke!« Det hele var ved at antage en højst pinlig Karakter. Saa rejste Oberst Mikkelsen sig og anmodede den britiske Konsul, Th. Muus, som han betragtede som nærmeste Paarørende, om Tilladelse til at sige et Par Ord. Da Konsulen gav sit Tilsagn, gik Obersten hen ved Siden af Politimanden, der stod ved Kisterne, og sagde til Forsamlingen: »Jeg opfordrer Dem til at efterkomme Politiets Anmodning; men først vil jeg sige et Par Ord: Jeg forstaar godt, at der hos saa mange danske Borgere har været en Trang til at vise disse unge Canadiske den sidste Ære, disse unge Soldater, der er faldet saa langt fra deres Hjem, i Kamp for de smaa Nationers Sag og dermed ogsaa for vor. Men før vi gaar, vil vi bede et dansk Fadervor ved deres Kister.«

Efter at Oberst Mikkelsen havde bedt Bønnen, tømdes Kirken stille. En højst usædvanlig, men paa sin Vis gribende Højtidelighed. Ogsaa den britiske Konsul forlod Kirken; forinden slog Konsulen Korsets Tegn over Kisterne.

Den gamle østrigske Oberst, der da var Kommandant for Tyskerne i Odense, havde faaet Besked om Episoden og var hastigt kommet til for at ordne Situationen; men Oberst Mikkelsen var paa det Tidspunkt taget fra Kirkegaarden, og den gamle Oberst bøjede sig, da en tysk Kaptajn henviste til, at der var handlet i Overensstemmelse med Instruktionen.

Det er ikke for meget sagt, at Oberst Mikkelsens menneskeligt smukke Handlemåde vakte den største Sympati i Odense. Episoden førte til, at Tyskerne forsøgte at fælde ham ved at indgive en alvorlig Klage, formuleret i ikke færre end syv Punkter; men Generalløjtnant Gortz og hans Stabschef, General Rolsted, i Forening afværgede Anslaget.

Da Stabschefen hos den tyske Overgeneral indfandt sig hos General Rolsted og sagde, at man var klar over, at der forelaa en Misforstaaelse, og at man lod Sagen falde, svarede Generalen: »Vi betragter ikke dette som en Naadesakt, men som en Retfærdighedshandling.«

Hvortil der blev svaret:

»Jawohl!«

I Anklagepunkterne mod Oberst Mikkelsen stod bl. a., at han paa Grund af Episoden havde forspildt Agtelsen blandt Odense Bys Borgere, og at han havde vist, at han ikke var tyskvenlig! Hvorledes
Indstillingen i Byen var overfor Obersten, gav sig bl. a. Udslag i en stor Mængde Blomsterhilsener i Dagene efter Begravelsen.

I øvrigt gav Sagen Anledning til, at der blev indført faste Retningslinjer for Fremgangsmaaden ved fremtidige Begravelser af Tyskernes Fjender, saa man kunde undgaa det højst beklagelige, at der
mødte danske Officerer af højere Rang end de tyske, og at danske Befalingsmænd mødte i »übergrosse Anzahl«.


Kilder: Airwar over Denmark, Dagbogsblade Assistens kirkegården 1940-1943, Airmen.dk.

De fire gravsteder. Fotokilde: Airwar over Denmark.

14/02/2024

B-17 i Amalielystskoven

På et bombetogt mod et værft i Kiel blev en amerikansk B-17 bombemaskine med 10 besætningsmedlemmer ombord den 4. januar 1944 ramt af antiluftskyts.

Beskydningen betød, at flyets ene motor brød i brand, hvilket skulle vise sig, at blive fatalt for bombemaskinen.

Nord for Ærø begyndte besætningen at forlade flyet med faldskærm. To landede på selve Ærø, mens fire andre blev taget af den stærke vind og forsvandt over vandet.

De resterende ombord må have ventet med at springe, for de næste to, der forlod flyet blev samlet op af forskellige lokale fiskere tæt på den sydfynske kyst. Fiskerne havde set besætningsmedlemmerne forlade flyet og sat deres både i vandet for at hjælpe dem. De to besætningsmedlemmer kom på tysk lazaret i henholdsvis Faaborg og Svendborg.

Som de sidste forlod piloterne flyet og landede med deres faldskærme, den ene ved Syltemae Ås udløb, den anden ved Dalsmose nord for Ollerup.

Efter at besætningen havde forladt flyet cirklede flyet fra Ollerup til Egebjerg Bakker og så videre mod Kirkeby og Lunde, før det fløj tilbage over Kirkeby og til sidst havarerede I Amalielystskoven, få hundrede meter syd for Hvidkilde Gods. 

Styrtet skete kort før kl. 13. 

Ollerupbunkerens hjemmeside kan du læse en masse øjenvidneberetninger og på Airwar over Denmark kan du finde en mere detaljeret beretning om flyet.
Nedstyrtningsstedet i Amalielystskoven. Fotokilde: Egense Lokalarkiv.

Flystyrtet set fra Ollerup. Fotokilde: Egense Lokalarkiv.
Kilder: Airwar over Denmark, Ollerupbunkeren.

16/08/2023

Bomber over Fyn

Notits fra forsiden af Fyns Tidende den 22. december 1940, der beretter om bombenedslag på Fyn.
Fyns Tidende den 22. december 1940

24/05/2023

Helnæs under besættelsen

Halvøen Helnæs, der ligger på det sydvestlige Fyn mellem Faaborg og Assens, spillede ingen stor rolle under besættelsen. 
Helnæs markeret på kort over Fyn.
Enkelte modstandsfolk søgte tilflugt på Helnæs og forsvandt så igen, men det meste af det, der kan findes af historie om Helnæs under besættelsen relaterer til de allieredes bombardementer af Tyskland. 

