 |
| Postkort med motiv af Korinth Landbrugsskole, årstal ukendt. Billedkilde: fb-net.dk. |
Christian Valdemar Kruse var involveret i modstandsarbejdet på Faaborg-egnen. Via Rigsarkivet har jeg fundet disse erindringer fra ham om perioden. Christian Valdemar Kruse er omtalt i modstandsdatabasen, men det er meget generelt, det der står om ham. Han er omtalt i bogen ”Mænd i sorte kapper”, men er, som han også selv antyder i sine erindringer, et forholdsvis ubeskrevet blad i modstandsarbejdet.
Jeg var elev på Korinth Landbrugsskole i 1944 hos forstander Rosenstand. Efter mit 5 måneders ophold blev jeg ansat som karl på den forsøgsgård, der hørte til skolen. Her passede jeg grise og køer.
Det var en af skolens lærere, der rekrutterede mig. Han spurgte, om jeg ville være med i en gruppe, og jeg sagde uden tøven: Ja! Jeg kan ikke huske lærerens navn. Og jeg vidste heller ikke ret meget.
Det vigtigste var, at vi vidste så lidt som muligt, hvis vi skulle blive taget af tyskerne. Derfor fik vi mindst muligt at vide. Vi vidste kun, at vi skulle samle våben op og mødes et bestemt sted ude i Svanninge Bakker. Jeg kan ikke huske, hvad vores kodeord var, når der kom meddelelse fra London og der blev sendt en hilsen.
Jeg deltog vel i tre-fire opgaver. Der blev kastet våben ned med fly, og så var det vores opgave at gemme dem i en fart. Vi gemte dem i et sommerhus ved Fåborg.
Nu har jeg aldrig været soldat, så jeg tænkte ofte på, at jeg intet kunne stille op, hvis der kom en dag, hvor jeg skulle bruge våben. Jeg vidste simpelthen ikke, hvordan man gjorde.
Husk nu på, at jeg ikke var en af dem, der betød noget. Jeg var bare med til at samle våben. Og jeg kan huske, at jeg var meget bange. Det var vi såmænd nok alle sammen. Vi talte bare ikke om det. Vi gjorde det vi skulle. Vi havde altid et spil kort i lomme, når vi cyklede ud på en opgave. Kortspillet var vores alibi, så kunne vi sige, at vi havde været ude for at spille kort, hvis vi blev standset af tyskerne undervejs.
Mens jeg var elev på landbrugsskolen, boede jeg på værelse ved siden af Ahlefeldt Laurvig. Han blev skudt ganske kort før freden brød ud. Det var meningsløst. Han udførte et stort arbejde i den danske modstandsbevægelse.
Jeg kan huske, at vi dagen før frihedsbudskabet kom blev kaldt til Fåborg, hvor vi skulle passe på de stikkere, som de havde samlet. Det var meget, meget ubehageligt, nok det værste, jeg var udsat for under krigen.
Til gengæld var det en stor glæde, da forstander Rosenstand dagen efter meddelte os det glade budskab, at Danmark atter var frit.