26/11/2025

Hans Frederik Henriksens scrapbog

De nedenstående billeder stammer fra Hans Frederik Henriksens scrapbog. Nederst vises hans politiskilt og legitimationskort. Begge dele er gengivet med venlig tilladelse fra hans søn, Steen Riewe Henriksen.

Hans Frederik Henriksen blev i 1943 ansat ved politiet som reservepolitibetjent. Han forrettede tjeneste på rigspolitichefens kaserne Søgaardhus, før han blev udstationeret på Fyn.

Den 19. september 1944 befandt han sig i Svendborg, hvor han havde tjenestefri og blev advaret om tyskernes internering af det danske politi. Han gik derfor under jorden et sted på Sydøstfyn frem til befrielsen, hvor han mødte op i Odense den 5. maj.

Hans Frederik Henriksen var ansat i politiet frem til 1986, hvor han sluttede som politiinspektør i Esbjerg.
Hans Frederik Henriksen stående i midten. Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.
Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.
Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.
Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.
Politiskilt og legitimationskort. Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.
Bagside af politiskilt med stamnr. Fotokilde: Steen Riewe Henriksen.

19/11/2025

Forhåndsinstruktion for mandskab

Det nedenstående dokument er dateret den 15. december 1944 og stammer fra Erik Frandsens dokumenter, der befinder sig på Rigsarkivet. Erik Frandsen var modtageleder på Fyn.

Hvem der har skrevet instruktionen fremgår ikke, men det er ikke utænkeligt, at det er Erik Frandsen.

Modtagelse – Forhaandsinstruktion for Mandskab

Modtagelse regnes almindeligvis for en risikabel Opgave. Derfor er det absolut nødvendigt, ubetinget at underkaste sig den Disciplin, der kræves, og som beror paa Overholdelse af visse Sikkerhedsregler.

Erfaringer viser, at langt den største Risiko ligger i, at Informationer ofte gennem UTÆTHED kommer i uvedkommende og forkerte hænder.

Dersom hver eneste Deltager er absolut tæt, er den personlige og dermed den samlede Risiko sædvanlig ganske minimal.

Nedenfor er anført nogle praktiske Bemærkninger og Raad.

  1. Befordringen sker pr. Cycle, sørg for, at Cyclen er i Orden og Dækkene godt efterset før Starten. Lappegrejer skal medbringes. Ejerens Navn maa ikke findes paa Cyclen.
  2. Paaklædningen maa være saa lidet iøjnefaldende som muligt, helst almindeligt dagligt tøj. Dog rigeligt Undertøj er nødvendigt. Undgaa saa vidt muligt lyse Vindjakker, cotton coats osv.
  3. Vaaben udleveres paa Pladsen. Ingen maa medbringe Vaaben af nogen Art, hverken paa Ud- eller Hjemvejen, medmindre der foreligger udtrykkelig Ordre fra Lederen.
  4. Der medbringes en lille godt afblændet Lommelygte og en Lommekniv. Endvidere Generalstabskort 1:100 000 – mindst 2 Eksemplarer pr. Gruppe à 5 Mand.
  5. Alle løse Genstande, som kan føres tilbage til Ejermanden, skal blive hjemme. Alle Identifikationsmærker af enhver Art fx Navn i Hatte og paa Tøj skal fjernes. Legitimationskort skal medbringes og opbevares saaledes, at det ikke kan tabes.
  6. Man bør om muligt skaffe sig et Alibi den paagældende Aften.
  7. Det er paa det strengeste Forbudt at informere nogen anden Person – Familie eller Venner.
    Dersom det af praktiske Grunde kan være nødvendigt at informere, maa man indskrænke Problemet til “noget illegalt Arbejde” fx. til et hemmeligt Møde og kun hvis den Person, man informerer, paa Forhaand er bekendt med, at man har med illegalt Arbejde at gøre.
  8. Denne Opgaves Succes er af saa fundamental Betydning for hele Frihedsbevægelsen, at Indiskretioner indenfor disse Rammer bliver regnet paa Linie med STIKKERI og vil blive imødegået som saadan.

