På Gudme Lokalarkivs hjemmeside har jeg fundet denne beretning om de allieredes beskydning af tyske skibe ud for Lundebord d. 3. maj 1945. Beretningen er skrevet af Laurits Petersen, der var toldkontrollør og Havnefoged i Lundeborg og som Fyn under besættelsen tidligere har bragt en beretning fra.
Jeg har enkelte steder tilføjet kommentarer i parentes, bemærkningen om at der er flygtninge ombord er dog Laurits Petersens egen. For at gøre teksten læselig, har jeg rettet tegnsætningen til, der var meget lemfældig. Der er enkelte steder undervejs, hvor sproget slår knuder, dette har jeg valgt at beholde. Læser man igennem det, så kommer historien også på rette spor igen. Jeg har også bibeholdt brugen af dobbelt-a.
"Som øjenvidne til luft- og søslaget ved Lundeborg d. 3. maj 1945 skal jeg her berette følgende begivenheder.
Den omtalte dag havde der lige fra morgenstunden, hele dagen af og til været svær skydning ude nordefter i bæltet. Ved godt 16-tiden gik jeg til havnen. Vinden var svag østnordøst, himlen var halvskyet flere steder som smaa byger.
Der kom nordefter uden om Storebæltsflakket 11 skibe for sydgaaende. Jeg gik ned i min bundgarnsjolle og ordnede forskellige ting paa sydsiden i havnen. Flere mennesker stod oppe paa havnepladsen og talte om skibene, som nærmede sig stærkt.
Jeg gik også op på pladsen, og vi stod saa og saa paa skibene - da var kl. ca. 16.40. Saa hører vi motorstøj fra flyvemaskiner kommende syd fra. 2 maskiner sætter i styrt fra megen stor højde ned over de forreste skibe og bombarderer dem fra lav højde. Alle skibene sætter fuld fart paa kan vi se. De to forreste hurtigbåde farer syd paa og er borte i løbet af et øjeblik.
De to flyvemaskiner forsætter nordefter og beskyder alle skibene, men nu kommer der pludselig 8 flyvemaskiner østerfra over Langeland og nu bombarderer de skibene - og lige straks efter kommer atter andre 8 maskiner. Bomberne, der falder i vandet sætter sprøjt højt over kommandobroen fra de store dampere. Der er en heftig skydning fra skibene 3, 4 og 6 og en vældig raaben og skrigen derudefra. Det foregaar ca. 1½ sømil ude.
Nu kommer de 2 første maskiner tilbage nord fra igen, efterfulgt af de andre, og nu begynder det hele igen. Nu begynder vi tilskuere inde fra havnen at tale om, at det er vist galt at staa og se paa dette, da der ikke er noget til beskyttelse, og i løbet af et øjeblik er hele min kælder fuld af folk, hvor vi nu kan høre en vældig kanonade.
Da skydningen nu stilner af, skal vi saa frem og se hvordan det ser ud. Skib nr. 3 styrer østover Slipsknude, skib nr. 4 synkende og i brand styrer østover, skib nr. 5 styrende vestover efter Lundeborg, skib nr. 6 et helt nyt skib er intet at se ved. Prammen det havde paa slæb har den ladet gaa, og to andre skibe, mindre motorbaade ligger spredt nord efter, men 2 af de nordligste fartøjer, mindre baade, maa være sunket da de ingen steder kan ses.
Skib nr. 3 forsætter østerefter, flyder ved et held over Rødgrunden (lavt vand ud for Stoense på Langeland), og sætter den paa land paa selve Langelad. Skib nr. 4 en meget stor damper, som er synkende og i brand bliver staaende paa Rødgrunden, nu sejler skib nr. 6 over og lægger sig paa luv side (den side af et skib som vinden står ind på) af skib 4, og tager de saarede og andre ombord - og gik til Nyborg, hørte vi saa senere.