Blandt de historier, der kun er nævnt i bisætninger, er at en allieret flyver tømte sin bombelast tæt på Abkjeldgaard, der ligger på halvøens nordøstlige del.
Den nødlandede Junkers W-34. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
En anden mindre hændelse var den nødlanding et tysk Junkers W-34 den 25. marts 1942 foretog på Helnæs. Transportflyet fik motorproblemer, men landede uskadt og uden at de ombordværende led overlast. Mandskab fra Flughafenbereicht Seeland kom senere til stedet og fik repareret flyet.

Andre hændelser fortjener deres eget kapitel.

Flyvere i vandkanten
I august 1944 blev den amerikanske flyver sergent Robert R. Helpes fundet i vandkanten ud for Bogården, der ligger kort efter dæmningen. Den B-24 Liberator han var ombord på, styrtede i juni 1944 i havet ved Årø. 

Den 10 mand store besætning hoppede ud med faldskærm. Nogle blev taget af havet, andre blev taget af tyskerne på Årø.

Sidenhen drev tre af besætningsmedlemmernes lig i land på Helnæs. Foruden Robert R. Helpes, drev også løjtnant Richard F. Gall og teknisk sergent Robert M. Kimmey i land.

Helpes blev den 14. august begravet på Helnæs Kirkegård af værnemagten. Richard F. Gall og Robert M. Kimmey blev begravet på Assens Nye Kirkegaard. De blev alle gravet op i 1948, hvor deres jordiske rester blev til overgivet til det amerikanske militær. 

Robert R. Helpes jordiske rester blev bragt til en amerikansk militærkirkegård i Belgien.

Flystyrtet den 17. august 1944
Tæt ved dér, hvor dæmningen når Helnæs, der står der et mindesmærke for et Halifax bombefly fra Royal Canadian Air Force, der natten til den 17. august 1944 blev skudt ned her. 

Af besætningens syv mand omkom de fem. 

Fire af besætningsmedlemmerne blev fundet druknede langs kysten, mens radiotelegrafistens lig først blev fundet, da flyet blev hævet op fra vandet. 

Alle fem blev begravet ved Sønderby Kirke, cirka 10 kilometer nord for Helnæs.

De to overlevende blev bevidstløse bjærget fra vandet og bragt til Assens Sygehus, hvorfra de blev overført til tyskernes lazaret i Fredericia.
Mindestenen på Helnæs. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
Flystyrtet er beskrevet i Anders Bjørnvads bog Faldne Allierede flyvere 1939-1945. 

Under en mission til Kiel natten til den 17. august 1944 blev en Halifax bomber ramt over dansk område. 

Besætningen sprang ud med faldskærm over den sydlige del af Lillebælt, på strækningen mellem Torø og Helnæs. Flyet styrtede ned ved Langøre, der fra fastlandet fører over til Helnæs.

Det blev en bevæget nat for en del yngre mennesker i Sønderby Bjerge, idet de forsøgte at komme de nedstyrtede flyvere til hjælp i en robåd. 

Oppe fra land kunne de høre dem råbe om hjælp, og sammen med ”Falcks redningskorps” fik de etableret nødbelysning ud over vandet, men da de kom ud på vandet, kunne de ingenting se og ingenting høre. 

Det blæste kraftigt den nat, og der var ret høj søgang. Efter nogen tids forløb blev eftersøgningen derfor opgivet.

Den falske flyveplads
Overflyvninger kunne tydeligt høres på Helnæs. Allierede fly på vej mod bombemål i Tyskland eller på vej på mineudlægning fløj ofte over Helnæs. 

Enkelte gange kunne der høres luftkampe og der er også øjenvidneberetninger, der fortæller, at bombardementerne af de nordtyske byer kunne ses som et kæmpe ildhav i det fjerne.

Det fik i 1942 tyskerne til at anlægge en falsk flyveplads på Helnæs. 

Håbet var, at de allierede ville kunne lokkes til at tro, at der var tale om et reelt bombemål. Den falske flyveplads blev placeret på Helnæs Made.
Bygning på "flyvepladsen". Fotokilde: Helnæs Lokalhistoriske Arkiv.
Flyvepladsen blev udstyret med forskellige bygninger, der skulle få det til at se troværdigt ud – blandt andet en hangar. Der blev også harvet, så det så ud som om der var en landingsplads, og der blev bygget flyattrapper i træ 

Der blev også placeret beholdere med olie, der ville kunne antændes efter et angreb, for at give en troværdig illusion af, at man havde ramt et militært mål.

Før den falske flyveplads var færdigbygget blev området dog overfløjet af to engelske flyvere på rekognoscering, der tog billeder af området. 

Der blev også bygget en reel barak til det tyske personale, hvor der blev indlagt telefon. 

I et interview med Helnæs Posten fra februar 2006, fortæller Jørgen Møller Christensen, årgang 1930 og opvokset på Helnæs Mølle, følgende om tyskernes tilstedeværelse: 

…der var tyskere ude på Maden, jeg tror en 7-8 stykker, hvor de boede i et træhus. De havde bygget en falsk lufthavn, så englænderne skulle tro, at Helnæs var befæstet. Men den hoppede de ikke på! Men de tyskere var meget fredelige, vi spillede da også fodbold med dem. Der var særlig en tysker ved navn Heinz, som spillede godt. Jeg tror, de spiste henne på kroen.

