Flammen i Kerteminde

Bent Faurschou-Hviid/Flammen. Billedkilde: Wikipedia.

Cartha, der er årsskrift for Østfyns Museer bragte i udgaven fra 2009/2010 den afdøde læge Poul Andresens erindringer fra besættelsen. Som en del af erindringerne findes også denne genfortælling om Bent Faurschou-Hviid/Flammens ophold i Kerteminde og hvordan sprængstoffet, der blev brugt til sprængningen af Forum i København var forbi Kerteminde Havn.

"…Mest opsigtsvækkende i denne august måned 1943 var sprængningen af Forum i København. Den blev iværksat for at forpurre tyskernes plan om at tage Forum i brug som kaserne. Forberedelserne til denne sabotageaktion har jeg senere fået fortalt i Kerteminde af min gode ven, Niels Peter Hansen, kaldet Niels Mathis. Han havde et ægpakkeri, som lå i byens havnekvarter.

En dag i august fik Niels besøg af en rødhåret ung mand, der sagde, han hed Bent Faurschou-Hviid, og som spurgte, om han kunne bo hos Niels et par dage.

Niels så, at den rødhårede Bent havde en usædvanlig pæn sweater på og spurgte, hvor man kunne få sådan én. Han fik at vide, at Bent havde købt den på en af sine ture til Sverige! Det alibi kunne ikke være bedre, for hvem kunne dengang rejse frem og tilbage mellem Sverige og Danmark? Den rødhårede fik lov at bo hos Niels.

Det viste sig, at Faurschou-Hviid var den kendte sabotør, der gik under dæknavnet ”Flammen”. Det blev han kaldt på grund af det flammende røde hår, som han aldrig søgte at skjule…

…så boede Flammen en uges tid hos Niels. Dér kom og gik han uden at sige noget til værtsfolkene om sit arbejde.

En dag løb en mand rundt til husene i havneområdet og råbte: ”Luk vinduerne op!” Da man spurgte hvorfor, gentog han blot: ”Luk vinduerne op, skynd jer!” Et øjeblik efter lød der nogle kæmpebrag fra flere eksplosioner. Kun få ruder blev knust, takket være advarslen. Det viste sig, at Flammen havde sænket alle kvaserne, der sejlede levende fisk til Tyskland. Efter aktionen kørt Niels Flammen til Nyborg, hvor de opsøgte et lille hotel i Vester Voldgade. Der gik de ind, og Flammen spurgte værten, om han havde et ledigt værelse. Da værten ikke sagde noget, greb Flammen ned i en beholder, hvor der lå tomme ølkapsler, tog en håndfuld og begyndte at lægge dem op på bordet, så de dannede et mønster. Det var tilsyneladende en særlig kode, for da værten så det, sagde han uden tøven: ”Deres værelse er klar”.

Senere i den samme måned kom der en aften en lastbil fra Soppelgaard Frugtplantage og kørte ind foran Niels Mathis’ ægpakkeri. I vognen var der foruden chaufføren en mand, der hed Willumsen, som var ansat i ”AmericanTobacco” i Odense. Begge var Niels’ bekendte fra en lille klub i Odense, hvor de hyggede sig med kortspil og drøftede problemer omkring den aktuelle politiske situation.

I lastbilen havde de en kasse, som de bad Niels om at opbevare en uges tid. Så ville en ”Mr. Nord” komme og hente den, fik han at vide. Kassen, der var mærket ”Frugter”, blev med stor forsigtighed – og med nogle ængstende bump undervejs – lempet ned i ægpakkeriets kælder. Der var ikke tvivl om, at kassen var fyldt med sprængstoffer, for den lugtede af marcipan, en lugt der er karakteristisk for plastisk sprængstof.

Men de otte dage gik, uden at den omtalte Mr. Nord var kommet var at hente kassen. Niels begyndte at blive nervøs, for ifølge en gylden regel i sabotørkredse skal bevismateriale i en sådan situation skaffes af vejen. En aften fik han fat i sin far Mathias, som ikke havde fået noget at vide om den deponerede kasse med sprængstoffet. Niels satte ham ind i situationen, og de blev hurtigt enige om at skaffe bevismaterialet af vejen.

Den farlige kasse blev læsset op på en hjulbør, og de begyndte at trille ned mod havnen med den. Men undervejs dukkede der pludselig en Hipo-patrulje op. Den var indsat efter sabotagen på fiskekvaserne. De blev standset og spurgt om, hvad der var i kassen. ”Der er fisk, som skal ned i vores fiskehus”, sagde de. Heldigvis uden videre undersøgelse fik de lov at trille videre med børen ned til faderens fiskehus, der lå ved havnen tæt ved jernbanebroen.

Efter at have ventet en stund i fiskehuset og sikret sig, at patruljen var vel af vejen, fik de kassen lempet over i en jolle og roede ud, hvor de skjult under jernbanebroen smed den i vandet. Det viste sig imidlertid, at kassen ikke ville synke. Der var for megen luft i den. De masede og baksede med den i nogen tid, inden det lykkedes dem at få den til at gå til bunds i havnen. De tog hjem, men var dog ikke helt rolige, for de havde under hele aktionen på vandet set en mand stå i et vindue på det overfor liggende ”Tornøes Hotel” og observere deres besværligheder med at få kassen sænket.

Få dage senere dukkede Mr. Nord op. Det viste sig, at han ikke var ret stor og havde en ejendommelig, storpuldet hat på hovedet. Han spurgte Niels, hvor hans kasse var. Da han fik at vide, at den lå på bunden af Kerteminde havn lige under jernbanebroen, gik han igen uden at sige mere…

Dagen efter kom der nogle folk fra Falck, som dykkede ned og hentede kassen op. Den blev anbragt i en ambulance og med blinkende udrykningslys kørt over til København. Dér tog Citronen sig af den og fik sprængstofferne lagt i nogle ølkasser, som han bar ind i Forum. Midt på dagen den 24. august 1943 blev Forum lagt i ruiner – af sprængstoffet fra bunden af Kerteminde havn."

Bemærkning: Citronen var en del af aktionsplanen, men havde nåede ikke frem på grund af arbejde. Bomben blev derimod bragt ind i Forum af Max Bæklund. Læs mere om aktionen her.

Forum efter sprængningen. Billedkilde: Kristelig Dagblad.