Togafsporing ved Marslev Station i januar 1943

Det nedenstående er politirapporten og flere opfølgende rapporter i forbindelse med en togafsporing tæt ved Marslev Station, hvor toget primært bestod af tyske godsvogne.

Det er værd at bemærke, at rapporten blandt andet er underskrevet af overbetjent C.H. Vogelius Andersen, der havde et samarbejde med modstandsbevægelsen. Han er således omtalt i Jørgen Hæstrups bog "Kontakt med England".

"Et særligt klart eksempel på værdien af et særdeles direkte samarbejde med politiet er formuleret i en beretning til det særlige arkiv for Fyns-regionen. Det hedder her: »For at skabe størst mulig sikkerhed for organisationens medlemmer søgte man forbindelse indenfor politiet og fik her forbindelse med daværende overbetjent Vogelius Andersen og kriminalbetjent Troelsen, begge politiets tekniske afdeling. Disse havde som medlemmer af teknisk afdeling særlige betingelser for at kunne skabe sikkerhed for medlemmerne af organisationen, idet de dels skaffede oplysninger om den viden, sikkerhedspolitiet fik om de udførte sabotager, dels havde muligheder for at bortskaffe eventuelt bevismateriale på sabotagepladserne, idet de altid på forhånd var underrettet om, hvor og hvornår sabotagen skulle finde sted..."

I rapporten omtales fotografier, der har været vedlagt. Disse har det ikke været muligt at finde.

Teksten er blevet afskrevet uden rettelser. Den afsluttende rapport er blevet scannet, så det sidste af linjerne mangler. Disse er blevet gættet frem eller der er indsat "???", hvor dette ikke har været muligt.

Rapportens forside. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

RIGSPOLITIET
TEKNISK AFDELING
ODENSE

L. Nr. 72 A3.

VEDRØRENDE: Afsporing af Sær-Godstog Vest for Marslev Station den 19/1 1943.

Rapport, side 1/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport, side 2/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport, side 3/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport, side 4/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport, side 5/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport, side 6/6. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

RIGSPOLITIET
Teknisk Afdeling Odense
20. Januar 43.
72/43.

Den 19/1-43 Kl. 14,40 blev Afdelingen af Kriminalassistent Thulesen anmodet om at medvirke ved en Undersøgelse paa Baneterrænet Vest for Marslev, hvor et Tog var løbet af Sporet. Kriminalbetjentene Troelsen og Abrahamsen samt undertegnede begav os straks i Afdelingens Tjenestevogn til Stedet, hvor vi ankom Kl. 15,15.

Der er under den derefter foretagne Undersøgelse optaget en Del Fotografier, hvortil der vil blive henvist i det følgende.

Toget, hvoraf en Del er afsporet, var et Sær-Godstog, som passere Strækningen Fredericia - Nyborg uden Standsning. Det skulde blandt andet have passeret Marslev Kl. 12,34, men var forsinket. Afsporingen har fundet Sted Kl. ca. 13. Ved Afsporingen er ialt 13 Vogne delvis ødelagte og løbet af Sporet, en Del af dem er væltet. Toget har bestaaet af ialt 40 Vogne, hvoraf den forreste var en Personvogn, som ikke var afsporet. De følgende 13 Vogne var delvis afsporede og ødelagte; Resten af Vognene var blevet paa Skinnerne. - Toget har, da Uheldet skete, efter det oplyste kørt med en Fart af 35-40 km/Time.

De første Undersøgelser blev straks koncentreret om Strækningen Vest for Uheldsstedet. De første Spor blev fundet 60 m Vest for 22 km Stenen (regnet fra Nyborg). Vest for dette Sted er der ved en nøje Gennemgang af Sporene og Skinneterrænet i det hele taget ikke fundet nogen Uregelmæssigheder eller Forhold iøvrigt, som kan være vejledende med Hensyn til Uheldet. - Planen Nr. 1 er en forstørret Gengivelse af Maalebordsblad Nr. 3616, der viser Banens Forløb paa Strækningen omkring Uheldsstedet.

Fotografi Nr. 2 er optaget paa det netop nævnte Sted i Retning mod Marslev (østlig Retning). I Billedets Baggrund ses Viadukten, hvorover Bivejen fra Hovedvej 1 (ca. 6,5 km fra Odense) fører til Kærby. Sporet, der ses til højre i Billedet, er med andre Ord det sydlige Spor, d.v.s. det Spor, ad hvilket Særtoget har kort i Retning mod Marslev.