Oplysningen med, at tyskerne spiste på kroen, stemmer godt overens med historien om, at de billeder, der findes af flyvepladsen, efter sigende blev taget, mens tyskerne var på kroen og spise frokost.

Den falske flyveplads blev fjernet i 1944.

Der kan ses flere billeder af den falske flyveplads på Arkiv.dk.
Udsigtsplatform ved "flyvepladsen". Bemærk personen på trappen. Fotokilde: Korte træk af Helnæs Sogn's historie.
Bygninger på "Flyvepladsen". Fotokilde: Korte træk af Helnæs Sogn's historie.
Kilder: Faldne allierede flyvere 1939-1945, Korte træk af Helnæs Sogn's historie, Helnæs Posten, Airwar over Denmark, Toldstrupselskabet, Airmen.dk, Historisk Atlas, Jørn Junker, Jens P. Sørvin.

17/04/2023

Husmandsskolen efter bombardementet

Den 17. april 1945 kl. 16.12 blev Gestapos fynske hovedkvarter, Husmandsskolen, bombet af Mosquito-fly fra Royal Air Force. Hvert fly kastede fire 500-punds bomber.

Desværre ramte halvdelen af de kastede bomber ikke deres mål, så 12 bomber i stedet landede i de omkringliggende boligkvarterer. 

Foruden Husmandsskolen blev 20 huse ødelagt, og mere end 150 huse beskadiget. Det betød også, at der blandt beboerne i området var omkring 20, der blev sårede og ni, der blev dræbt.
  • Inge Lindegaard Madsen, Rugårdsvej 155 - 8 år
  • Amanda Larsen, Lahnsgade 7 - 66 år
  • Johanne Margrethe Andersen, Husmandsskolens Allé 12 - 44 år
  • Niels Marius Christensen, Rugårdsvej 186 - 75 år
  • Dagny Agnethe Andersen, Husmandsskolens Allé 10 - 29 år
  • Anna Larsen, Provstegade 6 - 23 år
  • Olga Larsen, Østrupvej 7 - 58 år
  • Niels Larsen, Østrupvej 7 - 68 år
  • Agnes Alma Andersen, Husmandsskolens Allé 10 - 59 år
De nedenstående billeder fra Paarup Lokalhistoriske Arkiv giver et billede af, hvor voldsomt bombardement ramte - både Husmandsskolen og de omkringliggende huse.
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Fotokilde: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Kilder: Paarup Lokalhistoriske Arkiv,

01/03/2023

"Beskydning af et tog paa Nordvestfyenske Bane ved Snestrup Holdeplads"

I 1951 udsendte lensbaron og godsejer Hans Berner Schilden Holsten andet bind af sin slægtsbog, der rummer breve og dagbogsoptegnelser fra perioden 1941-1951. I den findes hans oplevelse af det angreb, der fandt sted mod et persontog ved Snestrup.

I forordene til bogen kan der blandt andet læses: ”Jeg ønsker at tilføje, at bortset fra en enkelt Beretning omtaler Brevene ikke Begivenheder i Forbindelse med Besættelsen. Disse kunde ikke nævnes, da nogle af Brevene sendtes til Slægtninge i Sverrig og Norge og altsaa skulde passere Censuren.”

Den originale stavemåde og tegnsætning er bevaret.

Beskydning af et tog paa Nordvestfyenske Bane ved Snestrup Holdeplads

Søndag den 7de Januar 1945 skulde Henrik, Christian Julius Simony og jeg til Odense for at se Genboerne til Eftermiddagsforestilling, og vi tog af Sted med Middagstoget KL 12,07, Vi sad i en af de bageste Vogne i det temmelig lange Tog.

Lidt efter Villestofte Station hørte vi under Vognen en Lyd, som om der var noget i Vejen med Vognens Hjul og dette gentog sig maaske en 5—6 Gange. Henrik sagde, at det lød, som om Hjulene var blevet firkantede. En af os sagde, at det havde lydt som Maskingeværsalver, og jeg sagde, at vi vilde have været ængstelige, hvis vi havde været i Jylland ; man kunde da ikke tænke sig, at et lille fyensk Tog kunde blive beskudt. Der var dog ingen af os, der tænkte paa, at det kunde være Alvor.
Togvogn efter angrebet. Fotokilde: Stadsarkivet
Jeg saa en Mand i Vognens Gang, der dukkede sig ned, men det faldt mig ikke ind, at der kunde være noget i Vejen. Hverken Henrik eller jeg havde set det mindste til Flyvemaskiner, heller ikke bagefter, da vi kom ud af Toget. Vi sad midt i Vognen.

Ved Snestrup Holdeplads standsede Toget, og Folk begyndte at myldre ud af Vognene, og jeg saa en begynde at fjærne sig lidt i Løb; men det var stadig ikke gaaet op for mig, hvad der var sket. Jeg har vist nærmest tænkt, at Lokomotivet ikke kunde køre længere, og at det var derfor, man forlod Toget.

Lidt efter kom Forpagter og Fru Simony og Laurits Chauffør og hans Kone, der havde siddet i den tredie Vogn, hvor de havde lagt sig ned for at søge Dækning. De var heldigvis ikke kommet til noget, men i de to første Vogne var der flere dræbte og saarede, og det havde været frygteligt at se paa. Forpagter Simony og Laurits Chauffør, havde saaledes i den bageste Kupe i den forreste Vogn set en Mand sidde op uden Hoved.

