13/04/2022

Billeder af Carlo Ernst Rask

Via Henrik Lollesgaard har Fyn under Besættelsen fået disse to billeder, der formodes at være taget i dagene efter befrielsen. Billederne dukkede op i forbindelse med en oprydning, og der vides ikke meget om dem. Fællesnævneren er dog, at Henriks morfar Carlo Ernst Rask optræder på dem begge.

Det øverste billede synes at være taget ved Østre Skole i Odense, hvor modstandsstyrkernes 2. og 3. kompagni blev indkvarteret efter befrielsen. Modstandstyrkerne må formodes at være de m-grupper, der ventede på, at befrielsen kom, og at det er det som Carlo Ernst Rask har været en del af. Kender du yderligere til billederne eller personer på billederne, så hører jeg gerne fra dig.

Carlo Ernst Rask yderst til venstre.
Carlo Ernst Rask er nummer 3 fra højre.