Den nedenstående beretning er skrevet af Orla Vesterled og bragt i april-udgaven af Pigtraad i 1970. De eneste oplysninger jeg har på Orla Vesterled relateret til besættelsen er, at der på Paarup Lokalhistoriske arkiv findes en fil med hans oplevelser under besættelsen.
 |
| Husmandsskolen 1939. Fotokilde: Det Kongelige Bibliotek. |
Uforglemmelige dage
Orla Vesterled, dengang ansat ved Falcks Redningskorps i Odense, senere kommunesekretær i Paarup, oplevede befrielsen i Frøslev.
I år kredser tankerne lidt mere om dagene op til befrielsen end ellers. For vi, der var implicerede, er dagene jo uforglemmelige. Da vi havde overnattet nogle nætter på cementgulvet (12 mand pr. 1-mandscelle) i kælderen under Gestapos hovedkvarter Husmandsskolen og havde gennemgået den »kur«, der for de fleste af os fulgte med i forbindelse med afhøringer, overførtes vi til en celle i arresthuset i Albanigade og senere til Frøslev.
Lejren stod under Gestapo, men den indre ledelse var dansk. Angsten for deportationer syd på var for mange, trods de allieredes fremrykning, svær at få manet ned. Tankerne gik hjemad, især om aftenen. Et vers i en af de mange sange, der blev forfattet i lejren, dækker vist noget, der var fælles for alle. Det lyder:
Når aftenklokken ringer og lejren går til ro,
så vandrer vore tanker til vore kæres bo,
hvis de derhjemme vidste, hvor langsomt tiden går,
her føles alle uger, som mange lange år.
Hvad ville Gestapo gøre ved os? Rygterne svirrede i lejren. Hvad ville Gestapo gøre med os, når de indså deres håbløse situation? Blev de desperate, ville der let kunne opstå frygtelige situationer.
Nå, til alt held for os stak de bogstavelig talt halen mellem benene og forsøgte at undslippe syd på. Umiddelbart før kapitulationen startede de en formiddag i Odensepolitiets salatfad »Sorte Marie« mod Flensborg. Men vejen sydover var spærret. De kom tilbage ved middagstid og startede kort efter mod nord.
Opsynet med os blev overladt til de lysegrønne politisoldater, der ved kapitulationen følte sig lige så lettede som vi andre. Vor rejse hjem med tog om aftenen den 5. maj føltes som lidt af en hæderstur. Ved stationerne stod folk og råbte hurra, og i Ejby og Aarup fik vi dannebrogsflag, tobak og drikkevarer.
De frihedskæmpere og det jernbanepersonale, der var tilstede, gav os et hurra og bød os velkommen hjem. På grund af den usikkerhed, der herskede i byen, fik vi besked på at følge ganske bestemte ruter til vore hjem, hvilket medførte, at flere foretrak at blive på banegården natten over.
Jeg tror, at tidligere frøslevkammerater, når de tænker på dagene den gang, er taknemlige over, at de »kun« nåede dertil. Det kan vist kun være få, der har fået varigt mén af opholdet i Frøslev.