Lokomotivføreren var dræbt, og Fyrbøderen menes at være sprunget af Toget for at undgaa at blive skoldet af udstrømmende Damp. Lokomotivet er gennemhullet af Kugler, og er vel blevet saa beskadiget, at det er gaaet i Staa afsig selv, hvad der er en stor Lykke, da Toget ellers kunde være blevet ved at køre, naar Maskinen var helt uden Betjening.

Togfører Andersen var gaaet over i den lige overfor liggende Præstegaard for at tilkalde Ambulancer, og jeg hørte ham sige, at der ikke kunde ringes op til Odense, hvor der var Luftalarm. Det er meget forkasteligt, at Telefonspærringen kan være saa komplet, at der ikke en Gang til enhver Tid er Vagt til at modtage Anmeldelser om Ulykkestilfælde.

Der var 4 dræbte, 2 haardt og 11 lettere saarede. Det er forfærdeligt, at noget saadant overhovedet kan ske, og man staar ganske uforstaaende overfor Beskydningen af et lille Lokomotiv paa en lokal Bane en Søndag Middag, hvor der kan regnes med, at der kun befordres fredelige Søndagsrejsende og intet Gods.
Lokomotivet efter angrebet. Fotokilde: Fyens Stiftstidende
Øjenvidner meddeler, at Flyverne, der vist kom i 2 Bølger paa hver 4, har dykket ned foran Toget tre Gange, saa det er antagelig en stor Fejl, at Toget ikke er standset, hvorved Beskydningen vel nok var blevet indskrænket til at ramme Lokomotivet.

Blandt de døde er en Kone fra Farstrup, der efterlader 3 smaa Børn fra 6 til 1 Aar, og hvis Mand ved Arbejde i Langesø Skov kort før Jul fik brækket et Ben, saa den stakkels Mand har faaet denne sørgelige Meddelelse paa Odense Sygehus, hvor han ligger endnu.

Blandt de saarede er en Mand, der arbejder her i Skoven. Han fik Pulsaaren i Laaret skudt over og det varede længe, før de paa Sygehuset fik Blødningen standset. Han havde faaet en god første Hjælp af de tyske Soldater i Paarup Forsamlingshus, som ogsaa var behjælpelige med en Baare og med Automobiler.

Godskes Staldmester, der blev saaret i Foden, kommer næppe tilbage før nogle Uger efter Beskydningen.

Vi spadserede hjem fra Snestrup, og fra Slukefter Kro, hvor Henrik, Christian Julius og jeg spiste Frokost, telefonerede jeg rundt til Familien for at meddele dem, at vi var slupne godt fra Ulykken.

Samtidig med Beskydningen af Toget havde der været en Del Flyvning over Langesø Egnen, og Maskinerne, hvoraf i hvert Fald nogle var amerikanske, nedkastede nogle tomme Benzinbeholdere; Godske saa en blive udløst, og den faldt nær ved Spejlbjerg, og der lugtede stærkt af Benzin. Godske for ind i Huset og kastede sig paa Gulvet i den Tro, at det var en Bombe.

Skovrideren saa en Beholder falde ved Aalekisten, og en faldt i Tokkerod i Savværksejer Rasmus Petersens Hus, hvor den havnede paa Komfuret, hvor der heldigvis ikke var Ild. Ellers kunde der være sket en voldsom Eksplosion af den Benzinrest, der var i Beholderen. Fru Petersen blev saa forskrækket, at hun sprang ud af Vinduet paa første Sal, heldigvis uden at lide alvorlig Skade.

07/01/2023

Øjenvidneberetning: Aarup den 7. januar 1945

Forsiden af Fyens Stiftstidende den 8. januar 1945.
Den 7. januar 1945 angreb to amerikanske fly et passagertog, der befandt sig ved Aarup station. Angrebet kostede 14 dræbte og 31 sårede. Flere andre fynske tog blev også angrebet den dag. Blandt de, der oplevede angrebet var Edvard Paludan, der i 2000 sendte den nedenstående øjenvidneberetning til Lokalhistorisk Arkiv i Aarup.

Flyangreb på tog, Aarup primo jan 1945

Som 20-årig var jeg en af de første dage i januar 1945 med et af de få gennemgående tog på vej fra Aalborg til København, da toget ved Aarup station blev beskudt af allierede fly. Efter det første angreb, hvorunder toget hurtigt standsede i stationsområdets østende, kunne vi se, at de ville komme igen, og vi i min kupe, som var uskadte, sprang gennem vinduet ned på baneterrænet og løb sammen med mange andre væk, ud over markerne syd for baneområdet. Flyene kom nordfra i angreb, og de rettede sig især mod lokomotivet og den/de forreste vogne.

Da maskinerne var væk, vendte jeg og de andre passagerer tilbage til området ved toget. Jeg husker, at Jeg ville hente min bagage, men kun tøvende gik ind i af frygt for hvilket syn der kunne møde mig i form af døde eller kvæstede. Vognen var dog ikke ramt, men i den forreste del af toget var der mange både døde (vistnok ca. 10) og sårede.

Jeg husker ikke, hvor lang tid, jeg blot gik rundt ved toget, inden der kom læger fra det nærliggende hospital, som fik sat system i hjælpen. Vi uskadte blev bedt om (eller gik selv i gang med, jeg husker det ikke) at hjælpe sårede hen til en lille hytte på stationsområdet, hvor en læge visiterede. Jeg var med til at bære en dame, som var ramt i bagdelen, og Jeg husker, at jeg af chok/generthed var ude af stand til at fortælle lægen, hvor hun var ramt.