Forhåndsinstruktion for Mandskab.

 

12/11/2025

Modstandsfolk fra Nyborg

De nedenstående billeder er fra Nyborg og omegn, og taget i befrielsesdagene. De viser modstandsfolk på vagt, på øvelse, og i mere eller mindre opstillede situationer. Steder og personer fremgår desværre ikke af de mangelfulde billedbeskrivelser.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.
Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

06/11/2025

Dom over schalburgmand

Den nedenstående notits blev bragt i Fyens Stiftstidende den 14. maj 1946.

Fyens Stiftstidende den 14. maj 1946. Fotokilde: Fyens Stiftstidende.
Afskrift:

For lille til at komme i Frikorps Danmark
Men blev Schalburgmand og idømtes 2 Aars Fængsel

Odense Kriminalret behandlede i Gaar under Medvirken af Domsmand en 23-aarig Mand ved Navn Villy Bornemann Christensen, som var tiltalt for i Juli 1941, da han var anbragt paa et Opdragelseshjem, at have forsøgt at komme ind i Frikorps Danmark. Han blev imidlertid afvist, fordi han var for lille.

Da han var blevet prøveløsladt fra Søbygaard i 1944, meldte han sig til Schalburgkorpset og fik Uddannelse i Ringsted. Efter seks Ugers Forløb blev han opfordret til at underskrive en Erklæring paa, at han vilde gøre Tjeneste eet Aar, men dette nægtede han, og blev derefter hentet af det danske Politi i Anledning af en Hælerisag. Han havde ikke gjort Vagttjeneste eller deltaget i Razziaer.

Dommen over Christiansen lød paa Fængsel i 2 Aar og Tab af almen Tillid for 5 Aar.

05/11/2025

Skibssabotage i Svendborg

Om aftenen, tirsdag den 7. november 1944, blev et tysk skib sprængt på Svendborg Skibsværft. 

Den nedenstående rapport rummer meldingen om sprængningen. Som det kan ses på de udklip fra Information, der også er lagt ind, så fik sabotagen voldsomme konsekvenser for Svendborg by.

Det var dog ikke første gang at skibet, der i rapporten omtales som VS 153, men andre steder omtales som Sperrbrecher 190 og Neubau 48, blev udsat for sabotage. 

Langt fra.

Skibet blev i slutningen af 1943 overført til Svendborg Skibsværft fra værftet D.W. Kremer & Sohn, der var beliggende i Elmshorn nord for Hamborg. Her er det planen, at det skal færdigmonteres. 

På Svendborg Skibsværft bliver skibet oprettet som nybygning/Neubau 48. Efter ankomsten starter en kavalkade af sabotager mod skibet.
Neubau 48 efter sabotagen den 19. december 1943. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
19. december 1943 udsættes skibet første gang for sabotage. Skibet ligger delvist under vand indtil 12. januar 1944, hvor det bliver hævet og sat i dok. 
Den saboterede motor på jernbanevognen. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Den saboterede motor på jernbanevognen. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.
3. marts 1944 bliver B&W motoren til skibet sprængt ved sabotage, mens den befinder sig på en jernbanevogn på Svendborg Havn. 

10. juni 1944 saboteres fire tyske skibe på Svendborg Skibsværft, heriblandt Neubau 48, der får skader i bunden af skibet.

Endelig saboteres skibet som omtalt den 7. november 1944 og hæves først den 1. februar 1945.

Efter krigen endte skibet som amerikansk krigsbytte. Trods den hårde medfart, så endte ender skibet med at sejle for forskellige rederier frem til 1966, hvor det bliver hugget op i Hamborg.

