Fra 1946 og en del år frem udkom bladet ”Pigtraad”, der blev udsendt til medlemmerne af Kammeraternes Hjælpefond, som groft skitseret var for personer, der grundet aktiv indsats i modstandsarbejdet havde siddet i fængsel, fangelejr eller koncentrationslejr.
I de første årgange optræder der en del efterlysninger, der i den første tid oftest er fra familiemedlemmer, der gerne vil kende deres slægtnings skæbne. Senere kommer der i højere grad efterlysninger af cellekammerater fra opholdet i fængsler og lejre - også fra udenlandske indsatte.
Jeg har samlet tre fynske eksempler på efterlysninger fra ”Pigtraad”, der stammer fra 1946 og 1947. Den mest kendte af disse er nok Ivan Adriansen, der nu har fået en snublesten på Kochsgade i Odense.
Billedkilde: Pigtraad |
Billedkilde: Pigtraad |