De i Fotografiet indtegnede, med Bogstaver forsynede Pile betegner følgende: a en Sod- eller Olieplet oven paa Sneen. Denne Plet betegner det Sted, hvor den senere omtalte Akselkasse er begyndt at falde af, og maa formodes at bestaa af forbrændte (?) Olierester eller lignende. Umiddelbart bag Punkt a ses en begyndende Slæbefure i Sneen (b), der bliver dybere og dybere, indtil der 16 m fra Punkt a findes et Hul i Sneen (c), der betegner det Sted, hvor Akselkassen i Faldet har ramt Banelegemet. 1,5 m længere fremme ligger Enden af den senere omtalte knækkede Aksel (d) i en Afstand af 60 cm fra det sydlige Spor. Herfra og skraat over mod det nordlige Spor ses en Række Mærker i Sneen, der viser den Bane, ad hvilken Akselkassen dels er rullet, dels hoppet, indtil den er blevet liggende (e) op mod og delvis ind over den sydlige Skinne af det nordlige Spor i en Afstand af 27,5 m fra Punkt a. Imellem punkterne d og e fandtes forskellige Brudstykker smeltet ned i Sneen. Disse Stykker maa antages at hidrøre fra det Indre af Akselkassen og er ligesom denne og Akselenden taget i Bevaring til sagen under Numrene

1. en afknækket akselende, Længde 15 cm, Diameter i Yderenden 12 cm, i Inderenden 9,6 cm. Akselenden er fotograferet i Nærbillede paa Stedet paa Foto Kr. 3, hvor den ses at have smeltet Sneen omkring sig i ret stor Omkreds. Da Billedet blev optaget Kl. 16 (d.v.s. ca. 3 Timer efter Uheldet) var den endnu haandvarm at føle paa,

2. den afsprængte Akselkasse, der ses pas Fotografierne 4,5 og 6, optaget henholdsvis fra Vest, Syd og Øst. Foto Nr. 4 viser den Ende af Kassen, der har siddet ind mod Vognen. I Kassens Indre ses enkelte Løsdele. Kassen ligger iøvrigt op imod og delvis ind over Skinnen med Bunden (med Stempel) opad mod højre. Foto Nr. 5 viser Kassens Bund med Fabriksmærket

SCH.1009
LETMATHE
1940

Foto Nr. 6 viser Kassens Yderende med Paafyldningsstedet for Smøreolie.

Ogsaa Akelkassen ses paa Billederne at have været saa varm, at den har smeltet Sneen omkring det Sted, hvor den er blevet liggende, dog ikke i forholdsvis saa stor Omkreds som Akselenden. - Akselkassen var kold, da den blev fotograferet,

3. diverse Smaastykker af Metal fra Akselkassen, som er fundet i Sneen mellem Akselenden og Akselkassen. Et af disse Stykker ses fotograferet paa Foto Nr. 7, som viser, at Metalstykket har smeltet sig ned i Sneen.

i Bevaring er yderligere taget

4. den paa Foto Nr. 2 med Pil a betegnede Sod- eller Olieplet i Sneen. Som Følge af Underlaget maa denne Prøve antages at byde de bedste Betingelser for en Undersøgelse til Konstatering af en eventuel Tilstedeværelse af Fremmedlegemer i Smøreolien,

5. Olierester afskrabet af Svellen under det Sted, hvor Akselkassen er blevet liggende efter Faldet. Denne Prøve maa, som Følge af Stedet hvor den er taget, anses for uegnet til en Paavisning af, om der har været Sand i Akselkassens Smøreolie, men iøvrigt egnet til en Konstatering af eventuelle Fremmedlegemer af anden Art i Smøreolien,

6. en Del Sten med Olie, taget fra Banelegemet under Akselkassen. De i Bevaring tagne Effekter vil snarest blive tilstillet Teknologisk Institut i København til Undersøgelse efter Sagens Anledning.

Hele Banelegemet Vest for det Sted, hvor Vognene er brudt sammen og ca. 3 km i Retning mod Odense, altsaa i den Retning, hvorfra Toget er kommet, er nøje undersøgt. Der er ikke herved konstateret nogen Uregelmæssigheder ved Sporet, Tilstedeværelse af Fremmedlegemer anbragt i skadeforvoldende Øjemed, eller i det hele taget Forhold, der kan tænkes at have med Togafsporingen at gøre.