Rapport. Fotokilde: Jørn Junker/BAMA.
Oversættelse af afsnittet om Svendborg.
19.00. Stedfortrædende chef i Svendborg melder: Kl. 17.21 eksplosion i maskinrummet på VS 153 på værftet i Svendborg, en fyrbøder lettere såret, maskinrum og bunker tager vand ind; agterstavnen på grund, uden slagside. Brandslukningsudstyr og to pumper sat i gang til lænsning. Kl. 18.22 anden eksplosion i maskinrummet, som pga. tidligere vandindtrængning næsten var uden effekt. 8 arbejdere, hvis navne er kendt, havde arbejdet hele dagen i maskinrummet. Sikkerhedspolitiet i Odense iværksætter yderligere undersøgelser. Snarlig dokning af VS 153 planlagt.
.
Information den 8. november 1944
Afskrift af teksten fra Information den 8. november 1944.
Paa Svendborg Skibsværft ødelagdes Tirsdag Aften et tysk Marinefartøj, der var til Reparation, af en Eksplosion. Under Slukningsarbejdet skete en ny Eksplosion ombord, og Skibet sank, delvis Ødelagt.

Information den 11. november 2025.
Afskrift af teksten fra Information den 11. november 2025.
Natten til Fredag blev der foretaget Schalburgtage af forfærdende Omfang baade i Svendborg og Odense. Medens Begivenhederne i Odense har været om talt i en Ritzau-Meddelelse, har Censuren sat sig paa enhver Meddelelse om Begivenhederne i Svendborg, hvor Ødelæggelserne var af en Virkning, der overgaar alt, hvad man hidtil har oplevet i Svendborg.

Den første Eksplosion lød Kl. 2.15 og faa Sekunder efter fulgte en ny. Hele den centrale del af Byen - Kvarteret omkring Møllergade - gennemrystedes. Den første Eksplosion skete i Manufakturhandler Eghoffs Forretning i Møllergade, hvis Ejendom styrtede fuldstændig sammen. Der opholdt sig 4-5 Mennesker i Ejendommen, og to af disse maatte i Ambulancer paa Sygehuset.

Den anden Eksplosion gik ud over Vinhuset paa Hjørnet af Møllergade og Brogade. Her er der øjensynligt anvendt baade Spræng- og Fosforbomber, og der udbrød øjeblikkelig en heftig Brand, der forplantede sig til hele Ejendommen. En Enke efter Vinhandler Hansen indebrændte i sit Soveværelse paa 2.Sal.

Man frygter, at den samme Skæbne er overgaaet Postassistent Fru Aagaard, der er set i Ejendommen, endnu da Branden var paa sit højeste. Hun var for nylig flyttet ind i Ejendommen og ikke fortrolig med dens Indretning. En anden Beboer havde raabt til hende om at gaa ud ad en Bagtrappe, som hun kunde naa ved at gaa hen over Loftet. Siden har man ikke set Fru Aagaard.

Adskillige andre Mennesker i “Vinhuset”s Ejendom bragtes i Livsfare ved Eksplosionen. Et Par af dem maatte paa Hospitalet, men deres Kvæstelser synes ikke alvorlige.

Den materielle Skade ved denne Nats Schalburgtage i Svendborg, anslaas til mellem 2 og 3 Mill. Kr. Man regner med at Schalburgtagen er Repressalie for Ødelæggelsen af Forpostbaaden ved Sabotage det foregaaende Døgn, ligesom Schalburgtagen i Odense formentlig er en Hævn for Ødelæggelsen af det 6.000 Tons store Skib paa 0dense Skibsværft.

Det er muligt, at det i Svendborg er Tyskerne selv, der har forestaaet Ødelæggelserne. Det kunde den fagmæssige Grundighed, hvormed der er gaaet til Værks tyde paa. Der er set en af de kendte Opelbiler i Byen kort før Eksplosionen. 

03/11/2025

Sagen mod Eigil Veng Andersen

Der findes historier fra besættelsen, der er gået i glemmebogen. De dukker alligevel op – som regel, når jeg er på jagt efter noget andet.

F.eks. den nedenstående sag, der omhandler skræddersvenden Eigil Veng Andersen. 

Artiklen er taget fra Fyens Stiftstiden, den 24. august 1945.

Når man læser artiklen igennem, så når Eigil Veng Andersen både at være stikker, modstandsmand, rovmorder, løgner og tyv. Om ikke andet, så er det et bevis på, at historien ikke altid er sort/hvid – og at der også fandtes lyssky elementer og opportunister blandt modstandsfolkene.