Bagefter ventede vi længe, Inden der kom et tog, som kunne føre os videre. I ventetiden rendte jeg på en skolekammerat, der havde en lommelærke med, og bød mig på en opstrammer, som sandelig faldt på et tørt sted.

Mærkeligt nok nåede vi til København sent samme aften.

28/09/2022

Afsked med de amerikanske flyvere

Den 8. maj 1948 blev der foran kirkegårdskapellet ved Assistenskirkegåden i Odense afholdt en mindehøjtidelighed, hvor en enkelt kiste, dækket af det amerikanske flag, blev båret ud af kirkegårdskapellet og her mødt af æreskompagnier fra modstandsbevægelsen og det lokale kompagni, foruden indbudte gæster og repræsentanter for den amerikanske hær.
Kisten bæres ud fra kirkegårdskapellet. Fotokilde: Arkiv.dk

Efter en tale fra biskop Øllgaard, en salme og et fadervor blev kisten ledsaget af æreskompagnierne ført gennem byen til banegården, hvor den blev overført til en jernbanevogn.

Kisten repræsenterede de knap 130 kister, der på dette tidspunkt stod stablet op i kirkegårdkapellets østre fløj. I løbet af april og maj 1948 var langt de fleste kister, der indeholdt amerikanske flyvere skudt ned over Danmark blevet gravet op og samlet i Odense. Odense Kommune havde ønsket at lave en officiel mindehøjtidelighed, der altså fandt sted om formiddagen den 8. maj 1948. De resterende kister blev natten til den 9. maj 1948 bragt til banegården.

I juni 1946 blev de første skridt taget til at bringe de amerikanske flyvere hjem. Et amerikansk detachement påbegyndte arbejdet med at lokalisere gravene, samt opgrave og identificerede flyverne. Fra dansk side ville man dog ikke give tilladelse til at flytte ligene, før der var indhentet bekræftelse fra de efterladte til, hvad der skulle ske med den dødes jordiske rester.

Ifølge amerikansk lovgivning kunne de efterladte vælge om de jordiske rester skulle bringes hjem til USA, overføres til en amerikansk krigskirkegård i Europa eller forblive der, hvor flyveren var blevet begravet første gang.

Mange blev derfor i første omgang begravet igen der, hvor de i første omgang var blevet begravet. Der blev i maj-juni 1947 foretaget yderligere identifikationsarbejde og i april 1948 var det endelig så vidt, at amerikanere oprettede base i Odense og herfra kørte rundt i landet og indsamlede kisterne med deres afdøde landsmænd. I alt knap 130 kister blev samlet i Odense, mens fem amerikanere forblev begravet i dansk jord.

Kisterne blev med tog kørt fra Odense til Liege i Belgien. Herfra blev nogle ført videre til USA, mens andre blev begravet på Ardennes American Cemetery and Memorial, hvor der i dag ligger 33 amerikanske flyvere begravet, der oprindeligt var begravet på dansk jord. Blandt andet Wymond B. Ridge, der var en af de tre amerikanere, der i løbet af krigen var blevet begravet på Assistenskirkegården, men som blev gravet op i april-maj 1948.

Kilder: Faldne allierede flyvere 1939-1945, Airmen.dk, Fyens Stiftstidende, Dagbogsblade Assistenskirkegården 1940-1943.

De amerikanske kister i kirkegårdkapellets østre fløj. Affotograferet fra Dagbogsblade Assistenskirkegården 1940-1943
Fra eskorten gennem byen, her ved Kongens Have. Fotokilde: Arkiv.dk
Ankomst til banegården. Fotokilde: Arkiv.dk
Notits fra Fyens Stiftstidende den 9. maj 1948 om den amerikanske presses tilstedeværelse.




01/06/2022

Nedskydningen af Lawrence McMillan

Avisudklip. Sandsynligvis Fyens Tidende. Billedkilde: www.veterans.gc.ca
Det sidste fly allierede fly, der blev skudt ned af tyskerne i dansk luftrum var en Spitfire, der den 9. maj 1945 klokken cirka 17 blev skudt ned over Langelandsbæltet - ca. 1 sømil fra Spodsbjerg.

Den nedskudte Spitfire blev fløjet af den canadiske flight lieutenant Lawrence McMillan fra R.C.A.F. Sammen med en anden canadisk flight lieutenant, P.G. Wigle, der ligeledes fløj Spitfire, var de lettet på en rekognosceringsopgave over de danske farvande. Det kan læses i den rapport P.G. Wigle efterfølgende afgav, hvad der skete.
Lawrence McMillan. Billedkilde: www.veterans.gc.ca
I Langelandsbæltet får de to Spitfires øje på fire skibe, der sejler under naziflag og er på vej sydpå. De tre af skibene har sortklædte tropper ombord. De to fly dykker ned og flyver langs skibene i lav højde. Først til bagbord side, siden til styrbord side og tæt nok på til at P.G. Wigle kan aflæse navnet på det ene skib – ”Ubena”.

