Når du læser om besættelsestiden, så er du på et tidspunkt nok stødt på personer, der har krydset over fra den tyske side til modstandsarbejdet, fra modstandsarbejdet og over til den tyske side, personer, der har brugt modstandsarbejdet som dække for kriminalitet m.m. - altså personer, hvis historie viser, at billedet af en modstandsmand ikke var sort/hvidt.
Deres historier er naturligvis individuelle. Hvis der skal findes et fællestræk ved personerne, så vil jeg karakterisere dem som opportunister, der har ageret, så det personligt har givet dem mest muligt udbytte, hvilket som oftest ikke har været hædersfuldt.
Måske derfor er det sjældent historier, der har fundet vej til andet end sidebemærkninger i andre artikler og bøger - i hvert fald i det jeg har læst om besættelsen.
 |
| Overskrift fra Fyens Stiftstidende den 18. juni 1946. Fotokilde: Fyens Stiftstidende |
I juni 1946 dækker Fyens Stiftstidende retssagen mod Daniel Folke Pedersen i to artikler. der blandt flere forhold, var tiltalt for at have affyret det skud den 20. april 1945, der den 15. maj 1945 ender med at koste Helmuth Rasmussen livet.
Til trods for, at artiklerne ikke er omfattende, der er det alligevel muligt at sammenstykke et billede af ham, der viser at billedet af en modstandsmand, ikke nødvendigvis var hverken sort/hvidt eller rosenrødt.
Daniel Folke Pedersen arbejder i løbet af besættelsen at i Tyskland, lige som han også arbejder for tyskerne under anlæggelsen af flyvepladsen ved Beldringe. Han har også tjeneste som CBU’er på Sandholt Slot. Mod slutningen af besættelsen bliver Daniel Folke Pedersen i marts 1945 tilknyttet modstandsbevægelsen.
Den 25. maj 1945 blev han arresteret af ”kammerater fra frihedsbevægelsen”, der havde ham mistænkt for, at være med i OT (Organisation Todt). Anklager, der dog ikke havde noget på sig. Alligevel blev fængslingen af ham opretholdt.
Der løber en rød tråd igennem Daniel Folke Pedersens person, der peger på en fascination af skydevåben. I hans beskrivelse af sig selv til retten fortæller han blandt andet, at han som 17-årig har skudt og såret en dreng med et luftgevær. Blandt sigtelserne mod ham, er også en tiltale for at have købt en pistol for 50 kr. Hvilket han erkender.
Et vidne, maskinarbejder Svend Aage Madsen, fortæller at Daniel Folke Pedersen var meget glad for skydevåben. Et andet af vidnerne ved retssagen, officiant J.C. Hansen, der var delingsfører ved banegårdsvagten efter befrielsen, fortæller også at Daniel Folke Pedersen i højeste grad har været interesseret i våben, men at han efter et vådeskud blev frataget ethvert skydevåben.
Blandt sigtelserne imod Daniel Folke Pedersen var også en tiltale for at have stjålet 45 pakker cigaretter, hvilket han erkendte sig skyldig i. Han blev dog frifundet for under sin tid som CBU’er på Sandholt, at have truet en anden CBU’er med Gestapo, ved at fremture, at vedkommende skulle passe på, at det ikke gik ham som hans fætter, der kort tid forinden var blevet overført til Frøslevlejren. Dette blev han dog ikke dømt for.
Til gengæld kommer det også frem, at Daniel Folke Pedersen i sin tid på Sandholt har været ude for en hævnaktion, hvor han blev smidt under bruseren af hans ”kammerater”, der mente at han havde stjålet.
Den største af tiltalerne er dog anklagen om drabet på Herman Rasmussen.
 |
| Bispevænget januar 2023. Bispevænget 2 eksisterer ikke i dag. Hus nummer 2 fra venstre er Bispevænget 4. Privatfoto |
Den 20. april 1945 var Daniel Folke Pedersen sammen med Helmer Christensen og Knud Pedersen taget til Bispevænget 2 i Odense. På adressen boede Erik Christian Jensen, der under et værtshusbesøg i februar havde truet Daniel Folke Pedersen med, at han havde forbindelse til tyskerne. Dette havde overbevist Daniel Folk Pedersen om, at Erik Christian Jensen var stikker (Bemærkning: Erik Christian Jensen var ikke stikker).
Daniel Folke Pedersen havde fortalt de to andre mænd i hans følge, at han af modstandsbevægelsen har fået ordre om at likvidere Erik Christian Jensen. Han fortæller til retten, at han den dag har fået 10-12 genstande. Til Helmer Christensen fortalte han, at Erik Christian Jensen havde eller ville melde ham og hans bror til Husmandsskolen (Bemærkning: Husmandsskolen var blevet bombet et par dage forinden den 17. april 1945, så jeg tænker at Husmandsskolen dækker over Gestapo).
 |
| Kortudsnit. Banelinjen er de to sideløbende grå spor i bunden af kortet. Bemærk, at hverken adressen Bispevænget 2 eller Kochsgade 48 eksisterer i dag. Fotokilde. Krak.dk |
Før de tre kan komme i gang med deres forehavende bliver de dog forstyrret af en tysk vagtpost, der befinder sig ved den nærliggende banelinje. Hvad der sker melder historien intet om, men der fortælles i retten om omkring en håndfuld skud, hvor Daniel Folke Pedersen fortæller at de første blev affyret af tyskeren, ligesom et vidne fortæller at to skud faldt før de andre.
De tre flygter af en rute, der går fra Bispevænget via Steinsgade over Kochsgade via Nyvangsvej til Plumsgade, hvortil Daniel Folke Pedersen som den sidste ankommer.
 |
| Kochsgade 48 eksisterer ikke i dag. Huset til højre på fotoet er Kochsgade 50. Privatfoto |
På Kochsgade passerer de tre unge mænd, der står ud for Kochgade 48. Efter at være nået frem til Plumsgade fortæller Daniel Folke Pedersen ifølge Helmer Christensen og Knud Pedersens vidneforklaringer, at han havde affyret tre skud for at skræmme de tre unge mennesker. Ifølge Daniel Folke Pedersens egen vidneforklaring havde han råbt ”skrub af” til de unge mennesker, og skudt en gang ned i stenbroen og to gange op i luften.
Erik Thomas Jensen, der var den ene af de, der var i selskab med den dræbte, fortæller i sit vidneudsagn, at Daniel Folke Pedersen havde råbt ”Kan I så se at komme væk” efter dem, lige før han affyrede sit første skud. Erik Thomas Jensen troede i øjeblikket, at Daniel Folke Pedersen var HIPO-mand, da han fulgte sin advarsel op med et ”Heraus!”. Det blev bekræftet af Svend Aage Jensen, der var den sidste af de unge mænd.
Det var ikke muligt fra lægeside eller ud fra obduktionsrapporten at fastslå, hvordan Helmuth Rasmussen blev ramt. Retssagen bliver dog afbrudt af Helmuth Rasmussens bror, der fortæller, at familien stadig har den afdødes tøj liggende. Ud fra det kan det fastslås, at han er blevet ramt i ryggen.
Daniel Folke Pedersen bliver om aftenen den 19. juni 1946 dømt skyldig i uagtsomt manddrab og et par af de andre mindre forseelser han er anklaget for. Dommen lyder på 6 års fængsel.