Paa Foto Nr. 3 ses den Jermbanevogn, der er den direkte Aarsag til Afsporingen. Vognen har været anbragt som Nr. II i Togstammen efter Lokomotivet (Vogn Nr. I en dansk Personvogn, uafsporet, mærket D.S.B., CA1020.

Vogn Nr. II er en aaben tysk Godsvogn, der er losset med Brunkul; den bærer Mærket

Breslau
69 546
Om

Vognen har en Egenvægt af 9820 kg, en Lasteevne af 20.000 kg og en højeste Bæreevne paa 21.000 kg. Vognens forreste ende (til venstre i Billedet) ses at hvile ned mod Banelegemet, idet det forreste Hjulpar er revet fuldstændig af. Det venstre, bageste Hjul, som er mærket med en Pil paa Billedet, er det Hjul, hvor Akselende og Akselkasse er knækket af. Vognen er herved sunket ned og her blokeret Hjulet, der er fastsiddende paa Akselen, og den Vridning eller Vipning, der herved bibringes Vognen, maa anses for tilstrækkelig til at foraarsage en Afsporing, der i dette Tilfælde kun har ramt det forreste Hjulpar, idet det bageste er blevet staaende paa Skinnerne.

Foto Nr. 9 viser et Nærbillede af Hjulet, hvor man midt i Billedet ser Enden af den knækkede Aksel. Vognfjederen, hvis Midte har hvilet oven paa Akselen, ses nu at vare boret helt ned i Banelegemet, tynget af Vægten af Vognens Overdel og dens Last.

Foto Nr. 10 er optaget mod den modsatte Ende af den knækkede Aksel og viser den tilsvarende Konstruktion af Akselkasse og Ophængning. Det maa dog bemærkes, at Akselkassen for denne Ende af Akselen, som det ogsaa fremgaar af Foto Nr. 11, er af en anden Konstruktion end den afknækkede Kasse, saaledes at der paa et eller andet Tidspunkt maa have fundet en Udskiftning Sted.

Fotografierne Nr. 12, 13 og 14 viser forskellige Situationer fra Ophobningen og Sammenfiltringen af de øvrige afsporede Vogne, ialt 12. Billederne er taget i Retning fra Vest mod øst og viser følgelig, at nogle af Vognene er tvunget saaledes ud til Siden, at de ogsaa har blokeret Liniens nordlige Spor.

Den formentlige Rækkefølge af Vognene regnet fra Lokomotivet har været som følger:

I: dansk Personvogn, uafsporet, mærket D.S.B., CA1020,

II: den tidligere ontalte tyske Godsvogn, der har forvold Uheldet,

III: dansk, aaben Godsvogn, afsporet, mærket Pc 27071.

Disse Vogne stod ud for 20,9 km Stenen (regnet fra Nyborg), hvilket altsaa vil sige, at der er en Afstand af 1160 m mellem det Sted, hvor Akselende og Akselkasse er faldet af og til det Sted, hvor den herved beskadigede Vogn er blevet staaende. Paa en Strækning af 75 m bag Vogn Kr. III fandtes ingen Vogne paa eller ved Sporet, langs hvilket der fandtes mærker efter de forreste tre Vogne i Form af Oprivninger af Jord og Sten. Derefter fulgte i følgende tilsyneladende Rækkefølge:

IV: aaben tysk Godsvogn mærket Breslau 423 Om, væltet om paa Siden, læsset med Brunkul. I Vinkel med denne Vogn

V: aaben tysk Godsvogn mærket Breslau 89115 Om, den knuste Bagende af denne Vogn laa over paa det sydlige Spor. I denne Ende af Vognen laa et afrevet Hjulpar, som formentlig er de forreste Hjul fra Vogn Nr. II; herefter fulgte

VI: aaben dansk Godsvogn PH 7663,

VII: tysk Tankvogn, mærket Wupper 541432,

VIII: lukket tysk Godsvogn, mærket Kassel 13655,

IX: lukket tysk Godsvogn, mærket Karlsruhe 15390 G,

X: lukket tysk Godsvogn, mærket Hannover 36767,

XI: lukket tysk Godsvogn, mærket Dresden 7294,

XII: tysk Tankvogn, mærket Wuppertal 541145 P,

XIII: dansk lukket Godsvogn, mærket QG 33633,

XIV: dansk Kødvogn, mærket QH 32135 og

XV: dansk lukket Godsvogn, mærket LU 211. Denne Vogn var beskadiget, men ikke afsporet.