Jeg har forsøgt at blive klogere på sagen, men det er kun småting, der kan graves frem. Læs eventuelt artiklen før du læser dem.

Via arkiv.dk kan jeg se, at den kommunistiske modstandsmand Niels Alfred Lunde blev indkaldt som vidne mod Eigil Veng Andersen.

Scharnweber var blandt dem, der blev mishandlet af ”Poul Tysker”.

I De Frie Danske nr. 8 fra maj 1944 omtales arrestationen af flere af de navne, Eigil Veng Andersen stak. Her kan det ses, at flere af dem havde tilknytning til ungdomspolitiske partier.

Udsnit af De Frie Danske nr. 8 fra maj 1944.

På nettet findes denne afskrift af en avisartikel fra Kalundborg Avis, den 29, januar 1947.

Samsømorderen fik 14 års fængsel

Ved domsmandsretten i Nyborg er Samsømorderen, fhv. fængselsbetjent Eigil Veng Andersen, idømt 14 års fængsel med fradrag af 1 år og 6 måneder for udstået varetægtsarrest samt frakendelse af de borgerlige rettigheder for bestandig.

Som formildende omstændigheder med hensyn til mordet på Samsø må anføres – hedder det i dommen – at det er godtgjort, at den dræbte Plougmann stod i tysk tjeneste og havde været SS-mand, og at det, under hensyn til fængsledes særlige mentalitet, ikke er utænkeligt, at denne – skønt der ikke findes at have været tilstrækkeligt grundlag herfor – har været ængstelig for Plougmanns tilstedeværelse på Samsø og i drabsøjeblikket har været stærkt ophidset.

Fyens Stiftstidende, den 24. august 1945.
Afskrift:

Bemærk, at der i afskriften optræder en del stavefejl, der er bibeholdt fra artiklen. Enkelte steder har jeg indsat en parentes med rettelse af fejl.


Reservebetjenten i Nyborg, der er afsløret baade som Stikker og Rovmorder

Begivenhederne omkring Skrædersvenden Eigil Veng Andersen, under hele den tyske Besættelse den Mand, som har vakt mest Opmærksomhed og Afsky i Nyborg


Af alt, hvad der er sket i Nyborg under Tyskernes Besættelse har vist Begivenhederne omkring Eigil Veng Andersen vakt mest Opmærksomhed og Afsky.

Veng Andersen, 25 Aar, Skrædersvend, født i Silkeborg. Han har en tid været leder af et Skræderværksted for Tyskerne, men blev i December 1943 ansat som Reservebetjent paa Statsfængslet i Nyborg.

Denne Herlighed varede dog kun 2 Maaneder, da hans Papirer viste Tyverier 2 Gange. Hans eneste Arbejde var herefter Tjeneste hos Tyskerne for 150 Kr. pr. Uge samt vistnok en Sum for hver Angivelse, der gav resultat.

Efter kort Tids Forløb blev han i Foraaret 1944 Medlem af en Modstandsgruppe i Nyborg, og han angav Købmand Knud Wilde, daværende Fængselsassistent Abildgaard Jensen, Trikotagehandler Meier, Bogbindermester Schaarnweber og endnu nogle flere til Tyskerne.

For at aflede Mistanke blev han af Tyskerne taget til Husmandsskolen, og da han efter nogle Dages Forløb kom tilbage til Nyborg, aflagde han Visit hos Paarørende til de Internerede og bragte Hilsen fra dem.

Men hans Skurkestreger var opdaget; i alt fald havde man stærke formodninger om, at (her er der nok faldet et ”han” ud) var Stikkeren, og hans Sportskammerater og andre, han søgte Omgang med viste ham den kolde Skulder, saa han havde det ikke ret godt i Nyborg, og han besluttede at fortrække. Som Driftskapital stjal han 1000 Kr. fra det tyske Politi, i hvilket han blev ansat i Forsommeren, og stak af til Samsø. Her lejede han sig ind paa Hotel, og det lykkedes ham ogsaa her at komme i Forbindelse med Modstandsstyrken, idet han udgav sig for at være udsendt af Frihedsraadet.

