På Gudme Lokalarkivs hjemmeside ligger flere uddrag fra toldkontrollør og havnefoged i Lundeborg Laurits Petersens dagbøger. Blandt andet denne fortælling om ankomst af flygtninge den 13. maj 1945, som følger her.
Jeg har afskrevet teksten og bibeholdt de originale stavemåder, men ændret i tegnsætningen for at bidrage til læsevenligheden. Det er dog undervejs glippet med nogle store startbogstaver, det skal jeg beklage. Jeg har i parentes tilføjet et par forklaringer og et enkelt manglende ord.
"Den 13. maj 1945. jeg havde lige ligget paa sofaen og faaet mig en middagslur. Ved 14 tiden var jeg paa vej til havnen. Da jeg kom ud fra vejen, ser jeg nede ved Purreskovsodden (nord for Lundeborg), et underligt fartøj ligge omtrent helt inde ved land. Jeg gaar saa ind og tager kikkerten og tager fartøjet i nærmere øjesyn. Da det ser mærkeligt ud og jeg kan se at der er mange mennesker ombord, og da der tillige er folk der fortæller, at der er roet nogle iland, beslutter jeg at ringe til marinedistriktet i Svendborg som jeg skulde, vis jeg fornemmer det skulde være krigshandlinger eller deslige, og ikke høre under toldvæsenet.
Jeg fik forbindelse omgaaende med marinedistriktet, der svarede at de skulde komme omgående , og tillige spurgte de om jeg havde noget at sejle med, og om jeg vilde, det lovede jeg, hvorefter jeg varmede motoren op med det samme, og var klar da de kort efter ankom i bil, 1 marineofficer (og) 4 mand af den svenske brigade, bevæbnet med maskingeværer. Vi satte vort flag og sejlede saa. Vinden var svag østlig, med lidt dønning
Da vi nærmede os skibet kunde vi se at der var mange mennesker ombord, geværerne blev stillet i trefod paa dækket, og soldaterne stod klar til skydning vis der skulde ske et eller andet, men der skete intet. Vi løb langs siden af skibet. Der var nogle tyske soldater ombord, de tog mod fortøjninger, kaptainen så vi intet til han var i sin kahyt. Marineofficeren gik saa ombord fulgt af den ene soldat med sit gevær klar til brug, de øvrige tre blev ombord hos mig staaende klar ved deres geværer.
Skibet var en af de her fladbundede baade de bruger på floderne i Tyskland. Ruffet (taget) eller kahytten var bygget op med siderne af skroget og agter var der en mindre overbygning over maskinen med styrehus over, og her imellem og den store kahyt en ganske smal gang.
Der var 65 mennesker ombord. Soldater, mænd og kvinder i alle aldre og børn, vi kunde let se det var flygtninge, de havde taget det gode tøj paa, men hvor så de sjusket ud, og hvor var rent ud sagt, beskidt ombord, men hvordan alle de mennesker kunde være der, og da der tillige inde i kahytten stod en halv snes petroleumstromler, men hvordan de er kommet over Østersøen med saadan et fartøj og med den last forstår jeg ikke, men det maa have været helt stille vejr, mens officeren var nede og tale med kaptajnen, kom den ene soldat i tale med nogle af folkene ombord han kunne tale tysk, og talen faldt jo om russerne i Østtyskland i de dage, de rakte hænderne truende i vejret og sagde: Russerne! Russerne! Vi kunde tydeligt høre, at de havde russerskræk.
Imidlertid kom marineofficeren og soldaten op, fulgt af kaptajnen. Han viste os et almindeligt lille landkort over Danmark, ligesom der sidder i en lommebog, det var alt det kort han havde at sejle efter, han fik besked om at sejle til Svendborg, det kunne han vel også nok da den næsten ikke laa ret meget i vandet, de blev rimeligvis nok interneret i Ollerup, de sejlede tilligemed os, derefter sejlede vi hjem igen hvorefter soldaterne kørte om i Purreskoven og eftersøgte en mand som var flygtet iland."
 |
| Laurits Petersen. Billedkilde: Gudme Lokalarkiv. |
 |
| Laurits Petersens dagbogsnotater. Billedkilde: Gudme Lokalarkiv. |
 |
| Laurits Petersens dagbogsnotater. Billedkilde: Gudme Lokalarkiv. |