Drabet på Rasmus Marius Nykvist

I sensommeren sidste år gik jeg en tur, der bragte mig forbi Fredens Kirke på Skibhusvej i Odense.

Her gik jeg ind på kirkegården og passerede lidt efter en stor gravsten med navnet R. M. Nykvist.

Navnet ringede en fjern klokke, der skurrede indtil jeg kom i tanke om, at Nykvist var navnet på den fabrikant, der i sensommeren 1944 blev beordret skudt af tyskerne.

Det var altså her, han blev begravet.

R.M. Nykvists gravsten på kirkegården ved Fredens Kirke.

Rasmus Marius Nykvist var møbelfabrikant. Han var i 1923 indtrådt som direktør for Odense Stolefabrik og havde 10 år senere overtaget virksomheden, der ved den lejlighed var blevet omdøbt til Odense Stole- og Møbelfabrik.

Odense Stole- og Møbelfabrik midt i billedet. Privatboligen på Juelsgade 31 ligger til venstre for den nederste del af fabrikken. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek.

Boligen, villaen på Juelsgade 31 i Odenses Skibhuskvarter, stødte op til fabrikken, der var beliggende på adressen Henriettevej 1. Det var fra privatadressen, at han om morgenen den 17. august 1944 var blevet afhentet af tyskerne under et påskud om, at han skulle til afhøring på Husmandsskolen.

Optakten til anholdelsen var at der i de to måneder op til morgenen, hvor Nykvist blev afhentet, var blevet likvideret fire stikkere. Alle var blevet skudt ned på gaden. Likvideringen den 12. august 1944 af kørelærer Hans Christian Hansen, har sandsynligvis været den berømte dråbe, der fik glasset til at flyde over.

I forlængelse af nedskydningen af Hans Christian Hansen dukkede SS-manden Otto Schwerdt, der var leder af Peter-gruppen, op på Husmandsskolen. Han udvalgte et par navne fra et kartotek over tyskfjendtlige emner til en hævnaktion.

Rasmus Marius Nykvist. Fotokilde: Besættelsestidensofre.dk.

Alt tyder på, at Rasmus Marius Nykvists navn var i kartoteket grundet hans tilknytning til Dansk Samling. Et højre- og kristent orienteret parti, der ikke var venligt orienteret overfor samarbejdspolitikken. Partiet havde også mange medlemmer, der var involveret i modstandsarbejdet. Det vides dog ikke, om Nykvist på nogen måde var involveret i dette.

I et par dage forsøgte medlemmer af Peter-gruppen forgæves, at få ram på dels Nykvist, men også konsul Haustrup og hans svigersøn, A.C. Normann.

Den 16. august 1944 ankom Otto von Bovensiepen så til Husmandsskolen. Bovensiepen var chef for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark.

Normalt var kutymen den, at clearingmord skete anonymt, men han beordrede, at man skulle lade Nykvist arrestere og derefter lade ham skyde under påskud af et flugtforsøg eller modstand under anholdelsen.

Om morgenen den 17. august 1944 kørte en bil fra Husmandsskolen. Med i bilen var to lokale gestapofolk, samt Henning Brøndum og tyskeren Otto Wagner fra Peter-gruppen.

Da de kørte fra Juelsgade 31 igen, var Nykvist med i bilen. Taget med under påskud af, at han skulle til afhøring på Husmandsskolen.

Nykvist blev skudt undervejs på turen til Husmandsskolen og hans lig blev placeret i en garage derude. Tyskernes officielle forklaring var, at Nykvist var blevet skudt under et flugtforsøg. Det var Otto von Bovensiepen dog langt fra tilfreds med. Det var utroværdigt. Nykvist var en aldrende herre på 61 år, hvordan skulle danskerne kunne tro på det?

Henning Brøndum. Fotokilde: Politimuseet.

I bogen ”Hellere hertug i helvede”, der er baseret på Henning Brøndums selvskrevne manuskript omtales episoden kort – ”…Og fabrikanten i Odense. Det havde ikke været meningen at skyde netop ham, det var bare Wagner, der havde fået kløe i aftrækkerfingeren.”

Skal man tro bogens ord, så er det altså Otto Wagner, der trykker på aftrækkeren – og Nykvists skæbne har åbenbart ikke været endeligt bestemt. Citatet skal tages med det forbehold, at bogen vidt og bredt ikke anerkendes som et sandfærdigt vidnesbyrd.

I al diskretion blev Nykvist begravet på skydearealet ved Seden dagen efter.

Mordet på Nykvist udløste en strejke. I Kate Flerons bog ”Kvinder i modstandskampen” fortæller Petra Petersen om strejken.

”…I sommeren 1944 havde arbejderne i Odense ikke strejket med den københavnske befolkning , men de ønskede at give deres sympati til kende. Det havde gæret nogle dage, og så kom den 17. august med mordet på Nykvist på Stolefabrikken. Nu strejker vi, sagde jeg til kammeraterne, og de faglige ledere var enige med mig i, at nu var det rette tidspunkt kommet…"

…Næste morgen lå byen stille fra klokken 7. Strejken varede i 24 timer, og var 100-procentig.”

I Information kan der om strejken i Odense læses, at der i løbet af dagen er foregået uroligheder og rudeknusninger. En enkelt demonstrant er blevet ramt af skud i sædepartiet og der meldes om over 100 anholdelser. Politiet havde frabedt sig tyske patruljer, men da de tyske patruljer blev kaldt tilbage, blot for at blive sendt ud igen, trak politiet sig tilbage.

Den 9. og 10. maj 1945 fandt betjente, arbejdsmænd og folk fra modstandsbevægelsen 10 kister på skydebanearealet ved Seden. Nykvist var ikke i blandt dem.

Hans kiste blev først fundet den 2. september 1945. Det var dog ikke den, der blev ledt efter.

På det tidspunkt manglede man også at finde Gunnar Carlo Nielsens lig. Derfor fik hans far og 22 af Gunnars arbejdskammerater lov til i to timer, at lede efter liget på arealet.

Da de to timer var gået, havde man fundet tre kister – bl.a. kisten med Rasmus Marius Nykvist. Kisten med Gunnar Carlo Nielsen blev først fundet i januar 1946.

Rasmus Marius Nykvists kiste graves op. Fotokilde: Fyens Stiftstidende.

Rasmus Marius Nykvist blev begravet fra Fredens Kirke onsdag den 5.september 1945 kl. 14 og lagt til hvile i det samme gravsted som hans kone, der i mellemtiden var død.

Skæbnen ville, at det allerede før Nykvists lig var blevet fundet, var meldt ud, at De Danske Møbelfabrikkers Handelsforening ville hædre Nykvist, der ved sin død havde været formand for foreningen. Dette skulle ske den 6. september 1945, hvor foreningen holdt generalforsamling i Odense.

I den forbindelse afslørede man den mindesten, der stadig står på Fredens Kirkes kirkegård med inskriptionen ”Rejst i taknemmelighed af kolleger”.

Kilder: Besættelsestidensofre.dk, Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen ” Odenseansk fabrikant blev myrdet i hævnaktion under krigen: Liget blev smidt i garagen”, Jørgen Hæstrup ”Krig og besættelse. Odense 1940-1945”, Kate Fleron ”Kvinder i modstandskampen”’, Kristian Isaksen ” Massegravene ved Seden Skydebane”, Erik Thomsen "Massegravene i Seden".