 |
| Valter Thrane-Rasmussen. Billedkilde: FDF |
Sidste år fik jeg kontakt til Mette Thrane, der er datter til modstandsmanden Valter Thrane-Rasmussen. Mette var så venlig at sende mig sin fars erindringer fra besættelsen, som han skrev ned i den første halvdel af 90’erne.
Valter Thrane-Rasmussen var modstandsmand med base i Odense. Gruppen han tilhørte var ikke navngivet, men var alligevel involveret i forskellige aktioner, også af de mere kendte, som eksempelvis sabotagen mod eksercerhuset d. 23. marts 1943 - samme dag som der blev afholdt folketingsvalg. Flere steder er valget af dato blevet tillagt en symbolsk betydning, men sandheden var, at de første forsøg i dagene op til fejlede.
Gruppen bestod af ni medlemmer. Bygget op omkring en håndfuld, der arbejdede som maskinlærlinge på Allerups Maskinfabrikker, nemlig Poul, Flemming, Kristian, Frede og altså Valter. Senere blev så Hans Jørgen og Orla sluset ind i gruppen, hvis antal blev fuldbragt, da to af Valters kammerater også kom med (navne ubekendte). De sidste to nåede dog ikke, at være med til nogle af gruppens større aktioner, men blev senere en del af BOPA og dræbt under en aktion på Sjælland. Blandt de resterende medlemmer døde to i Tyskland, så ved krigens afslutning var fire af de ni medlemmer ikke længere i live.
Aktionerne startede i det små, hvor gruppen begik hærværk mod tyske vejskilte, klippede telefonledninger over, stjal soldaterhuer og provokerede m.m. Faktisk var Valter allerede i sommeren 1940 blevet arresteret for at have råbt efter nogle tyskerpiger ved Lillebæltsbroen.
Gruppen bevæbnede sig. Det første våben blev skaffet igennem Orla, der tog en kasseret politirevolver fra sin far, der var betjent. Hans Jørgen skaffede en anden pistol. En tredje blev skaffet ved et indbrud hos en vagtmand og endelig fik gruppen en pistol fra kommunisterne, som de havde sporadisk kontakt med. Pistolerne blev aldrig aktivt brugt, og gruppen var i besiddelse af så lidt ammunition, at de heller ikke havde mulighed for at prøveskyde deres pistoler.
Efter aktionen mod eksercerhuset, hvor flere tyske køretøjer blev offer for flammerne, lavede gruppen også en aktion mod Næsby Karrosserifabrik, der blandt andet bidrog til produktionen af tyske mandskabsvogne. Sabotagen fandt sted d. 12. maj 1943 og betød at Orla blev anholdt og resten af gruppen efterlyst.
Valter og resten af gruppen blev arresteret i juni/juli 1943, og indsat i eneceller i fængslet på Albanigade, hvor det danske politi forhørte dem. Efter d. 29. august overgik disse sager til tyskerne, og i starten af september blev gruppen overført til den danske afdeling i Vestre Fængsel i København. Her var gruppen så heldig at blive placeret, så de sidder sammen tre og tre, og kan afstemme deres vidneforklaringer. Da de bliver udleveret til tyskerne og stillet for en tysk krigsret i februar 1944, bliver de dog primært dømt på det, som det danske politi allerede har fået ud af dem.
Valther Thrane-Rasmussen blev overført til Tyskland i februar 1944 og resten af Valters krig følger denne tidslinje, der taget fra hans erindringer.
- Februar 1944: Tugthus i Rendsborg.
- April 1944: Tugthus i Drei Bergen, Mecklenburg.
- Maj 1944: Arbejdskommando på flyveplads ved Neu Brandenburg.
- Oktober 1944: Tugthus i Drei Bergen, Mecklenburg.
- Oktober 1944: Tugthus i Plötzensee ved Berlin.
- Oktober 1944 Arbejdskommando i Rüdersdorf ved Berlin.
- Marts 1945. Tugthus i Plötzensee ved Berlin.
- April 1945: Afhentes af de hvide busser fra Røde Kors.
- April 1945: Ophold i Neuengamme og Frøslev.
 |
| Eksercerhuset efter sabotagen. Billedkilde: Arkiv.dk |