Den sidste af de afsporede Vogne stod i en Afstand af 21,055 km fra Nyborg, hvilket altsaa vil sige, at de afsporede Vogne stod over Strækning af 155 m, hvori dog er medregnet de ovenfor nævnte 75 m tomt Spor. Ind imellem de afsporede og væltede Vogne var der stor Skade paa Banelegemet, idet Sveller var knækkede, Skinner var sprængt fra deres Plads og Singelsballasten pløjet op og spredt.

De resterende 25 Vogne stod endnu paa Sporet. Afdelingen har ikke haft Lejlighed til at konstatere, om der er sket nogen Skade paa disse Vogne, idet de blev kørt bort kort efter vor ankomst til Stedet. Paa Grund af det disede Vejr og Mørkets Indtræden kunde der ikke optages flere Billeder til Oversigt over Skadens Omfang. Det rekvirerede Hjælpemandskab var straks gaaet i Gang med Rydning, navnlig af det nordlige Spor. Der var i dette Øjemed givet Tilladelse til, at Falcks Redningskorps opstillede en Nødbelysning paa Stedet.

Ved den den 20/1 her i Afdelingen og paa Odense Banegaard fortsatte Undersøgelse er der optaget yderligere 6 Fotografier og udarbejdet en Tegning:

Foto Nr. 15 - 16 viser den afknækkede Akselende ("Akselhals") set fra Siden og den yderste Ende. Det fremgaar af Billederne, at Akselen har varet udsat for meget stærk Varme og mekanisk Paavirkning. Varmepaavirkningen viser sig derved, at det oprindelige, kantede Bryst paa yderste Ende har kunnet "kraves" helt om, saa det danner en afrundet Vold paa selve Endefladen af Akselen. Et Par Steder i denne Vold findes et dybt Hak, der sikkert er slaaet ved Akselhalsens Fald. Ogsaa disse Hak vidner om en meget høj Temperatur. Den mekaniske Paavirkning viser sig derved, at Akselen ved sit stærke Slid i tør Tilstand mod Lejeforingen, der ser ud til at bestaa af Rødgods, er blevet slidt og "drejet" af, saaledes at dens Form nu fremtræder som konisk i Stedet for cylindrisk og saaledes, at den spidse Ende er den med Akselens Midte vendende. En saadan Afdrejning vil naturligvis hurtigt svække Akselen, hvis modstandskraft yderligere svækkes ved den opstaaede, meget høje Temperatur.

Foto Nr. 17 viser det af den afknækkede Akselkasse udtagne Smøreapparat. Det bestaar af en Uld(?)maatte (bortbrændt), der hvilende pаa en Plade trykket op mod Akselens Underside ved Hjælp af et Per Spiralfjedre. Under Fjedrene har siddet en Oliebakke, hvorfra Smøreolien suges op i Maatten gennem nogle Uld(?)væger. Smøreolien kan paahældes udefra gennem en Klap i Enden af Akselkassen.

Lejets Konstruktion fremgaar iøvrigt i skematisk Form af Skitsen Nr. 18, der er udarbejdet paa Statsbanernes herværende Værksted efter en tysk Vogn af samme Art som Vogn II i Særtoget.

Fotografierne Nr. 19 og 20 viser en tysk Akselkasse med afskruet Dæksel paa Kassens Ende. Paa Nr. 19 ses Smørebakken sat paa Plads, paa Nr. 20 er den trukket halvt ud.

Foto Nr. 21 viser et nyt Leje og en ny Smøreanordning af omtrent samme Konstruktion som i det udbrændte Leje.

Der er ved Afdelingens Undersøgelser intet fundet, der tyder paa en Sabotagehandling mod Skinnelegemet. Der er heller ikke fundet Tegn paa noget saadant ved Vogn II i Særtoget. Efter det ved Undersøgelsen Konstaterede bestaar den eneste Mulighed for Sabotagehandling i en Indføring af Fremmedstof i Lejet ved den knækkede Aksel. Nærmere Oplysning herom vil fremkomme i Erklæringen fra Teknologisk Institut, hvor der telefonisk er anmodet om omgaaende Undersøgelse.

