Under besættelsen og frem til befrielsen havde den tyskerne en radiokædestation/Richtfunk Verbindungs-Station liggende på Langbjerggårds marker i udkanten af Gudme.
 |
| Den største af barakkerne og de to master. Årstal ukendt. Fotokilde: Gudme Lokalhistoriske Arkiv |
Allerede kort tid efter besættelsen var tyskerne begyndt at opbygge deres netværk af radiokædestationer i Danmark, stationen i Gudme stod klar i 1943.
For at forstå, hvordan radiokædestationerne virker har jeg bl.a. været forbi Dan Mouritzens bog "Gefechtstand Silkeborg Bad", hvor det bliver forklaret ganske fint.
Ved befrielsen i maj 1945 lå der 21 tyske radiokædestationer/Richtfunk Verbindung-Stationen spredt ud over hele Danmark. Stationerne lå i en afstand på ca. 60 kilometer fra hinanden og var anbragt således, at man kunne få direkte optisk sigte mellem stationernes retningsbestemte antennesystemer. Det var muligt, at sende på afstande helt op til 120 kilometer, men i Danmark lå stationerne altså tættere på hinanden.
Stationerne bestod af et antennesystem anbragt i så stor højde over jorden som muligt - typisk i et ca. 50 meter højt antennetårn. Antenne-systemet var tilsluttet en ultrakortbølgesender og -modtager.
Den store fordel ved disse retningsbestemte forbindelser var, at de ikke kunne aflyttes. Samtidig kunne systemet transmittere op til 12-20 telefonsamtaler og 20-30 fjernskriver-signaler samtidig. Endelig var systemet også hurtigt at betjene og på 5 minutter var det eksempelvis muligt, at få en samtale igennem fra Oslo til Wien.
Den danske del var tilkoblet det tyske gennem en forbindelse i Sønderjylland og til Norge med en kabelforbindelse. Ved Kolding var der så både forbindelse mod vest til Esbjerg og mod øst til Sjælland og Fyn. Fra Femern var der også forbindelse fra Tyskland til Sjælland via et anlæg ved Horslunde på Falster, der havde kontakt til anlæggene i Gudme og Slagelse. Fra Gudme var der også forbindelse til anlægget ved Tranderup på Ærø, der var havde forbindelse til et anlæg ved Kappeln.
Kort efter befrielsen blev systemet taget ned og fragtet til Tyskland, for her at blive brugt af englænderne i den britisk besatte zone.
 |
| Anlægget set fra Hesselagervej: Fotokilde: Svendborghistorie.dk |
I Gudme lå altså Richtfunk Verbindungs-Station no. 825 på Langebjerggårds marker. Gården var beliggende på Vestergade 14 i Gudme og var opkaldt efter bakken Langebjerg, der lå på gårdens jord. Den højde Langebjerg har bidraget med, har uden tvivl været med til at gøre markerne et attraktivt sted at placere Richtfunk Verbindungs-Stationen.
På gården boede familien Rosagergaard. I 1950 blev deres slægtshistorie skrevet i bogform, men selv om besættelsen kun lå få år bagude, så fyldte omtalen af den beslaglagte jord ikke mange linjer.
”Under Besættelsen beslaglagde Tyskerne 3 ha paa nævnte Bakke og opførte her en Pejlestation og omgav den med Minefelter, og der blev bygget Barakker. Efter Kapitulationen blev Pejlestation og Miner fjernede; men Barakkerne blev befolket med tyske Flygtninge, og Vagtmandskabet var indkvarteret paa Gaarden. Alt dette var ikke rart, selv om vi ikke kan klage over Tyskernes Opførsel.”
 |
| Briternes håndtegnede kort over anlægget. Fotokilde: Gudme Lokalhistoriske Arkiv |
Tyskernes Richtfunk Verbindungs-Station var centreret omkring en stor barak, hvor der var arbejdsrum, radiokommunikationsrum, 6 rum til indkvartering, køkken, toilet og bad. Ved siden af barakken stod de to master, der holdt antennesystemet oppe.
Foruden hovedbarakken var der også to mindre bygninger, hvor der var yderligere indkvartering i det ene, og garage, strømforsyning og hundebure i den anden.
Det formodes, at der har været 15-20 soldater på stationen af gangen, der fungerede under kodenavnet RUTH.
 |
| Detektorfund fra området. Her ses kodenavnet RUTH tydeligt. Fotokilde: Jesper Skou Pedersen |
Efter befrielsen blev barakkerne brugt til tyske flygtninge. Omkring 100 tyske flygtninge fra området omkring Danzig blev indkvarteret der. Disse kom videre i løbet af 1947.
 |
| Legitimationskort for en af de tyske flygtninge, der havde lov til at forlade lejren for at passe sit arbejde på tuberkulosestationen på Broholm Slot. Fotokilde: Svendborghistorie.dk |
Der kan ses flere billeder på 1940-1945.dk.
 |
| Anlægget bevogtes i tiden efter befrielsen. I den officielle billedtekst står der, at der er tale om engelske tropper, flere har dog påpeget, at uniformeringen tyder på, at der er tale om soldater fra Den Danske Brigade. Fotokilde: Gudme Lokalhistoriske Arkiv |
Bemærkning: Disse tyske radiokædestationer omtales på et utal af forskellige måder. Jeg har lagt mig fast på radiokædestationer og Richtfunk Verbindung-Stationen, da disse umiddelbart fremstod som de mest korrekte.