14/03/2023

Byledelsen i Nyborg

Byledelsen i Nyborg 1945. Billedkilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
De fem personer på billedet var Nyborgs anden byledelse. Den første var blevet stukket i maj 1944, hvor to medlemmer var blevet anholdt, én flygtet til Sverige og én forsatte sit modstandsarbejde i Jylland. Tilbage var kommunisten Vilfred Jensen (Bob), der gik i gang med at bygge en ny byledelse op efter ordre fra Fynsledelsen. Han forlod dog Nyborg i september 1944 og blev senere taget af tyskerne.

Ved befrielsen havde byledelsen 315 modstandsfolk under deres kommando. Til sammenligning befandt der sig anslået ca. 2.400 tyske soldater inklusiv befalingsfolk i og omkring Nyborg.

Det blev svært at få hul igennem til tyskerne, så den første tid efter befrielsesbudskabet var anspændt. Først den 6. maj 1945 ville den tyske kommandant Hauptmann Lütchenkirchen forhandle. Der var dog afgivet marchordre for hæren til dagen efter, så forhandlingerne bestod mestendels i et ønske om, at låne nogle køkkenvogne. De tyske hærstyrker forlod Nyborg den 7. maj, samme dag ankom de første engelske soldater til byen. De tyske marinetropper forblev i Nyborg.

På billedet ser man:


(Kilde: K.L. Jensen - Nyborg under besættelsen 1940-1945)