På forsiden af Fyens Stiftstidende den 23. november var den nyhed, der trak den største overskrift, at 31 odenseanere var kommet i koncentrationslejr i Tyskland. Listen var blevet delt i to, og dækkede henholdsvis dem, der havde begået "vedvarende illegal kommunistisk virksomhed" og dem, der havde begået "oprørsk virksomhed". Alle 31 nævnt ved navns nævnelse.
Blandt navnene er Ivan Andriansen, der var medlem af Walthergruppen. Ivan Adriansen fik i sensommeren 2021 en snublesten på Kochsgade i Odense. Der kan læses mere om Ivan Adriansen her og her.
Også Poul Verner Nielsen er nævnt. Han tilbragte resten af krigen i Sachsenhausen, og skrev bøgerne "Kun et nummer" og "Jeg var kz-fange. En overlevende fra Sachsenhausen fortæller" om sine oplevelser.
Ivan Adriansen. Billedkilde: Besættelsestidensofre.dk |