I forbindelse med nedsættelsen af tre snublesten i Middelfart den 4. maj 2026, havde forperson Dorte Schmidt- Nielsen skrevet en kort introduktion til hver. Dette er introduktionen til Lejf Larsen.
Teksten gengives med tilladelse fra Dorte Schmidt-Nielsen. Den optræder her i en redigeret udgave.
![]() |
| Den ene af personerne på fotoet er Lejf Larsenm det vides dog ikke hvem af de to, det er. Fotokilde: Middelfart Byarkiv. |
Ud over kirkebogens registrering af Lejfs fødsel og Folketællingerne fra 1930 og 1940 er det første spor af Lejf en dødsannonce, indrykket i avisen af hans mormor Anna, hans mor og moderens mand.
Her står, at Lejf var død den 22. august 1943 og skulle begraves 6 dage senere fra Middelfart Sygehus. Det var under Augustoprøret 1943 i Middelfart:
I 1943 spidsedes forholdet mellem befolkningen og besættelsesmagten til, og i august kom det mange steder i landet til åbent oprør og omfattende konfrontationer - Augustoprøret. Det begyndte i Odense, bredte sig til Esbjerg (og andre byer) og nåede Middelfart, hvor stemningen fredag den 20. august slog ud i opstand og åben modstand med arbejdsnedlæggelser på to autoværksteder, der reparerede biler for Værnemagten.
Arbejderne her forsøgte at få arbejdere fra Kabelfabrikken og Hess Jernstøberi med i strejken, men det lykkedes ikke - pga. tillidsmændene og ”det socialdemokratiske magtmonopol” i byen (kilde: Kirchhoff).
I følge historiker, dr.phil. Hans Kirchhoff var strejken i Middelfart kendetegnet ved en særlig vildskab. Det skyldtes de store tyske forlægninger og de mange kollaboratører i området!
Om aftenen drog skarer af unge mennesker gennem gaderne. Man raserede lejligheder, der tilhørte kollaboratører, knuste deres butiksruder og klippede tyskerpiger. I den borgerlige (censurerede) presse blev det kaldt drengestreger og uromagere, men overordnet set var der tale om et folkeligt oprør ”nedefra”, mod besættelsesmagten.
Sammen med andre arbejdere fra Kabelfabrikken var Lejf med i et opløb på 20-30 unge i Østergade uden for kontorer for den tyske hærs motorkøretøjer (Heeres Kraft-Parks kontorer). Man begyndte at kaste med sten mod ruderne, hvorefter en tysk soldat affyrede en maskinpistolsalve mod menneskemængden. En af kuglerne ramte Lejf, dødeligt.
Lørdag morgen rygtedes det i byen, at Lejfs tilstand var alvorlig, og arbejdspladser og forretninger lukkede i protest, ”hjulpet godt på vej af arbejderne med den kommunistiske sygekassekasserer John Skræppenborg i spidsen”.
Det kom til generalstrejke. Myndighederne tilkaldte politiassistance fra Odense og Aalborg til at genoprette ro og orden. Fire unge mennesker blev arresteret - de to af dem på stedet idømt 40 dages fængsel, hvilket gjorde borgerne endnu mere rasende. Når opløbene truede med at blive voldelige, blev de spredt af det talstærke politi.
Arbejdernes Fællesorganisation indkaldte formænd og tillidsmænd fra fagforeningerne til møde om mulige strejker, men endte med at opfordre til at genoptage arbejdet mandag morgen - samt en opfordring til tyskerne til at genoprette ”de normale tilstande”, hvilket dog ikke holdt de oprørske borgere tilbage fra at fortsætte med at knuse ruder og på anden måde chikanere tyskervenlige Middelfart-borgere.
Søndag morgen rygtedes det imidlertid, at Lejf var død på sygehuset. Nu strømmede folk ud i gaderne. Det kom til voldsomme sammenstød mellem borgere og politi.
Lejf skulle begraves lørdag den 28. august kl. 13.30 fra Sygehuset og kl. 14 fra kirken. Forretningerne averterede, at de ville lukke kl. 12 - der var igen lagt op til omfattende demonstrationer i byen. Så for at undgå kampe i gaderne hentede tyskerne tidligt om morgenen Lejfs lig på sygehuset og begravede ham kl. 7.30. Han ligger begravet på Søndre Kirkegård.
Dagen efter, den 29. august, afviste den danske regering besættelsesmagtens krav om at indføre undtagelsestilstand med forsamlingsforbud, udgangsforbud og oprettelse af standretter (med dødsstraf til ”terrorister”), og samlingsregeringen trådte tilbage (og erstattedes af et departementsstyre) - som besættelsesmagten reagerede på med at internere den danske hær og flåde.
