 |
Kolonne af ungarske soldater på Jernbanegade. Tv. ses tomten
efter Fyens Stiftstidende. Billedkilde: Arkiv.dk. |
I slutningen af besættelse kom der ungarske soldater til Danmark. Faktisk så mange, at man nåede op på 12.000 stk. De ungarske soldater er i mangel af bedre ord et mudret kapitel, da mange af dem ikke nærede sympati for tyskerne og var tvangsudskrevet til arbejdet som soldater på tyskernes side. Man skal heller ikke dykke langt ned for at opdage, at tyskerne heller ikke havde den store tiltro til ungarerne.
På Fyn var der også udstationeret ungarske soldater. Deres hovedopgave var bevogtning af jernbanelinjerne for at sikre dem mod sabotage. I forlængelse af den manglende tiltro, findes der fortællinger om, at ungarere på vagt andetsteds i landet kun fik uddelt et fåtal af patroner. Faktisk gik det så vidt, at Information på et tidspunkt rapporterede, at deres geværer ikke var ladte. Der findes også flere fortællinger fra rundt om i landet, at ungarerne indgik aftaler med de lokale modstandsbevægelser om at træde ind på allieret side i tilfælde af invasion. 14 dage før befrielsen kom det endda til kamphandlinger mellem ungarske og tyske soldater i København. Kampe, der kostede otte danskere livet.
Jeg har af Søren Peder Sørensen, der i 2005 udsendte bogen ”De ungarske soldater” fået lov til at gengive afsnittet om Fyn, der giver et kort overblik over de ungarske soldaters tilstedeværelse på Fyn.
”Fyn
Middelfart, Odense, Nyborg, Ringe
Ungarske soldater var i en kort periode beskæftiget med patruljering langs jernbanelinjen mellem Middelfart og Nyborg. Med undtagelse af Ringe lå deres indkvarteringssteder tæt på denne jernbanelinje.
Der boede soldater i Statsbanernes bygninger på Knudshoved ved Nyborg (300), i Hjulby Forsamlingshus (135), på en ejendom i Aasum nordøst for Odense (40), på Korsløkkeskolen i Odense (300 samt 10 officersfruer med børn), i Strib ved Middelfart (50) og i Ringe (450).
Ifølge den politirapport, som efter krigen blev sendt til Ministeriet for særlige Anliggender, fremgik det, at de ungarske Besættelsestropper har fortrædiget Befolkningen, og det almindelige Indtryk var, at Ungarerne var ”en slags tyske Krigsfanger”, og når de marcherede i sluttede Kolonner, var der i Reglen to á tre tyske befalingsmænd med som uofficielle ”Fangevogtere”, sluttede politiassistenen fra Nyborg sin rapport.
Mandskabet på Fyn har sandsynligvis tilhørt 93. regiments 1. bataljon. Når der har været tvivl om deres tilhørsforhold, skyldes det, at visse af de militære kortoplysninger peger på, at bataljonen lå på Sjælland. Disse oplysninger modsvares af den tyske krigsdagbog, der i februar 1945 skrev, at 93/I bataljonen var blevet lagt sammen med den tyske regimentsstab D1101, som senere blev ført til Fyn. Kort før befrielsen blev 400 ungarere ført fra Fyn til Bornholm.”
Søren Peder Sørensen interviewede for et par år siden den ungarske officer Imre Ferencsin, der i 1945 var kommandant for et kompagni, der først opholdt sig i Odense og siden blev beordret til Bornholm i slutningen af april. Her mødte kompagniet en hård skæbne. Interviewet kan læses her og kan stærkt anbefales.
Stor tak til Søren Peder Sørensen for at give tilladelse til at gengive hans tekst.