Skib nr. 5 forsætter imod Lundeborg, den ser ikke godt ud. Masten er skudt over nede ved dækket og den er faldet hen over styrehuset, tillige er toppen af masten skudt over ved godset, en stor kahyt bag styrehus og skorsten er totalt gennemhullet, og vist ikke et helt glas, men styrehus, det havde ikke faaet en kugle, men joller og flere andre steder var godt gennemhullet.
Da damperen er ligeved at gaa ind i havnen, er der en mand fra havnen, der raaber ”I skal gaa” - alle vi der kan sejle og køre forsvinder, og i løbet af et øjeblik var vi forsvundet op i byen. Vi skulde ikke risikere, at blive beordret ud at samle op efter slaget, og måske selv blive angrebet af flyvemaskinerne.
Vi kunde oppe fra byen følge begivenhederne ude paa vandet. Branden i den store damper blev efterhaanden slukket. Men da der var gaaet en times og man intet hørte, dristede man sig til havnen igen.
På grøftekanten over for mit hus, sad der en tysk løjtnant - barhovedet og med redningsvest paa. Aldrig har jeg set et mere forstyrret ansigt end dette han sad for at vise.
Nej til havnen til biler eller læger. Forinden havde tyskerne ringet til vore læger, men de nægtede at komme, vist nok en overenskomst med den tyske værnemagt, at vore læger ikke skulde assistere ved krigshandlinger. Ligeledes havde naboerne ved havnen nægtet at levere varmt vand til ombord hos tyskerne.
Skibet laa i inderhavnen, jeg var ikke ude ved skibet, men saa det hele fra den anden i havnen. Der var en dræbt ombord. Han laa paa dækket af overbygningen paa en presenning som de slæbte frem og tilbage med under oprydningen ombord. Kaptajnen var haardt saaret af et strejfskud i nakken, og overskudt ben, og ligeledes en kvinde som havde faaet et skud i underlivet.
Langt om længe kom der en af de bekendte graa vogne af tyskernes med presenning over efter de saarede. Først bar de kaptajnen i land paa en båre og satte ham ind i vognen, derefter bar de den saarede kvinde ind, men for at faa hende ind i vognen maatte de hæve den første ud igen, han klagede sig saa forfærdeligt, saa gik jeg hjem, dette var ikke til at høre paa (der var også flygtningen ombord).
Jeg stod herhjemme i min stue, da vognen kort efter kørte forbi vinduet, og jeg ser endnu et par troskyldige blaa øjne rettet paa mig af en lille pige paa 3-4 aar, som sad på skødet af en tysk soldat. Der blev sagt, at det var en datter af den saarede kvinde. Nede i skibet havde tyskerne travlt med at rydde op og slaa propper i det hullede skrog. Under dette kom de engang nogle flyvemaskiner højt efter, det kan nok være, at tyskerne fik travlt med at løbe i land, men der skete ikke noget.
Kort før aften, kom der en af de smaa motorbaaade og lagde sig paa siden af det andet fartøj, hele forenden paa denne motorbaad var lige saa gennemhullet som en si. Skibene blev liggende i havnen til det blev mørkt, hvorefter de sejlede østover.
Den store damper blev staaende på Rødgrunden til i første halvdel af august da Svitzer (bjærgningsselskab) tog den af grunden, men i mellemtiden blev den af og til inspiceret af danske marineofficerer som blev sejlet over herfra. Der var til stadighed nogle ganske faa tyskere ombord, ligesom der straks efter og længe efter dagligt var en lille damper paa siden af den med forbindelse til Svendborg.
Flyvemaskiner blev der ikke nedskudt under kampen, man kunne ikke engang se at nogle af dem blev saa meget som ramt."
 |
| Skib 3 omtalt i Dansk Søulykke-statistik 1945. Fotokilde: Søfartens bibliotek |
 |
| Omtale af kamphandlingerne i Langelands Avis den 4. maj 1945. Fotokilde: Langelands Avis |
