 |
| Janne Normann som barn. Billedkilde: Kristelig Dagblad. |
Da man i maj 2020 fejrede 75-året for befrielsen, der bragte Kristelig Dagblad 100 øjenvidneberetninger fra dagen. Fyn under besættelsen har tidligere gengivet Niels Ingerslevs beretning, men der findes endnu en beretning blandt de 100, der finder sted i Skibhuskvarteret.
Janne Normann var 6 år gammel, da befrielsen kom. Hun boede på Hørdumsgade 50 og var datter af A.C. Normann, der, da han flygtede i 1944, på det tidspunkt var forretningsfører i A/S Haustrups Fabrikker og sad i Odense byråd for Det Radikale Venstre. Han blev senere fiskeriminister, da han, som Janne Normann også kom til at gøre det, sad i folketinget for Det Radikale Venstre.
Alle øjenvidneberetningerne kan findes her.
4. maj 1945 var den aften, de voksne blev sindssyge. Ikke på nogen måde, så vi blev bange. Min broder på ni og jeg, seks år, stod befippede med hinanden i hånden og så til. Vi var helt klare over, det var af glæde, de voksne blev så mærkelige. Vi boede i Skibhuskvarteret i Odense, var alene med vores mor, da vores far var flygtning i Sverige, men venner og naboer strømmede til, da befrielsesbudskabet lød i radioen. De løb ud og ind mellem hinanden, råbte og skreg og lo og græd, kastede sig om halsen på hinanden og jublede.
For os blev det også en fin aften: De glemte at lægge os i seng.
5. maj husker jeg ikke for andet end min mors spænding om, hvornår min far kom hjem. Han var flygtet i august 1944. Som politiker havde han i taler og artikler advaret mod nazismen, mens der endnu var tale- og trykkefrihed, og det var der danske nazister, der huskede, så hans navn stod på en alfabetisk liste over mennesker, der skulle likvideres som hævn, når der var danske modstandsfolk, der havde begået sabotage eller likvideret stikkere.
Det var på et hængende hår, han undslap. I mange dage stod der om eftermiddagen, når han kom fra arbejde, tyskere med maskinpistoler bag en busk ved vort hus, klare til at skyde ham, når han steg af cyklen. Heldigvis var han blevet advaret, så han gemte sig forskellige steder i Odense. En nat, da han var hjemme, buldrede de på døren, og jeg har en svag erindring om, at min mor gemte sig med mig under dynen, for at jeg ikke skulle begynde at græde, mens min far slap ud gennem haven og senere til København, hvorfra han kom med en fiskekutter til Sverige. En retsindig nabokone, som vidste, han var hjemme, reddede faktisk hans liv, for da tyskerne havde buldret på døren og råbt højt, stak hun hovedet ud af sit soveværelsesvindue og skældte dem ud: ”Kan vi så få nattero – hr. Normann er ikke hjemme!”. Så fortrak de.
Han opholdt sig i Malmø og var så heldig allerede 6. maj at komme hjem til sin familie.
 |
| Avisklip om A.C. Normanns jul som flygtning i Sverige. Dato og avis ukendt. Billedkilde: Stadsarkivet. |