C.H.Vogelius Andersen, OB.

Opfølgning på rapporten. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

tinueret den 21. Januar 1943.

Efter telefonisk Anmodning af Dr. Madsen, Teknologisk Institut, har Afdelingen D. D. ved Kriminalbetjent Troelsen og undertegnede paa Benelegemet i Nærheden af Uheldsstedet mellem de to Spor under Nr. 7 taget en Prøve af Sne i Bevaring, for at man dermed kan have et Sammenligningsgrundlag ved Undersøgelsen af den til Instituttet under Nr. 4 indsendte Prøve. Prøven vil straks blive oversendt til Teknologisk Institut.

C.H.Vogelius Andersen, OB.

Opfølgning. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

RIGSPOLITIET
Teknisk Afdeling
Odense 21. Januar 43.
72/43.

Den 19/1-43 kl. ca. 13 er der sket en Togafsporing ca. 2 m Vest for Marslev Station paa Middelfart-Nyborg-Banen, hvorved ialt 13 Vogne er delvis afsporede og ødelagte. Efter det ved Undersøgelsen konstaterede skyldes Afsporingen, at den bageste Aksel i den næstforreste Vogn i Togstammen er løbet varm og knækket. Akselkasse og Akselende er faldet af ca. 1150 m fra det Sted, hvor Vognen er standset op.

Med Henblik paa en Konstatering af, hvorvidt der kan foreligge on Sabotagehandling, er de i vedlagte Genpart af Afdelingens Erklæring under Nr. 1-6 i Bevaring tagne Effekter Dags Dato indsendt til Instituttet til Undersøgelse af, hvorvidt der er indført Fremmedlegemer i Akselens Smøreolie. Under Henvisning til telefonisk samtale af Gaars Dato med Laboratorieforstander, Dr. techn. Th. Madsen, anmodes der om omgaaende Undersøgelse af de indsendte Effekter.

C.H.Vogelius Andersen, OB.

Br/VA.

Tilstilles Teknologick Institut, Hagemanmegade 2, Kbhvn V.

POLITIMESTEREN I ODENSE den 21. Januar 1943.

Opfølgning. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

RIGSPOLITIET
Teknisk Afdeling Odense 22. Januar 43.
72/43.

I Henhold til telefonisk Samtale wed Dr. techn. Th. Madsen fremsendes hermed en Prøve af sne (mærket Nr. 7) taget paa Banelegemet ved Uheldestedet Vest for Marslev under samme Betingelse som den Under Nr. 4 indsendte Prøve, mon paa et Sted, hvor Sneen løvrigt ikke viste Spor efter Uheldet, saaledes at de eventuelle Urenheder, der maatte findes i nærværende Prøve Nr. 7, maa antages at være af samme Art og Mængde som for Uheldet har været til Stede i Sneen paa det Sted, hvor Prøven Nr. 4 er taget i Bevaring.

Det bemærkes samtidig, at Olien og Sneen i smeltet Tilstand i Prøve Nr. 4 havde et Rumindhold paa tilsammen 292 cm3.

C.H.Vogelius Andersen, OB

Til Herr Dr. techn. Th. Madsen, Teknologisk Institut, København.

Fjernskrivermeddelelse? Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

(Det formodes at det nærmest ulæselige i øverste højre hjørne er stemplet med ”Rigspolitiet, Teknisk Afdeling, Odense”, der er påført på bagsiden og gaaet igennem papiret)

xr.r. kalder esb+++++++odense den 1/2/43 kl.16.45.

til obtj. vogelius andersen. tekn. afd. i odense.

dr. madsen har medd., at undersøgelsen af akslen først kan være færdig i slutningen af denne uge. - intet spor af sabotage.

sign. christiansen. politikommissær.

boch andersen. kb.++++

Oddense her + medd + modt + videregive s+

e.e.madsne3

kontorist.

c mxkqpnm

Rapport fra Teknologisk Institut. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

Rapport fra Teknologisk Institut. Fotokilde: Danmarks Jernbanemuseum.

TEKNOLOGISK INSTITUT
FAGSKOLEN FOR HAANDVÆRKERE OG MINDRE INDUSTRIDRIVENDE

POSTGIRO-KONTO: 97 6
TELEGR.: TEKNOLOGISK
TELEF.: CENTRAL 87 60
HAGEMANNSGADE 2
KEMISK LABORATORIUM

Bedes anført ved Besvarelsen M/IJ. HK.