Han fortale ogsaa, at han havde faaet som Opgave at likvidere en SS-Mand, der var Dansker og hed Plovmand (Plougmann). Sammen med to Mand af den lokale Modstandsbevægelse overfaldt de SS-Manden en Aften og førte ham til en Mose, hvor de efter at have underkastet ham Forhør kvalte ham med et halstørklæde og kastede ham ud i Mosen. Liget blev fundet, men den tyske Kommandant paa Øen ønskede Ro, saa der blev ikke foretaget noget i den Anledning. Han raadede for øvrigt kun over 10-12 Mand.

Veng Andersen overgav den Myrdedes Pistol og hans SS-Ausweis til den lokale Frihedsbevægelse: men beholdt selv de 1000 Kr., der fandtes på ham. Det var altsaa et rent Rovmord; men det menes ogsaa, at han som Motiv til Mordet har haft at styrke sin Stilling inden for Modstandsbevægelsen: maaske var det røgtedes til Samsø, at man i Nyborg ansaa ham for Stikker.

Det lykkedes ogsaa for Veng Andersen endnu en Gang at vinde Tillid, og ved Modstandsbevægelsens Foranstaltning kom han i December Maaned 1944 i en Fiskerbaad fra Sæby til Sverige; men nu gik den ikke længere. Hans Meriter var nu blevet saa aabenbare, at Modstandsbevægelsen satte det svenske Politi ind i Sagen og Veng Andersen blev interneret som mistænkelig Person.

Den 17. Juli blev han overført fra Sverige til Fængslet i Nyborg, og det blev Kriminalbetjent Anders Hansen, der fik som opgave at udrede Traadene paa hans Forbryderbane.

Man imidlertid ikke ment, at det var heldigt at lade Forhøret over ham være offentligt tilgængeligt, da man har Mistanke om, at han har flere Forbrydelser at svare til end de nu kendte.

Det menes, at man ikke er klar til offentligt Forhør før om ca. 3 Maaneder.

Kilder: Samsoeroots, Retssagen mod Poul Tysker af Andreas Skov.

Brok i modtagearbejdet

Ikke alt var fryd og gammen i modtagearbejdet, hvilket det vedhæftede stykke papir bekræfter.

Papiret er dateret den 6. november 1944. Det stammer fra den fynske nedkastningschef, Erik Frandsen og opbevares i en kasse på Rigsarkivet, hvor en del af hans papirer ligger samlet.

Jeg er ikke bekendt med, hvem navnet ”Søren” dækker over, eller hvem der er afsender. Alligevel er noten et fint billede på de magtkampe, der også har fundet sted i modstandsarbejdet.
Notat fra Erik Frandsens arkiv. Fotokilde: Fyn under besættelsen/Rigsarkivet.

Afskrift:

d.6/11-44.

Ang. Modtagelse.

Forholdene ved Modtagelsesapparatet har i den sidste Tid ændret sig paa en saadan Maade, at man har Brug for alle disponible Kræfter til Sikring af Opgavens heldige Løsning. 

Man skal derfor ikke undlade at meddele flg:

For ca. 3 Uger siden er rettet Henvendelse til Søren ang. nogle Politifolk til særlige Opgaver i Forbindelse med Modtagelse. Disse er dannet og instrueret.- 

S. vil imidlertid ikke stille Gruppenne til Disposition for Modtagelsesafdelingen, idet han ( skal undlade at referere de udtalte ord ) har meddelt, at man herfra i Fremtiden kan spare sig saavel skr. som mundtlige Henvendelser.- 

Det er sørgeligt, at en Mand, der i den Grad sætter Personen over Sagen, kan "sidde" paa saa mange Folk med god Tid, saaledes som han gør det.-

29/10/2025

3. Regiments ankomst til Nyborg

Det nedenstående tekstuddrag stammer fra K.J. Jensens artikel "Den danske garnison i Nyborg 1942-1943" og virker som et passende supplement til billederne af regimentets ankomst til Nyborg.