Kort efter eksploderer McMillans Spitfire. Da P.G. Wigle kigger bagud kan han se skud fra maskingeværer, der slår ned i vandet. Han hæver sit fly til sikker højde, men kan ikke få øje på nogle rester fra McMillans maskine. Efterfølgende sejler politiet fra Rudkøbing også ud i en motorbåd, for at undersøge stedet, men finder ikke andet end en olieplet på havoverfladen.
P.G. Wigles rapport. Billedkilde: www.veterans.gc.ca
Befrielsen havde på tidspunkt for nedskydningen været en realitet i flere dage. Tyskernes samlede overgivelse blev dog først underskrevet den 7. maj og trådte i kraft den 8. maj. Hvorfor McMillans Spitfire blev skudt ned melder historien ikke noget om. Måske de tyske skibe har følt sig truet af flyene, der kom tæt på? Måske har man ombord ikke været bevidst om den endelige overgivelse? Det er dog gætværk.
Ubena. Billedkilde: https://www.clydemaritime.co.uk
Et lille efterskrift. Det har været muligt at finde oplysninger om skibet ”Ubena”, der var med i konvojen. Skibet havde oprindeligt sejlet som fragt- og passagerskib ved Afrika, men var ved krigens begyndelse blevet taget i brug som depotskib for ubåde. 

Dets rolle ændrede sig i februar 1945, hvor det blev taget i brug som hospitalsskib. Her hjalp det mere end 27.000 flygtninge og soldater på flugt fra de fremadrykkende russiske tropper – primært til København. Her afleverer Ubena afleverer skibets sidste flygtningelast den 30. april.

Ubena var den 25. marts 1945 det sidste tyske skib, der forlod Danzig-Neufahrwasser. Her havde det mere end 4.000 personer med ombord. 

Lige efter krigen beslaglagde Englænderne beslaglagde det som krigsskade-erstatning i Travemünde senere i maj 1945, omdøbte det til H.M.S. Ken og tog det i brug som troppetransportskib i december 1945.

16/02/2022

Luft og søslaget ved Lundeborg d. 3. maj 1945

På Gudme Lokalarkivs hjemmeside har jeg fundet denne beretning om de allieredes beskydning af tyske skibe ud for Lundebord d. 3. maj 1945. Beretningen er skrevet af Laurits Petersen, der var toldkontrollør og Havnefoged i Lundeborg og som Fyn under besættelsen tidligere har bragt en beretning fra.


Jeg har enkelte steder tilføjet kommentarer i parentes, bemærkningen om at der er flygtninge ombord er dog Laurits Petersens egen. For at gøre teksten læselig, har jeg rettet tegnsætningen til, der var meget lemfældig. Der er enkelte steder undervejs, hvor sproget slår knuder, dette har jeg valgt at beholde. Læser man igennem det, så kommer historien også på rette spor igen. Jeg har også bibeholdt brugen af dobbelt-a.

"Som øjenvidne til luft- og søslaget ved Lundeborg d. 3. maj 1945 skal jeg her berette følgende begivenheder.

Den omtalte dag havde der lige fra morgenstunden, hele dagen af og til været svær skydning ude nordefter i bæltet. Ved godt 16-tiden gik jeg til havnen. Vinden var svag østnordøst, himlen var halvskyet flere steder som smaa byger.

Der kom nordefter uden om Storebæltsflakket 11 skibe for sydgaaende. Jeg gik ned i min bundgarnsjolle og ordnede forskellige ting paa sydsiden i havnen. Flere mennesker stod oppe paa havnepladsen og talte om skibene, som nærmede sig stærkt.

Jeg gik også op på pladsen, og vi stod saa og saa paa skibene - da var kl. ca. 16.40. Saa hører vi motorstøj fra flyvemaskiner kommende syd fra. 2 maskiner sætter i styrt fra megen stor højde ned over de forreste skibe og bombarderer dem fra lav højde. Alle skibene sætter fuld fart paa kan vi se. De to forreste hurtigbåde farer syd paa og er borte i løbet af et øjeblik.

De to flyvemaskiner forsætter nordefter og beskyder alle skibene, men nu kommer der pludselig 8 flyvemaskiner østerfra over Langeland og nu bombarderer de skibene - og lige straks efter kommer atter andre 8 maskiner. Bomberne, der falder i vandet sætter sprøjt højt over kommandobroen fra de store dampere. Der er en heftig skydning fra skibene 3, 4 og 6 og en vældig raaben og skrigen derudefra. Det foregaar ca. 1½ sømil ude.

Nu kommer de 2 første maskiner tilbage nord fra igen, efterfulgt af de andre, og nu begynder det hele igen. Nu begynder vi tilskuere inde fra havnen at tale om, at det er vist galt at staa og se paa dette, da der ikke er noget til beskyttelse, og i løbet af et øjeblik er hele min kælder fuld af folk, hvor vi nu kan høre en vældig kanonade.

Da skydningen nu stilner af, skal vi saa frem og se hvordan det ser ud. Skib nr. 3 styrer østover Slipsknude, skib nr. 4 synkende og i brand styrer østover, skib nr. 5 styrende vestover efter Lundeborg, skib nr. 6 et helt nyt skib er intet at se ved. Prammen det havde paa slæb har den ladet gaa, og to andre skibe, mindre motorbaade ligger spredt nord efter, men 2 af de nordligste fartøjer, mindre baade, maa være sunket da de ingen steder kan ses.

Skib nr. 3 forsætter østerefter, flyder ved et held over Rødgrunden (lavt vand ud for Stoense på Langeland), og sætter den paa land paa selve Langelad. Skib nr. 4 en meget stor damper, som er synkende og i brand bliver staaende paa Rødgrunden, nu sejler skib nr. 6 over og lægger sig paa luv side (den side af et skib som vinden står ind på) af skib 4, og tager de saarede og andre ombord - og gik til Nyborg, hørte vi saa senere.

Skib nr. 5 forsætter imod Lundeborg, den ser ikke godt ud. Masten er skudt over nede ved dækket og den er faldet hen over styrehuset, tillige er toppen af masten skudt over ved godset, en stor kahyt bag styrehus og skorsten er totalt gennemhullet, og vist ikke et helt glas, men styrehus, det havde ikke faaet en kugle, men joller og flere andre steder var godt gennemhullet.

