Den nedenstående artikel stammer fra foreningen Odense 1940-45s nedlagte hjemmeside. Artiklen blev skrevet af Ann Amons. Odense 1940-45 gik i 2013 sammen med Historiecenter Beldringe om at skabe foreningen Besættelsesmuseum Fyn.
 |
| Husmandsskolen fotograferet i 1939. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek |
Husmandsskolen - Gestapos hovedkvarter på Fyn
Af Ann Ammons
I midten af september 1943 udtrykte tyskerne ønske om få overdraget brugsretten til Husmandsskolen i Tarup. Skolens ledelse forsøgte at trække sagen i langdrag, men uden held. Tyskerne overtog skolen den 4. oktober og dermed var Gestapo (Geheime Staatspolizei) og SD (Sicherheitsdienst) kommet til Fyn.
Elevernes spisesal i kælderen blev inddelt i celler på 1,28 m x 3,81 m. Cellerne kunne i travle perioder rumme op til 16 mand, der så måtte dele den ene seng, der var derinde.
 |
| Biler ved Husmandsskolen efter bombningen. Fotokilde: Fyens Stiftstidende |
Der gik ikke mange dage før der var brug for cellerne. Omkring af midten af oktober blev 31 odenseanere anholdt for forskellige typer illegal virksomhed. Disse mænd kom alle i forhør på Husmandsskolen inden de blev overført til Horserød lejren.
Den første leder af Gestapo på Fyn var Kurt Guttmann. Guttmann var Hauptsturmführer i SS. Han fik en lille styrke under sig, idet man fra tysk side ikke tillagde Fyn den store betydning.
Men efterhånden som krigen skred frem, vendte den tyske krigslykke og sabotageaktiviteten på Fyn tog til. Guttmanns overordnede var stærkt utilfredse med den blødsødenhed, de mente kendetegnede chefen på Husmandsskolen. Der måtte slås hårdere ned på modstandsbevægelsen.
Tortur af fanger var dog ikke et ukendt fænomen under Guttmanns ledelse, men ønsket om en hårdere linie betød at Guttmann måtte se sig fjernet fra Husmandsskolen. Guttmann måtte endda lide den tort at se en lavere rangerende mand overtage hans plads.
 |
| Husmandsskolen efter bombningen. Fotokilde: Fyens Stiftstidende |
Chefposten blev overtaget af Friedrich Dohse, der nok havde en lavere rang end Guttmann, men arbejdede efter mere hårdhændede metoder. Dohse havde gjort tjeneste i Bordeaux, hvor han blandt andet havde stået for deportationen af jøder og modstandsfolk, tortur og skydning af gidsler.
Han gik til opgaven i Odense med stor energi, dog uden de helt store resultater. Dertil var den fynske modstandsbevægelse for effektiv. Frustrationerne over den manglende succes betød mere hårdhændede metoder mod fangerne under forhørene.
Gestapo havde et stort stikkernetværk, der også havde sin gang på Husmandsskolen. Mest berygtet er Poul Michael Hansen (Poul Tysker), der endog boede på Husmandsskolen. Han agerede tolk ved forhør af fanger og deltog også i mishandlingen. Han rykkede også ud til aktioner sammen med andre Gestapo folk. Efter krigen blev Poul Tysker henrettet for sine handlinger i Gestapos tjeneste.
Skolen blev grundigt camoufleret. Især efter angrebene på Gestapos hovedkvarterer i Århus og København, frygtede Gestapo i Odense, at de stod for tur næste gang. Skolen blev simpelthen indhyllet i sløringsnet, der gjorde det umuligt at se stedet fra luften.
Derudover var Husmandsskolen omgivet af pigtrådshegn og streng bevogtning. Flere planer fra modstandsbevægelsens side om at angribe skolen, blev da også skrinlagt. Det ville have for store omkostninger at gå til direkte angreb på Gestapo.
Den odenseanske modstandsbevægelse havde gentagne gange anmodet englænderne om at bombe skolen. Sidst på eftermiddagen den 17. april 1945 kommer angrebet. Skolen blev angrebet af seks bombefly, der i første omgang havde svært ved at finde skolen.
Der skulle tre indflyvninger til før målet blev lokaliseret og selv da var der flere fejlslagne bombenedslag. Flere huse i Tarup blev ramt og 9 civile blev dræbt ved bombardementet. Gestapo selv led ingen tab, idet man havde fået varsel om at bombeflyene havde retning mod Odense.
Efter bombningerne af hovedkvartererne i København og Århus, var Gestapo i Odense klar til flugt. Fire fanger blev efterladt i deres celler på Husmandsskolen under bombardementet. Alle fire overlevede, men løb i armene på tyskerne, da de fik gravet sig ud af ruinerne.
Husmandsskolen blev indbegrebet af Gestapos grusomhed overfor fynboerne. Forhørsmetoderne, der blev taget i brug af tyskerne og deres danske håndlangere, var alt andet end blide. En 20-årig mand blev i marts 1945 indbragt til forhør på Husmandsskolen. Han måtte igennem et flere timer langt forhør med knippelslag, spark og slag i nyrerne.
Efter endt forhør bliver han få dage senere sendt til Frøslev-lejren. Det eneste han havde gjort sig skyldig i var, at være i besiddelse af nogle illegale blade. Andre fanger har fortalt om slag under fodsålerne, så de ikke kunne stå. Andre igen om pisk og brændende cigaretter, der blev slukket på huden. Ikke uden grund blev Husmandsskolen kaldt Fyns mest pestbefængte bygning.
Husmandsskolen blev ikke genopbygget efter krigen. Husmandsskolens Allé, hvor skolen lå, hedder i dag Jeppe Aakjærs Allé. Den 17. april 2005 afslørede man en mindesten på stedet, hvor Husmandsskolen lå.