3. regiments ankomst til Nyborg 13. november 1942 med regimentsstab, 6., 9. og 20. bataillons stabe, samt 3 kompagnier og militærorkestret formede sig nærmest som en folkefest. 

Navnlig på baggrund af den alvorlige situation gjorde modtagelsen fra Nyborgs side et dybt indtryk på samtlige befalingsmænd. Een af disse har i et brev skrevet den følgende dag skildret modtagelsen således:

"Da vi kom til Nyborg, så vi 2 flag, og (den militære overlæge) Tarp foreslog straks, at de flagede for os, hvilket (oberstløjtnant) Thiede straks slog ned med en bemærkning om, at det nok bare var en fødselsdag. Men vi fik andet at mærke, da vi kom til stationen. 

Flaget var hejst, og der var fyldt med jublende mennesker, der skreg og råbte hurra. Børn og unge piger gav os blomster, og foran banegården var der sort af mennesker, der fulgte kompagniet (med musikkorps) gennem byen, der i dagens anledning var flagsmykket som på en festdag. 

Blomster regnede ned over soldaterne fra vinduerne. Flere virksomheder var lukket for at deltage i indmarchen, og snart lignede kompagniet det kendte billede fra troppernes indmarch i København efter Treårskrigen 1853.

Herude på "Nyborg Strand" stod soldaterforeningerne med deres faner, og der blev holdt taler, og alt det bare fordi man var dansk soldat. Det hele var så rørende og samtidigt så mærkeligt, fordi vi jo slet ikke havde udrettet noget".

3. Regiment ankommer til Nyobrg. Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

3. Regiment ankommer til Nyobrg. Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

3. Regiment ankommer til Nyobrg. Fotokilde: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

22/10/2025

Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog

Billederne i dette opslag stammer fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog.

De er blevet affotograferet af hans søn, Thomas Zacho Brunhede, og bringes her med tilladelse fra ham.

De fleste af siderne taler for sig selv. De to nederste skal dog have nogle ord med på vejen.

Flyvraget på havnekanten er resterne af en Halifax II, der om natten mellem den 20. og 21. april 1943 kl. 02.26 blev skudt ned af tysk antiluftskyts ved Nyborg. Bombeflyet havde deltaget i et togt mod Berlin, Stettin og Rostock. Vragdelene blev efterfølgende bragt til kajen ved Vesthavnen.

Epilepsihospitalet blev ramt, da engelske bombefly natten mellem den 27. og 28. juni 1940 angreb Dansk Essos benzin- og olielager på Avernakke ved Nyborg med 12 HP53 Hampden bombemaskiner. En fjerdedel af de kastede bomber ramte deres mål, men området omkring blev også mærket af angrebet, hvilket blandt andet gik ud over epilepsihospitalet, Kajbjergskoven, private boliger m.m.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Side fra Niels Holger Zacho Brunhedes scrapbog. Fotokilde: Thomas Zacho Brunhede.

Kilder: John Maalø Larsen: Tyske og allierede krigsgrave på Nyborg Assistenskirkegård og 1940-1945.dk.

15/10/2025

Tysk dokument om overflytning af personale

Dette tyske dokument fra slutningen af 1945 dokumenterer overflytningen af tysk personale fra lufthavnen ved Odense til Værløse.

Oversat til dansk står der:

Flyvepladskommando A (o) 104/XI
Odense
23. november 1945

Afskrift

Oversigt over det tekniske personel fra værkstedskommandanturen, der den 23.11.45 blev sendt til Værløse.


Listen rummer 31 navne. Kurt Scheibel, der står øverst på listen, er noteret som "Prüfmeister" – både som rang og seneste anvendelse. En "Prüfmeister" er en værkstedsansvarlig inden for et bestemt arbejdsområde.

De resterende 30 navne har alle militære grader og har senest været anvendt som teknisk personale til fly.

De sidste tyske soldater forlod lufthavnen ved Odense i december.

Fra Bundesarchiv-Militärarchiv. Fotokilde: Jørn Junker.
Fra Bundesarchiv-Militärarchiv. Fotokilde: Jørn Junker.