Da damperen er ligeved at gaa ind i havnen, er der en mand fra havnen, der raaber ”I skal gaa” - alle vi der kan sejle og køre forsvinder, og i løbet af et øjeblik var vi forsvundet op i byen. Vi skulde ikke risikere, at blive beordret ud at samle op efter slaget, og måske selv blive angrebet af flyvemaskinerne.

Vi kunde oppe fra byen følge begivenhederne ude paa vandet. Branden i den store damper blev efterhaanden slukket. Men da der var gaaet en times og man intet hørte, dristede man sig til havnen igen.

På grøftekanten over for mit hus, sad der en tysk løjtnant - barhovedet og med redningsvest paa. Aldrig har jeg set et mere forstyrret ansigt end dette han sad for at vise.

Nej til havnen til biler eller læger. Forinden havde tyskerne ringet til vore læger, men de nægtede at komme, vist nok en overenskomst med den tyske værnemagt, at vore læger ikke skulde assistere ved krigshandlinger. Ligeledes havde naboerne ved havnen nægtet at levere varmt vand til ombord hos tyskerne.

Skibet laa i inderhavnen, jeg var ikke ude ved skibet, men saa det hele fra den anden i havnen. Der var en dræbt ombord. Han laa paa dækket af overbygningen paa en presenning som de slæbte frem og tilbage med under oprydningen ombord. Kaptajnen var haardt saaret af et strejfskud i nakken, og overskudt ben, og ligeledes en kvinde som havde faaet et skud i underlivet.

Langt om længe kom der en af de bekendte graa vogne af tyskernes med presenning over efter de saarede. Først bar de kaptajnen i land paa en båre og satte ham ind i vognen, derefter bar de den saarede kvinde ind, men for at faa hende ind i vognen maatte de hæve den første ud igen, han klagede sig saa forfærdeligt, saa gik jeg hjem, dette var ikke til at høre paa (der var også flygtningen ombord).

Jeg stod herhjemme i min stue, da vognen kort efter kørte forbi vinduet, og jeg ser endnu et par troskyldige blaa øjne rettet paa mig af en lille pige paa 3-4 aar, som sad på skødet af en tysk soldat. Der blev sagt, at det var en datter af den saarede kvinde. Nede i skibet havde tyskerne travlt med at rydde op og slaa propper i det hullede skrog. Under dette kom de engang nogle flyvemaskiner højt efter, det kan nok være, at tyskerne fik travlt med at løbe i land, men der skete ikke noget.

Kort før aften, kom der en af de smaa motorbaaade og lagde sig paa siden af det andet fartøj, hele forenden paa denne motorbaad var lige saa gennemhullet som en si. Skibene blev liggende i havnen til det blev mørkt, hvorefter de sejlede østover.

Den store damper blev staaende på Rødgrunden til i første halvdel af august da Svitzer (bjærgningsselskab) tog den af grunden, men i mellemtiden blev den af og til inspiceret af danske marineofficerer som blev sejlet over herfra. Der var til stadighed nogle ganske faa tyskere ombord, ligesom der straks efter og længe efter dagligt var en lille damper paa siden af den med forbindelse til Svendborg.

Flyvemaskiner blev der ikke nedskudt under kampen, man kunne ikke engang se at nogle af dem blev saa meget som ramt."
Skib 3 omtalt i Dansk Søulykke-statistik 1945. Fotokilde: Søfartens bibliotek
Omtale af kamphandlingerne i Langelands Avis den 4. maj 1945. Fotokilde: Langelands Avis


18/01/2022

Himlen over Langeland.

I løbet af besættelsen faldt der flere gange bomber over Langeland, ligesom der ved flere tilfælde blev kastet miner over øen.

Forklaringerne på, hvorfor de allierede flyvere befandt sig over Langeland er flere, men de allierede fly var flittige til at kaste miner i farvandet mellem Langeland og Lolland, for genere den tyske skibstrafik mest mulig. Samtidig brugte man ved bombning af mål i det nordtyske ofte en rute, der gik over Danmark. Således kunne man flyve uopdaget hele vejen over Nordsøen og på den måde mindske tiden, hvor man var i de tyske meldeposter og radarers søgelys.

Der findes også flere forklaringer på, hvorfor flyene kastede deres last over Langeland. Nogle har været ude af kurs, og troet, at de droppede deres bomber det rigtige sted, andre har haft træfninger med tyskerne og haft behov for at kunne komme væk i en vældig fart, og derfor droppet deres last for at mindske flyets vægt.

Under en minelægningsoperation den 8. august blev der dog bevidst kastet to bomber ved Kædeby Has, der ligger nordvest for Humble. 12 Hampden fly var omkring midnat kommet ind via en rute, der havde udløst beskydning fra flakbatterier ved både Svendborg og Korsør. Ved Kædeby Has blev de to bomber kastet mod et oplyst mål, der af flyets besætning blev antaget for at være et skib, men som i virkeligheden nok har været et dårligt oplyst hus. Ingen personer kom til skade ved bombninger, men med 200 meter fra bombekraterne til nærmeste beboelse, kunne det nemt være gået galt.