Politimesteren i Odense,

Odense.

Vedr. Afsporingen ved Marslev St. paa Middelfart-Nyborg Banen den 19.1.43.

KØBENHAVN V, den 5.2.43.

Under 21. Januar har Herr Politimesteren fremsendt en af Teknisk Afdeling, Odense, i Anledning af Sagen optaget Rapport samt en Række Effekter, der var taget i Bevaring i Anledning af Undersøgelse: - heriblandt bl.a. en afknækket Akselhals og en afsprængt Akselkasse samt div. mindre Metalstykker opsamlet paa Banelegemet omkring Akselkassen. Endvidere var fremsendt forskellige Olierester.

Akselhalsen og Akselkassen er blevet undersøgt af vor maskintekniske Afdeling i Forbindelse med Statsbanernes Sagkyndige, hvorefter vor Maskinafdeling udtaler følgende: Efter derom truffen Aftale har undertegnede sammen med Ingeniør Ejner Olsen og Værkmester Lohse fra Statsbanernes Centralværksteder undersøgt Akselkassen og medfølgende afknækkede Akselende, der er indsendt af Rigspolitiet i Anledning af Afsporingen den 19.1.43 Vest for Marslev St.

Akselkassen er fra en tysk Vogn, men i Hovedsagen af den normal Konstruktion med Vægesmøring, der ogsaa benyttes af De danske Statsbaner. Man har ved Statsbanerne Erfaring for, at Varmløbning af Vognaksler giver lignende Havarier som det foreliggende. Først smelter Hvidtmetallet, og Broncepanden sprænges i Stykker, saaledes at selve Akselkassen synker ned og støtter direkte paa den ???bende Akselende. Denne bliver derved slidt ned i Timeglasfacon samtidig med, at Akselkraven bliver valset ned over Yderkanten Akslen.

Det er ikke almindeligt, at Akslen knækker, men i foreliggende Tilfælde, hvor Afslidningen har været usædvanlig stor, er Akslen knækket paa det tyndeste Sted. Brudfladens Udseende tyder paa, at Akslen forinden det endelige Brud har haft Revne i de yderste ca. 20 mm. Dybde, hvorimod Kærnematerialet er vredet over, mens Akslen har været rødvarm.

De Metaldele, der fulgte med Akselkassen, er alle normale Tilbehørsdele, herunder et Smørepudestel med Fjedre, Brudstykkker af Broncepanden støbt over et Skelet af Bronceribber sammenholdt med et Staalbaand; endvidere Stumper af Jernt??? der har været benyttet til at binde

Vægen til Smørepudestellet. Endelig fandtes afslidt Staalmateriale i Form af samsvejsede Skaller. Statsbanernes Eksperter mener ikke, at en eventuel Indkastning af Smergelpulver eller Sand paa Vægen eller i Akselkassens Smørebakke kan foraarsage Varmløbning, da saadanne f??? Partikler ikke af Vægen vil blive trukket op til Bærefladen. I de nævnte Dele fandtes intet, der kunde tyde paa, at Le??? Maskindele forinden Varmløbningen har været Genstand for sabotagehandling. Man mener derfor, at Aarsagen til Varmløbningen kan antages at skyldes enten mangelfuld Vedligeholdtilstand af Lejet, Overbelastning af Akslen eller Smøreoliens Tilstand.

Akselkassens Dæksel med tilhørende Bolte og Sikringer var ubeskadiget, og der kunde ikke paavises Mærker efter Sabotagehandlinger af nogen Art. De forskellige Olieprøver er blevet undersøgt af kemisk Afdeling, og man har i Særdeleshed haft Opmærksomheden henvendt om der i Olien skulde kunne eftervises Slibemidler eller Kemikalier som kunde tænkes at have virket angribende paa Lejet eller Akslen. Det er ikke ved de foretagne Undersøgelser i noget Tilfælde lykkedes at paavise hverken Slibemidler eller fremmede Kemikalier. En Del af Olieprøverne har været forurenede med Sand, ligesom der i nogle Olieprøverne har kunnet paavises Urenheder bestaaende af smaa Partikler af Lejemetal og Jernilter stammende fra Lejet og Akselen. Foruden fandtes en Del forkullede Partikler, som antagelig er opst??? af Olien gennem Ophedningen som Følge af Varmløbningen.