Det interessante skal dog ses foran kirken. Her er graven for den tyske underofficer Arthur Kerl, der på en eller anden måde afgik ved døden den 5. maj 1945.
På kirkegården lå også en anden tysk underofficer begravet, Heinrich Heckmann, der døde den 11. september 1944. Han var ombord på en JU 88, der blev skudt ned af en engelsk Mosquito ved Højme. Han overlevede styrtet, men døde senere samme dag.
Begge blev i 1960’erne flyttet til Assistens Kirkegård, hvor man samlede de tyske soldater og flygtninge, der lå begravet på Fyn.
Da den sidste flygtning blev begravet her i 1947, lå der 179 soldater og 206 flygtninge begravet på Assistens Kirkegård, men da man havde samlet de tyske grave, lå der 263 soldater og 356 flygtninge begravet her.
![]() |
| Fotokilde: Frihedsmuseet. |