Flytrafikken over Langeland resulterede også i flere nedskydninger, både af natjagere og flakbatterier. Det afbillede Stirling fly nødlandede 11. oktober 1942 ved Siø. Flyet og dets syv mand store besætning havde været på minelægningsoperation i Østersøen og formodes på tilbagevejen, at være blevet ramt af en tysk natjager. Lidt før midnat nødlandede flyet syd for den vestlige del af Siø. Da flyet ramte vandet drejede det rundt og lå efterfølgende modsat flyveretningen. Ved nedslaget blev flyets bombekaster, Sergent Joseph Curle, dræbt. Joseph Curle blev den 14. oktober begravet på Assistens Kirkegård i Odense, bl.a. i overværelse af to af de overlevende fra flyets besætning. Han er en af de 22 allierede flyvere, der i dag ligger begravet på kirkegården.

I 2019 fjernede søværnet bomber fra et B-24 fly, der lå ud for Kjeldsnor Fyr på Sydlangeland, og tidligere i år var søværnet på jagt efter et andet B-24 fly, der skulle ligge i samme område. De to fly kolliderede, da de den 20. juni 1944 kom under beskydning på vej til et dagsangreb på Politz. Det ene fly blev ramt af flakbatteriet ved Kjeldsnor, hvorefter piloten mistede kontrollen med sit fly og kolliderede med det andet. Kun tre af de tyve besætningsmedlemmer overlevede. Så selv om bombekraterne i dag er udviskede, så er der stadig spor fra de allieredes flyvninger over Langeland under besættelsen.

Rapporten om flyene fra Statens Civile Luftværn lyder således:

”2 amerikanske bombemaskiner er i dag styrtet ned ca. 1000 m øst for Kjeldsnor fyr i Langelandsbæltet. 5-6 personer sprang ud i faldskærm og gik ned på vandet. Der blev foretaget eftersøgning, dels af et tysk vagtskib, dels af motorbåde fra Bagenkop og dels af en robåd udsendt fra Kjeldsnor fyr. Endvidere deltog i eftersøgningen en tysk hurtigbåd, der kom til stede. Den ene fiskerbåd indbragte til Bagenkop en amerikansk flyver, der blev afleveret til den tyske værnemagt. Den pågældende blev tilset af læge Larsen, Tryggelev. Ambulancen, der var tilkaldt, blev sendt tilbage, da værnemagten modsatte sig indlæggelse på dansk hospital. 2 andre flyvere og liget af en tredje blev opsamlet af et tililende stenfiskerfartøj, og fra dette blev såvel flyverne som liget bragt over i hurtigbåden. Eftersøgningen forsattes til kl. 11.30, men yderligere blev ikke set eller reddet fra dansk side.”

Rapporten var underskrevet ”Rasmussen, politiassistent.

Jeg er en smule overvældet af, hvor meget aktivitet, der var været over Langeland, og hvor ofte det har kunne mærkes på øen. Minimum 10 gange er der blevet kastet bomber på Langeland, minimum 3 gange er der blevet kastet miner over selve øen og mindst 16 gange er der drevet allierede flyvere i land ved de langelandske kyster. Det virker umiddelbart voldsomt på et geografisk afgrænset område af Langelands størrelse. Det er i hvert fald mere end jeg havde forventet, og virkelig interessant at læse om.

Vil du læse mere om bomberne på Langeland, så kan denne øjenvidneberetning anbefales- ligeledes er bogen ”En dråbe i havet – Langeland under den 2. verdenskrig” virkelig anbefalelsesværdig.

Vraget af Stirling nr. 9190, 218 sq. der nødlandede ved Siø. Nødlandingen skete 11.10.1942. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Vraget af Stirling nr. 9190, 218 sq. der nødlandede ved Siø. Nødlandingen skete 11.10.1942. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Det nødlandede bombefly Stirling MK 1 nr. 9190, der nødlandede ved Siø. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Det delvis oversvømmede cockpit i Stirlingflyet MK I nr. R 9190, der styrtede ned ved Siø 11.10.42. Kilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

10/01/2022

Flyangreb ved Stenstrup

Selvom jeg er opvokset i Stenstrup, så er jeg ikke før stødt på omtale af det flyangreb på et godstog ved byen, der fandt sted 1. oktober 1944.

Det angrebne tog, der var på vej mod Odense, befandt sig mellem Stenstrup Sidespor og Stenstrup Station da angrebet fandt sted. Stenstrup Sidespor hedder i dag Stenstrup Syd Station, men var dengang et sidespor, der betjente flere af teglværkerne i området.

Alt efter, hvilken avis nyheden læses i, så varierer antallet af fly i den flok det angribende fly kom fra. Fyns Social-Demokrat fortæller om fire angribende fly, mens Fyns Venstreblad d. 3. oktober 1944 fortæller om 6 fly og er den mest uddybende af omtalerne.

Toget fik ikke de store skader ved angrebet, men fyrbøderen blev ramt af strejfskud og lokomotivføreren fik skader, da han sprang af toget. Begge førtes efterfølgende til hospitalet i Svendborg.

Der findes flere eksempler på allierede flyangreb på danske godstog. Flere gange med civile tab til følge. Jeg tænker, at togene har været legale mål, når jagerflyene har været på retur fra deres primære opgaver, eksempelvis som eskort for bombefly.

Og så fascinerer det mig, at jo mere jeg dykker end i det, jo mere viser det sig, at der er sket omkring min gamle hjemby.
Fotokilde: Fyns Tidende den 3. oktober 1944. 
Billedkilde: Fyns Social-Demokrat 2. oktober 1944
Billedkilde: Fyns Venstreblad 3. oktober 1944
Billedkilde: Frihedsmuseets billedarkiv
Fotokilde: Frihedsmuseets billedarkiv